lørdag den 18. februar 2012

Saeed - Homs - en fredag

FREDAG I DANMARK

Saeed Malekpour
venter på dødsgangen
i Evin fængslet,
uskyldig,

en
blandt mange
i skyggen af rebet

i Homs søger
de ly for
raketterne

de gik på gaden
med håbet om
det arabiske forår
som ville
få blomsterne
til at blomstre
i diktaturets ørkensand.

Vi føler med jer
vores udenrigsminister
taler til jer
men
det danske
statsfjernsyn
viser nu X-faktor
det er
breaking news
i DR hele dagen.
Desværre
er det vigtigere
hvad Blackman mener
end
døden i Homs
og rebet
som vil kvæle
Saeed
i en baggård
til Evin fængslet.

Hallo
hvor er Udenrigsminister Søvndal henne
måske
sidder han lige nu
og ser
X-faktor
på det danske statsfjernsyn....

onsdag den 8. februar 2012

Homs - Syrien og det arabiske forår.

EN DAG VIL SMUKKE BLOMSTER, BLOMSTRE I HOMS

Ord
er fattige
når de skal forsvare
mennesker mod geværløb
varme hænder
mod det kolde metal

men det er også hænder
som sigter
og trykker på
aftrækkeren

mon der også er
ører
som kan høre
skrigene

øjne som kan se
de uskyldige falde

sjæle
som kan føle
samvittighed

måske
vil netop du
lægge geværet bort
og kræve
din frihed
dit demokrati
din egen menneskeret

måske
vil du løbe bort
når granaterne rammer

og Putin giver hånd
til Assad
forsikrer ham om, at
det er helt i orden
at bruge kanoner
og kampvogne
mod landets egne
civile borgere
hvis de ikke adlyder

og går i takt
men magten smuldrer

og ordene
vil en dag
kunne bruges til at skrive om
naturens skønhed
menneskers kærlighed
de smukke blomster
som spirer frem i foråret
og dækker ruinerne
af det der var.

onsdag den 1. februar 2012

Kulturminister støt kulturen!

I København lukker Poesiens hus. I Odense tager kommunen støtten fra Mime teatret. Begge er unikke steder, men ikke 'bæredygtig' kultur. Altså økonomisk givtige. Få så hænderne op af projektmagerlommerne kære Kulturminister.

SVANESANGEN

en enkelt
lille dansk krone
til kultur
fra den store pengekasse

der var engang
eventyret
flyttede svanen væk fra andegården
men
ville vi i dag
ikke vælge andegården
der er mere salg
i smagen af and
end i
svanesangen

en enkelt
lille krone
gør ikke megen forskel
i den store kasse
men skaber
vækst
til skæve tanker
som løfter
svanernes sang
ud over landet
og længere bort
….

torsdag den 26. januar 2012

Auschwitz-dag

GLEM IKKE AUSCHWITZ

Der bør være dage
hvor vi
standser op og
mindes
tænker
ser på vores egne hænder
inden
vi går videre
med en eftertanke.

Det skete
dengang
hvor den evige jøde
blev forsøgt udryddet

og det er
desværre
sket flere gange siden
når ismerne
har taget magten
over menneskene.

torsdag den 19. januar 2012

fredag den 30. december 2011

Hjemsendelse af børn

Eventyrets Xland

Der var engang
jeg rejste ud i verden
med Dannebrog
som døråbner

men
det er historie.
I dag har vi
sænket den humane fane
vi havde fået i arv,
bøjet hovedet
så vi kun
kan se vores egen navle
bevogtet af
den inderste svinehund.

Der var engang
selv ministre
havde anstændighed og moral.

I dag smiler de
nyvalgte gemt bag
spinnernes reklamesmil.
I lovede anstændighed
men
giver
hjemsendelse af børn
bort fra det danske hjem
de nu har skabt
langt fra
magtens korridorer.
Fru Statsminister, du
lovede
inden du stjal min stemme.

fredag den 23. december 2011

Decembers lys XXIV

Alle lysene
tændes i aften, kom vær
gæst i vores hus.