https://fyens.dk/artikel/der-er-ogs%C3%A5-mad-mellem-stenene-p%C3%A5-stranden
torsdag den 29. april 2021
Markhegn igen https://www.tv2fyn.dk/faaborg-midtfyn/landmand-fortvivlet-over-lov-det-kan-betyde-at-jeg-fremadrettet-ikke-kan-have-oekologisk-landbrug
MIRABELLERNE BLOMSTRER SENT I ÅR
snefnug af blomster
fyger fra levende hegn
et sted på landet
tirsdag den 27. april 2021
Tjernobyl 35 år.
#Ukraine #Chornobyl #Tjernobyl #Belarus #Putin
Nordjyske Stiftstidende debat 22. april Hvad er det for en tid vi lever i.
”Ved et væbnet angreb i artikel 5’s forstand på en eller flere
af deltagerne forstås et væbnet angreb på en hvilken som helst af
deltagernes territorium i Europa….”
Når Putins
specialagenter sprænger et tjekkisk ammunitionsdepot i luften i
2014, må det vel betragtes som et angreb på et andet NATO-land, og
et angreb på os.
Det er breaking news mange steder i Europa.
Min egen daglige avis (1 ud af 3) bruger 116 ord fra ritzau om
hændelsen. Samtidig ser vi den største russiske troppeopbygning
siden det første store angreb på Ukraine i 2014.
Hvad pokker
er det for en tid, vi lever i?
Hvis Putin gør alvor af sine
trusler og vil udslette Ukraine som selvstændig stat, kan vi godt
glemme fodboldoligarkernes drøm om deres egen liga som den største
nyhed.
Ukrainerne har i 7 år kæmpet for deres land. Kæmpet
for deres ret til en selvstændig ukrainsk stat, som blev stemt
igennem med overvældende flertal i 1991. Selv på Krim var der ved
en åben demokratisk afstemning flertal for at være en del af et
frit selvstændigt Ukraine.
Dengang havde Ukraine også
atomvåben, de blev i 1994 overtalt til at skrotte atomvåbnene mod
at Rusland, England og USA garanterede Ukraine deres nationale
suverænitet med de grænser, der lå fast på det tidspunkt!
Da
Ukraine med ’Revolution of Dignity’ også kaldet
Maidan-revolutionen i 2013/14 sagde nej til fortsat at blive
bestjålet af Janukovitj og Putin, anså Putin denne farverevolution
for at være en trussel mod hans eget kleptokratiske styre og kontrol
over ukrainsk politik. Og Putin iværksatte en invasion af Krim og et
oprør i Østukraine.
Eksplosionen den 16. februar 2014 dræbte
to mænd på det tjekkiske våbendepot, som helt legalt solgte
ammunition til Ukraine. Eksplosionen fandt sted samtidig med, at der
blev givet ordre til at kvæle Maidan-revolutionen ved at skyde på
demonstranterne, måske kom ordren fra Putin. Der findes billeder af
en russisk ’sniperenhed’ der opererede i Kijev i de dage, hvor
over 100 demonstranter blev dræbt.
Undersøgelse af tjekkisk
politi og diverse gravergrupper har afsløret, at det var de samme to
GRU agenter, som forsøgte at myrde Sergej Skripal i Sydengland i
2018.
Eksplosionen på ammunitionsdepotet er en af mange
mystiske hændelser, flere ukrainske ammunitionsdepoter er også
sprunget i luften ved noget, som mest minder om den danske
Seest-ulykke. Det ser også ud til at bomben først skulle være
sprunget i Bulgarien eller i Ukraine. Måske mest sandsynligt i et
transportfly.
I januar 18 blev liget af Mikus Alps fundet i en
udbrændt bil på øen Guernsey, en meget langsommelig engelsk
politiundersøgelse konkluderer, at Alps blev dræbt af skud, han var
bundet til rattet i bilen og der blev fundet forskellige narkotiske
stoffer. Mikus Alps var en lettisk brugtbilshandler og boede på
Guernsey. Han samlede og sendte støtte til de frivillige militser i
Ukraine, der kæmper mod den russiske invasion.
I Tyskland
henrettede den russiske hemmelige tjeneste en georgisk/tjetjensk mand
Khangoshvili i 2019 det såkaldte Tiergartenmord.
Særlig
eksiltjetjenere har været udsat for angreb, håber virkelig at de
danske hemmelige tjenester holder øje med, hvad der sker mod de
herboende tjetjenere, som har ytret sig imod Kadyrov og Putin.
Det
ser ud til, at der er et mønster, at etniske oppositionsfolk fra
det, der i øjeblikket hører under Rusland, er i størst
fare.
Andre, der er aktiv kritiske mod det russiske styre,
bliver generet, men ikke personligt angrebet.
Finske Jessikka
Aro og den norske politiker Linda Hofstad Helleland, har været udsat
for målrettet chikane. Jeg selv har fået punkteret dæk, og mine
netkonti angrebet, lagt ned.
Tilbage til angrebet i
Tjekkiet.
Overordnet er det sådan i NATO, at et angreb som
dette i Tjekkiet, også skal betragtes som et angreb på os i
Danmark.
Udenrigsminister Kofod og forsvarsminister Bramsen, det
her kan let blive den største europæiske krise siden muren faldt,
eller da det gik op for verden, hvad der skete i Srebrenica og NATO
bombede Serbien til at opgive de storserbiske drømme.
Dengang
omkring Srebrenica var det Bjarne Riis i gult.
I dag er det
fodboldens ’Super
League’, hvor rige oligarker vil skabe deres egen
fodboldpengemaskine, der stjæler overskrifterne.
Men vi burde
være ængstelige, i Ukraine klargør de beskyttelsesrum, hvis det
russiske angreb kommer.