mandag den 7. september 2015

Inddæmningerne ved Odense Fjord



Inddæmninger ved Odense Fjord af Bjarne Kim Pedersen
214 sider 200 kr. ISBN: 978-87-92625-93-9
Udkommer 13. september




”Historierne om digebyggerne, inddæmmerne. Så vidt muligt fra deres egen pen. Jeg har søgt i de gamle tidsskrifter, gamle bøger og dokumenter for at finde de tidligste beretninger om de folk der byggede diger, inddæmmede store områder og ændrede kortet over Odense Fjord. I dag har vi et helt andet forhold til værdien af natur og betaler store summer for at ændre natur til nutidige behov og ønsker.


Men jeg har så vidt muligt ladet de gamle historier tale.


Turen går hele fjorden rundt med start ved Enebærodde eller Hals Odde som den hed dengang.


Og slutter ved Tårup Strand.


Mit mål har hele tiden været at få genfortalt inddæmningens og inddæmmernes historier. Hvad fik dem til at kaste sig ud i de store projekter, og hvordan fik de gennemført det i praksis?


Hvor Kjeld Hansen dygtigt og professionelt har ført inddæmningshistorien op til et nutidigt perspektiv med særlig vægt på tiden fra landvæsenskommisionen under krigen og frem, har jeg, hvor det har været muligt, ladet inddæmmerne selv fortælle deres historier via det kildemateriale, der findes.
Jeg har med nænsom hånd moderniseret sproget, så det bliver mere læsevenligt for nutidige læsere.


Som en ekstrahistorier har jeg også været rundt om koldfeber eller malaria, som hærgede de sumpede kystområde, det var mange registrerede dødsfald i kirkebøgerne, der var de første brikker til bogen.På samme måde stormfloderne der flere gang har gennembrudt digerne og oversvømmet store beboede områder.”



Bogen er støttet af Aage V. Jensens Fond.

Bjarne Kim Pedersen har tidligere skrevet den kulturhistoriske Rundt om Enebærodde og har de sidste mange år været guide og historiefortæller på hestevognsture på Enebærodde. Endvidere har han skrevet en række digtsamlinger og drengeromaner. Den sidste, Køllesvingerne, fører også læseren til Enebærodde og omkring dæmningerne ved Bogø.


Bogen bliver præsenteret til Fjordens Dag den 13. september ved parkeringspladsen Enebærodde: Ordet i naturen med gåtur langs digerne kl. 12


Bjarne Kim Pedersen kan kontaktes på tlf. 41424949











Ingen kommentarer: