mandag den 18. april 2022

18.04.2022 PÅSKE VOLDTÆGT

18.04.2022 PÅSKE VOLDTÆGT


De første bøge
er sprunget ud
skovbunden dækket af anemoner
tænker lidt på ungdommens glæde
og anemonedækket skovbund
men
mine tanker er slet ikke her
men et andet sted
hvor påsken ikke er nået frem
endnu
Midt i al den lidelse
tænker jeg på om Kirill også
har velsignet de
voldtagende mænd
og bedt dem huske
kondomer
som Olga Bykovskaya bad sin
mand Roman Bykovsky huske
når han voldtager ukrainske kvinder.

Påsken og nadveren,
hvad er Kirills nadver…
’dette er de ukrainske
kvinders blod,
dette er de ukrainske
kvinders kroppe.
Tag hvad
er jeres russiske ret
når I skal
udrydde den ukrainske
nation.

Anbefaler Kirill også kondomer
eller
ønsker han
voldtægtsfrembragte børn
som vil bringe
lidelsen videre
når de polske læger
ikke må foretage abort
for deres egen polske
version illiberalisme.

Dog vil jeg lette
på hatten fuld af beundring
hvordan I polakker
har modtaget jeres ukrainske naboer
drevet på flugt
af Zwastica banditterne,
soldater kan de vel næppe kaldes
denne russiske horde der
hærger og voldtager,
men Kirill slår stadig korsets tegn
for krigsforbryderne
og hånden bærer
Putins ur for
troskab mod
Kleptokratiet.








søndag den 17. april 2022

17.04.2022 GENSYN MED HJORTHOLM

 17.04.2022 GENSYN MED HJORTHOLM


For et år siden
holdt vi også
forlagsmøde her på Hjortholm i Solhuset.
Dengang gik jeg
de samme ture med
fårehundene
mens der kom foruroligende meldinger
om russiske troppers opmarch
på Krim og skrev.


DET ER IKKE EN APRILSNAR
Putins soldater
marcherer igen for at
stjæle fremmed land


dengang blev jeg
beskyldt for sortsyn
når jeg talte om
5 millioner ukrainske
flygtninge
nogle af dem bor nu på center Holmegaard
ikke langt herfra.
5 millioner
det er jo lige så mange som vi er danskere.


Jeg sagde
at et storangreb
ville ændre hele vores verden
I mente jeg overdrev.

På en aftentur
så jeg et lysende
stjerneskud forsvinde over
mod Lolland og
jeg skrev


LANGELAND 02.04.2021
et stjerneskud på
min himmel, måske faldt en
Ukrainsk soldat


I dag tælles de døde
ukrainere i
hundredevis
tusindevis
titusindevis
jeg frygter
hundredetusindevis
fordi Putin
og hans Zwastica tropper
er bedst til at ramme
civile mål
i stedet for
regulær kamp mod
soldater, der kæmper for
Ukraines ret til at være
Ukraine







fredag den 15. april 2022

16.04.2022 BLODIGE ECCO SKO

 

16.04.2022 BLODIGE ECCO SKO

Echo Moskva
er lukket af styret
ingen må bruge ordet krig
om den russiske invasion af
Ukraine
ingen må her tale om de
krigsforbrydelser russiske soldater begår
de må end ikke tale om
alle de unge mænd
der kommer hjem som Cargo 200.


Men
Ecco fra Bredebro
er stadig i Rusland
gad vist om Ecco forfædrene også arbejdede
for tyskerne dengang
et hagekors ikke også var et Zwastika.

Gad vist om der er
russiske soldater
der går i Ecco støvler
eller det kun er higen
efter ussel mammon
der
holder dem i Putin-land,

Mon der er byttegaranti for
Ecco sko stjålet I Ukraine
når blot blodet er tørret af.

NEJ
jeg har lige kigget efter
der er ikke ekkosko i vores hus
Og det kommer der heller ikke...







15.04.2022 SÆNKE SLAGSKIBE

 

15.04.2022 SÆNKE SLAGSKIBE


’Go fuck yourself’
Moskva
er blevet
denazificeret
af et par ukrainske missiler
Titanic
er det ikke
men Moskva
ramte det ukrainske isbjerg

blå gule flag
blæser i vinden
en trezyb
tatoveret
på den sømand
der først gav
fingeren til Moskva
Zwastica

Ikke flere
terrormissiler mod
ukrainske
højhuse
Du kneppede
dig selv fra
flagskib
til Kursk

husker du det Putin!







torsdag den 14. april 2022

14.04.2022 MADS ANNEBERG OG ET LILLE PELSDYR

 14.04.2022 MADS ANNEBERG OG ET LILLE PELSDYR

Jeg  kan godt forstå
det er svært for en dansk
journalist at forstå
en ung ukrainsk kvinde
der tager fra et sikkert Lviv
tilbage til Kyiv
med toget
for at redde sin rotte
’hvad sagde du?’
’RAT
et lille pelsdyr’

Sådan er det unge Ukraine
også version 2022
og det siger vel
mere om Ukraines fremtid
end alle de gentagelser
af Putins misinformation
vi har set siden
november 2013
hvor de første studenter
samlede sig på Maidan
med ønsket om Ukraine
som en del af Europa.


(Digtet blev skrevet i marts efter jeg hørte Radio4 journalist Mads Anneberg tale med en ung ukrainsk kvinde https://www.radio4.dk/program/kontinentet/?gid=3373&title=krig-p-kontinentet-rusland-og-ukraine-forhandler-mens-granater-lgger-byer-i-grus 44:17) 







(Maidanbilleder Jesper Lindholt)

tirsdag den 12. april 2022

13.042022 FREDAGSSLIK TIL UKRAINSKE NØRN

 

13.04.2022 FREDAGSSLIK TIL UKRAINSKE BØRN

Jeg havde ikke hørt om det
før jeg mødte det i Daglibrugsen i Humble.
'Tror du de ukrainske
flygtningebørn får lørdagsslik?'
Havde et Langelandsk barn
spurgt sin far
da de købte ind
og der var ikke
langt fra tanke
til handling.
Vi købte også
en pose og lagde i.

Når denne slags tanker
kommer
inde fra hjertet af et
dansk barn
tror jeg vi har en fremtid
at vi kan overvinde
det onde
og skabe en bedre verden
selv om det er svært
når vi ved
al den ondskab der har været forbi
mange af de ukrainske børns øjne
jeg tror også
de fleste af de ukrainske børn
helst vil hjem og
kramme deres fædre og

alle de andre
som de er blevet skilt fra.

Men for en stund
gør det danske slik
rigtig godt.

Måske er det også
en ny ven
som du endnu ikke har mødt.





12.04.2022 "RUSSISK HVIDEVARESERVICE"

12.04.2022 ”RUSSISK HVIDEVARESERVICE”


Når jeg ser de
plyndrede hjem i Ukraine
tænker jeg på
russisk armod under Putin,
mens han selv
har guldvandhaner
må hver femte
russer gå på lokum
uden vand

Russiske lastbiler
med
Zwastika
malet på siderne

kører tilbage mod Moder Rusland
fyldt med stjålne vaskemaskiner.
Den russiske sjæl
må godt nok være
sunket dybt
eller hvad er
det for en fortælling
de tror på,
hvilke fjendebilleder
har de fået malet
i deres
sind
de sidste 22 år
under Kleptokraten
her er virkeligheden
at alle åbenbart
myrder
voldtager
og plyndrer

det ligner
Tjetjenien version 22

Russer
tag hjem og skab et Rusland
uden Putin
så du kan købe en
vaskemaskine
i stedet for at plyndre.