Digtet ligger på www.kritiskportal.dk
Putins Plager
Da jeg var barn
hørte jeg om de ti plager,
fra barnets øje
kunne jeg se græshoppernes fremmarch
torden og hagl
døden var mig endnu ukendt.
Troen flytter bjerge
måske Putin tror
han kan jage folket væk fra deres land
ligesom Stalin prøvede
og før ham Zaren,
måske Putin også tror
han kan udrydde alle
som plager ham
med sandheden om hans ugerninger
og hvad der ellers sker i det store land.
Tælleleg for børn
hvor de forsvinder
en efter en
er ikke nogen leg
for folkene i Tjetjenien
eller kritikerne af vor tids zar
en efter en
bliver de berøvet livet
Anna Politkovskaja
Alexander Litvinenko
er kun de sidste to
vi har hørt om.
Men kender du
Babushka dukkerne
for hver dræbt
dukker der nye
sandhedsbudbringere
op iblandt os
hvis vi giver dem plads
og tør byde Zaren trods
hvem er terroristen?
Den sorte enke?
Præsidenten?
Præsidentens mænd?
hvem dræbte
Anna Politkovskaja?
Alexander Litvinenko?
der sidder en gruppe mænd
og en enkelt kvinde
omkring et bord
med hænderne i skødet
lidt derfra står
Gerhard Schröder
og vasker hænder
han har lige hilst
på sin ven Putin
døden er ikke ukendt
for Annas børn
og Alexanders barn.
Bjarne Kim Pedersen
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar