torsdag den 29. juni 2023

30.06.2023 FOR ENDEN AF REGNBUEN

30.06.2023 FOR ENDEN AF REGNBUEN

Chr. Hansen i Rusland
er det ikke underligt
at Chr. Hansens
pride exit
og flugt fra LGBT rettigheder
er blevet Breaking News
mens
ingen taler om
at Chr. Hansen stadig
fortsætter
i terrorlandet Rusland.

FOR ENDEN AF REGNBUEN
soldaterne dør
også for jeres ret til
regnbuens farver

AT THE END OF THE RAINBOW
soldiers die too
for your right to
the colors of the rainbow

У КІНЦІ ВЕСЕЛКИ
солдати гинуть
також і за ваше право на
кольори веселки


(fra Min Maidan Affære: engelsk Astrid Bjerregaard, ukrainsk Johannes Wamberg)








onsdag den 28. juni 2023

29.06.2023 DÆK TIL UKRAINE

29.06.2023 DÆK TIL UKRAINE

Dækkene på bilerne
skal køre
rundt
rundt
rundt
ikke humpe flade
og iturevne
som russiske flugtbiler.

Der går mange dæk til
ved den ukrainske front.
Hvis I har set
hvordan vejene ser ud
i en krigszone
mellem smadrede huse
og ødelagt materiel,
kan I sikkert godt forstå.
Ambulancerne skal ud
og hente de sårede
både civile og soldater.
Hærens biler
skal kunne køre frem
og tilbage.

Har du et par dæk
eller et lager af dæk
du vil give
til kampen for
den ukrainske frihed

så kontakt
Biler til Ukraine
eller Bevar Ukraine
eller andre
der kører dæk til Ukraine
Det giver god Karma.

PS. Det var
Biler til Ukraine
Sofie tlf. 21965797
Claus tlf. 26115209







tirsdag den 27. juni 2023

28.06.2023 KRAMATORSK TERROR

28.06.2023 KRAMATORSK TERROR

Dagens terrorangreb,
de værste terrorister er i dag ikke mere ISIS
men Putin og hans
missilprogrammører.

Kramatorsk
du har lidt så meget
måske var det her
mine venner talte om
at jeg skulle læse mine digte.
RIA Pizza
det er her de internationale korrespondenter
holder til og mødes.
Tantholdt forsøgte i News
at komme med en forklaring
om ukrainske orlovssoldater på pizzarier,
ved ikke om hans
’begge sider journalistik’
fordrer denne forklaring selv om
han sikkert selv har spist og drukket på RIA Pizza.
Tantholdt er den ukrainske digter og
krigsforbryderdokumentarist Victoria Amelina soldat?

Der er desværre ingen ting
som kan retfærdiggøre terror
heller ikke den russiske
med det mål at udrydde alt ukrainsk.

Kramatorsk
jeg kan høre det evige ekko
af terroren
helt tilbage fra 14
gradraketternes hærgen.

KRAMATORSK
Stalin orglerne
spiller Ruslands melodi
i Grad helvede

Togstationen sidste år
og nu indkøbscentret
med RIA Pizza.

TERROR-RUSLAND
i skyggen af Haag
går krigsforbryderne fri
Putin-russere












mandag den 26. juni 2023

27.06.2023 MASKIROVKA

 27.06.2023 MASKIROVKA

Husk
at købe popcorn
til den russiske fortælling.
Potemkinkulissen
i et skuespil
fra de mænd
der hele tiden fører
fører falske flag frem
som deres faner.

Præludium
Wagner har kæmpet Putins krig
mod Ukraine siden 2014.
De blev dannet for at føre krigen
så vores journalister og politikere
kunne sige
der ikke var russiske tropper i Ukraine.

Første akt
March for retfærdighed
en blodig krigsforbryder
med en forhammer.
Rostov on Don og motorvejen
mod Moskva
russiske piloter falder dræbte
mod den russiske jord.

Anden akt
ofrene er civile russere
i civile biler
ramt af russiske fly
mens Wagner kører videre.
Scenen stopper med
at alt stopper
et par timers kørsel fra Moskva.

