EN DAG VIL SMUKKE BLOMSTER, BLOMSTRE I HOMS
Ord
er fattige
når de skal forsvare
mennesker mod geværløb
varme hænder
mod det kolde metal
men det er også hænder
som sigter
og trykker på
aftrækkeren
mon der også er
ører
som kan høre
skrigene
øjne som kan se
de uskyldige falde
sjæle
som kan føle
samvittighed
måske
vil netop du
lægge geværet bort
og kræve
din frihed
dit demokrati
din egen menneskeret
måske
vil du løbe bort
når granaterne rammer
og Putin giver hånd
til Assad
forsikrer ham om, at
det er helt i orden
at bruge kanoner
og kampvogne
mod landets egne
civile borgere
hvis de ikke adlyder
og går i takt
men magten smuldrer
og ordene
vil en dag
kunne bruges til at skrive om
naturens skønhed
menneskers kærlighed
de smukke blomster
som spirer frem i foråret
og dækker ruinerne
af det der var.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar