onsdag den 18. september 2024

19.09.2024 TVER JORDSKÆLV

19.09.2024 TVER JORDSKÆLV

Hundred ukrainske droner
kan ikke tage fejl.
Et jordskælv fra Toropets
der ryster Kreml,
mon det russiske
luftforsvar er afvæbnet
af korruption
eller nogen har stjålet
pengene til ammunition.

Jeg ved
det sparer ukrainske
liv.
Ingen russiske
krigsforbydelser med de her
Nordkoreanske missiler
Iranske droner
Iskander missiler


Mon Scholz
har pisset i bukserne
da hans folk fortalte
at jordskælvet
var et Ukrainsk angreb .
480 kilometer inde i Rusland

jeg er sikker på hans
sikkerhedstjeneste vil have
en god historie om
hvordan de ukrainske
styrker
kunne gennemføre det her angreb.








tirsdag den 17. september 2024

18.09.2024 BELSAT UØNSKET

18.09.2024 BELSAT UØNSKET.

Styret i
Den Russiske Verden
har erklæret
Belsat uønsket.
Endnu et angreb
under bæltestedet
mod den frie presse
der ikke taler Putin efter
munden.

Belsat tak for jeres dækning
også på engelsk
og fortsæt
der er brug for jeres stemme
på begge sider
af Putins
Zwastika tæppe.

FREMMED DIGT AGENT
Jeg tilstår at jeg
blander mig med mine små
digte om frihed







mandag den 16. september 2024

17.09.2024 MIRJANA SPOLJARIC I KREML

17.09.2024 MIRJANA SPOLJARIC I KREML

Kære Røde Kors Præsident
når du nu er i Kreml
for at holde møder
med Lavrov.
Husk at spørge
hvorfor de bombede
en nødhjælps konvoj
i Donbas
den anden dag.

Spørg også
hvorfor de Ukrainske
krigsfanger
ligner muselmennesker
når de bliver
udvekslet.

Spørg også
hvordan det går
med tilbagesendelse
af alle de ukrainske børn
der er bortført
stjålet af den russiske
verden.

Vil du spørge Mirjana Spoljaric
eller vil du gå
storgrinende
som din forgænger
Peter Maurer.

Dengang han besøgte
Kreml
og aftalte røde kors medvirken
i Den Russiske Verdens
filtrationslejre
KZ lejre version 2022
og nu version 2024









søndag den 15. september 2024

16.09.2024 MANDAG MORGEN MUSK

16.09.2024 MANDAG MORGEN MUSK

Så meget for
Musks frihed
i morges kunne jeg
ikke komme ind på min
Xtwitter konto
'Din konto er blevet låst
Bestå Arkose udfordring’
og så videre
Der er et mærkat
hæftet på mine opslag
’platformsmanipulation’

Jeg ved det godt
mit lille digt
om den russiske propagandafilm
de sidste dage
er blevet delt og liket
af utrolig mange
mennesker.

Jeg har prøvet det før
når den røde
advarselslampe blinker
og bamler hos
Den Russiske Verdens
tjenester.
De klager så
til Xtwitter censuren.

ORD
De farlige ord
digteren bruger når han
skriver om Rusland

Og det digt der i den
engelske version
pisser Kleptokraticensuren af.


ANASTASIA TROFIMOVA
Dokumentar, nej
din Krigsforbryderhvidvask
er propaganda






15.09.2024 DE UDVEKSLEDE II

15.09.2024 DE UDVEKSLEDE II

Jeg gentager
for anden dag i træk.
Velkommen hjem
jer udvekslede
endnu flere helte
fra Azovstal.

Kom hjem
til jeres kære
kom hjem
og bliv plejet.

Jeg vil gerne
stille alle de russiske
lejrvogtere for en dommer.
Mennesker bliver ikke
til muselmennesker
uden mishandling.
De skyldige russere
skal findes
og stilles for en dommer.

Tavshed er medskyld
Røde Kors
og FN Guterres

PS.
Ukrainerne
bliver modtaget med kys og kram,
Den Russiske Verdens
soldater
bliver sendt direkte
tilbage til fronten.









lørdag den 14. september 2024

14.09.2024 DE UDVEKSLEDE

 14.09.2024 DE UDVEKSLEDE

Komme hjem
det var fangeudveksling nummer
seksoghalvtreds
siden russernes storangreb.

Niogfyrre Ukrainske kvinder og mænd
udvekslet fra russernes rædselslejre.

En af dem er
Viktor Ivtjuk
Lægechefen fra forsvaret af Azovstal.
En anden er tataren Leniie Umerova
hun var taget til Krim
fra Georgien
for at besøge sin syge far
da russerne anholdt hende.

Der er flere der kæmpede
for Mariupol og Azovstal.
De er levende og frie
selv om de bærer
rædslerne fra russernes lejre
videre i deres ukrainske liv.

Det var også i dag
Matityahu Anton Azman
den faldne søn
af overrabiner Moshe Reuven Asmanblev
blev bisat.
Æret være Matityahu Anton Azman.
















torsdag den 12. september 2024

13.09.2024 SIGTE EFTER ET RØDT KORS

13.09.2024 SIGTE EFTER ET RØDT KORS

Jeg skrev det her til jeres
serbiske brødre
endnu inden Putin kom til magten.

RØDE KORS
Røde kors malet på store vinduer
i den skole
der nu er hospital.

Trådkorset i kikkertsigtet
som vi husker det
filmet til gys.

Andre ser det røde kors
og sigter,
det er ikke film.

Hvad mon de tænker
i den korte tid
inden skuddet rammer,
og øjet
ser et rødt kors splintres?

Et skud der ramte. *

Den anden dag var det en ambulance
der er faktisk mange
ambulancer der er ramt
af russiske angreb.

Nu lastbiler med
ICRC nødhjælp
tre dræbte og
mindst to sårede.

I bruger også dobbeltangreb
først ramme beboelseshuse
når redningsmandskabet er nået frem
næste angreb.

Hvad så Guterres
tavshed er medskyld.
Og Røde Kors vil ikke sige
hvem der skød.

* Den hængte ørn 1999