Tredje akt
En ny scene med tilbagetog
og en stor kakerlak
kommer væltende ind fra siden.
Belarus er den nye front
eller…

Fjerde akt
Putin taler igen
Wagnerfolk
I kan blive rigtige russiske soldater
I kan tage hjem
I kan tage til Belarus

Femte akt er endnu ikke
skrevet færdig, men jeg tror det var
Solsjenitsyn der sagde
Vi ved de lyver
de ved de lyver
de ved vi ved de lyver
vi ved de ved vi ved de lyver
men de fortsætter med at lyve.

Der er stadig popcorn i Ukraine.








 

søndag den 25. juni 2023

26.06.2023 UKRAINSK HONNING

26.06.2023 UKRAINSK HONNING

Det summer af sol
over blomstermarken
bierne arbejder hårdt
og flyver med nektar
til bihusene der står i kanten
af marken med blomstrende Pak-Choi.

En bi føler sig tiltrukket
af den gule farve
i den store trezyb
på min t-shirt,
og lander
mens jeg cykler forbi bihusene.

Her på en Nordfynsk mark
flyver tankerne med bien til
”De Grå Bier”
af Andrey Kurkov
og de snakke vi har haft om Ukraine.
Til alle jer
der mener at de russisktalende bliver
forfulgt i Ukraine.
Andrey skriver på russisk
og giver i sine bøger
den bedste indføring i hvad Ukraine er,

en lille detalje om det russiske had mod ukrainsk
Andrey blev droppet af sit danske forlag
da han i Den Ukrainske Dagbog skrev om
Værdighedsrevolutionen på Maidan
fordi forlæggeren ikke ville
udgive ’Ukrainsk fascistisk litteratur’
hvis Kurkov er fascist
så er vi alle fascister
men det er jo også det
russertroldene skriver.

Der ér grå bier som vil ødelægge
alle de ukrainske bier
der flyver under
det blå gule flag.











 

25.06.2023 ROCKWOOL ISOLERER POTEMKINKULISSERNE

25.06.2023 ROCKWOOL ISOLERER POTEMKINKULISSERNE

Der sejler både
med missiler,
terrorbåde i Sortehavet
sender missiler
mod ukrainske byer.

Der er Rockwool produkter
i de her både.
Engang blev danske
værnemagervirksomheder
sprængt i luften
i det der siden er kaldt
Danmarks Frihedskamp.

Nu er det Ukraines
Frihedskamp
og Rockwool er
Værnemagervirksomhed
version 2023.

Rockwools Code of Conduct
Menneskerettigheder
”Respekt for
menneskerettigheder er en fundamental
værdi i Rockwoolgruppen…”

Forklar mig lige
hvordan det hænger sammen
med Rockwool
i russiske krigsskibe
og jeres øvrige milliardhandel
med Terrorstaten Rusland.

KRIGSFORBRYDERLEVERANDØR
Der sejler både
terrorskibe med Rockwool
krigsforbryderstat

og det gælder stadig dagen efter
Putemkinkulisserne
med Wagner, Prigozjin og Putin.







lørdag den 24. juni 2023

24.06.2023 ET HALVT ÅR TIL JUL

24.06.2023 ET HALVT ÅR TIL JUL

Carlsberg
siger de har tabt
nienhalv milliard på Rusland
men de burde have
vidst bedre
helt fra de glade
Sankt Petersborg dage
med KGB Putin.

Det er også dagen
hvor der sættes
panser ind
for at beskytte
Putins magt
er det slutspillet
i Kleptokratiet?
Er det Wagner hæren
der nu har vendt våbnene
mod Kreml?
Krigsforbryder
mod krigsforbryder,
eller er det en ny udgave af
Potemkinkulisser?
Men jeg holder med
Pussy Riot

”PUSSY RIOT – PUTIN HAR PISSET PÅ SIG SELV
En kolonne af oprørere er på vej til Kreml
FSB vinduerne blæses ud
tæverne pisser på sig selv bag de røde vægge
Optøjer ødelægger systemet
Et russisk oprør, gå på gaden
Et russisk oprør, Putin har pisset på sig selv.
Et russisk oprør betyder, at vi eksisterer
et russisk oprør, oprør, oprør.
Kom ud på gaden, vis I er levende.
Vis frihed, folkets vrede.”

