mandag den 24. oktober 2022

25.10.2022 HYBRIDANGREB MOD INFRASTRUKTUR

25.10.2022 HYBRIDANGREB MOD INFRASTRUKTUR

Det er anden dag i træk jeg skriver
infrastruktur i et digt!
Det er fordi jeg undrer mig over ingen
politikere i valgkampen sætter
beskyttelsen af infrastrukturen øverst
på dagsordenen.

Det er da lidt mærkeligt
netop
som vi er ved at få styr på gaskrisen
med noget andet energi
end den russiske gas
så brænder det pludselig
i en træpillesilo i Aarhus
det brænder i et kullager
i Flensborg
olie og gasfelterne i Nordsøen
bliver overfløjet med
ukendte droner
GPS signalet forsvinder
midt i Danmark
undersøiske internetkabler
bliver afbrudt.


Jeg ved godt
klima, sundhed, pension
og skat
er vigtige emner,
men vi kan ingenting
hvis strømmen forsvinder
det er derfor
Putins Iranske droner
hamrer løs på Ukraines kraftværker
og elfordeling.


Hvad gør vi?
Vi har sat vore to efterretningstjenester
til at slås mod hinanden
og så taler vore kandidater om en verden
hvor krigen ikke eksisterer,
måske skulle vi have prøvet
at trække strømstikket
til den første partilederrunde,
så der kunne være
lige så mørkt som
der lige nu er mange steder
i Ukraine.






Ingen kommentarer: