01.06.2022 DØDE JOURNALISTER
På min Twitter væg
kommer
de sidste timer
først en fransk journalist
dræbt
i
en evakueringsbil med civile
og bagefter en anden
journalist ramt
af russiske granater
og en journalist
der filmer civile
blive angrebet med
granatnedslag.
PRESS
giver lige så lidt
beskyttelse
som
det røde kors på
hospitaler.
Jeg tror
det giver hæder
i de russiske styrker
en Z medalje
omviklet
af hadestriberne fra
Sankt. Georgesbåndet
sat
på brystet
for at ramme en
journalist
fra et
vestligt medie.
For mig gør det en forskel
om
journalisten
bærer en hjelm
med Press
og en
skudsikker vest
også
med påskriften
Press
eller
det er en
russerskribent
med et tydeligt
Z på skulderen,
eller
Prilepin der praler med
alle de ukrainere
han har dræbt;
så er jeg ikke i tvivl
om hvem
der
forsøger at skrive
det øjnene ser
eller det som
Putin
ser fra
tårnet i Kreml.
Døde journalister
kan
dræbes mens de rapporterer
fra krigen
eller
dræbes
af pistolmænd
eller
de kan falde
ud af vinduerne
i
den russiske verden.
Tak for ordene
og billederne
presse helte
når I bringer
vidnesbyrd om det
der
sker….