Det var den længste
dag
men måske går vi
alligevel mod
lysere tider.

Men, men
det forhindrer ikke
russiske terrormissiler
mod civile i Ukraine
i nat blev et højhus i Kyiv ramt...







torsdag den 22. juni 2023

23.06.2023 CHONGAR BROEN

23.06.2023 CHONGAR BROEN

På dagen hvor vi brænder bål
hvis der ikke var klimatørke
var det forrige morgen
de ukrainske missiler

der ikke er kodet til terror
de ramte Chongar Broen
et vigtigt militært mål
der vil afskære
de russiske besættelsesstyrkers
forsyningsrute fra Krim.

I går var Putin-russerne
røven af 4. division
i opstillede scener,
det er jo også Potemkinkulissens hjemland.
De gør det gang på gang
og narrer mest
eget publikum
og ’Begge sider journalister’
der ikke ved bedre.

Husker I
de arrangerede ødelagte
Humvee ved Belherod,
de gør det her igen
på den ødelagte bro
arrangerede de civile biler
på kanten af broen,
der var ingen
biler påoen
da de ukrainske missiler ramte.

Husk det nu
når I ser
Potemkinkulissen med bilerne.







onsdag den 21. juni 2023

22.06.2023 FN - USELESS

22.06.2023 FN – USELESS

Efter sprængningen af Kakhovka dæmningen
kommer
mineringen af Zaporizjzja atomkraftværkret
hvad mon
’Begge sider journalisterne’
vil skrive om denne forberedelse
til atomterror?
Går de i samme ECCO sko
som uduelige FN
der nu vil anlægge sag
mod den ukrainer
der satte
Useless
skilte over UN skiltet
på FN’s biler i Kyiv.

Hvis der var anstændighed
i FN
ville sikkerhedsrådet beslutte
at sætte sikringsstyrker
ind omkring
atomkraftværket
Titan fabrikken på Krim
dæmningen ved Kyiv
måske nogle tropper fra
Schweiz og Indien.

Vi må håbe
der kommer nogle
handlekraftige
til sikkerhedsrådet
og smider Putins Rusland
på porten.
Terrorstater
bør ikke sidde
i sikkerhedsrådet.







tirsdag den 20. juni 2023

21.06.2023 CARLSBERG DROP

21.06.2023 CARLSBERG DROP

Carlsberg dropper ’snap pack’
det er utroligt
at Carlsberg
kan få så megen dansk presseomtale
af deres farvel
til ’snap pack’.

Men ikke et ord
om deres forretningsstøtte
til Putin
og hans krigsforbrydelser
i Ukraine.

Måske er det Carlsberg
de russiske soldater
har drukket sig fulde i
inden de kastrerer
ukrainske krigsfanger
eller
voldtager
ukrainske kvinder
og bagefter fylder
deres skeder med fugemasse.

Smager jeres
Carlsberg
stadig godt
her i sommervarmen?






mandag den 19. juni 2023

20.06.2023 ROMAN CHORNOMAZ

20.06.2023 ROMAN CHORNOMAZ

Jeg kaster blomster på vejen
foran kisten
helte lever evigt
i vores historie.
Roman
er en af disse helte,
under Værdighedsrevolutionen
stod han i kugleregnen
fra Berkut skytterne
og Putins mænd
og tog billeder af forbrydelsen
mod det ukrainske folk.

EDSBRYDERNE
den olympiske
fred er brudt, Putin sagde
skyd og Yannik skød

han blev født i Uman,
hans far er historiker, forfatter,
dissident der overlevede de sovjetrussiske lejre

og medlem af
den Ukrainske Helsinki komite.
Hans mor er ukrainsk aktivist
og nu aktiv som frivillig der hjælper
den ukrainske hær

Men det er forkert i verden
at Roman og andre
der skulle forme det nye frie Ukraine
bliver fulgt til graven
af deres forældre

HELTE DØR IKKE
hvor er blomsterne
blevet af. Jeg har lagt dem
foran kisterne