fredag den 2. maj 2025

03.05.2025 TERRORDRONER MOD KHARKIV

03.05.2025 TERRORDRONER MOD KHARKIV


Undskyld jeg ødelægger
den gode stemning
her i foråret
hvor solen skinner
tranerne spankulerer
majestætisk rundt
og viberne råber
forsvind fra vores mark
med de spæde hestebønner.

En gruppe digtere fra Kharkiv
spurgte om de måtte bruge
mine digte oversat til Ukrainsk
af Svitlana Colding
som også kan noget med ord,
ved ikke om antologien blev trykt.

Lige nu
kan jeg ikke komme
væk fra billederne
af krigsforbrydelser mod
den største russisk talende
by i Ukraine.
Lidt uden for Kharkiv
en russisk drone
fyldt med søm,
heldigvis eksploderede den ikke

Men
alle de andre Ayatollah droner
der spreder terror i Ukraine
eksploderer
og rammer civile.
Det er russernes krig
i Europa i 2025.









Ingen kommentarer: