torsdag den 7. oktober 2021

Fandens Mælkebøtter https://www.facebook.com/forlagetravnerock



Fandens Mælkebøtter af Dansk Forfatterforenings haikugruppe mfl.

ISBN: 978-87-94173-11-7, 97 sider koster 160 kr.

Bliver præsenteret i forbindelse med haikugruppens årsmøde 10.10 i Strandgade 6


Der er nu gået 20 år, siden Dansk Forfatterforenings Haikugruppe/netværk opstod. Denne antologi skal ses som en markering af dette jubilæum.


Haiku er en ældgammel japansk digtform, klassisk og traditionsrig. Den er også en kultur i sig selv, en del af et dannelsesmønster, som samuraierne og de høje klasser skulle tilegne sig. Det betyder i praksis, at den er svær at omplante til andre kulturområder. Det gælder naturligvis også Danmark.


Selve genren haiku har været udsat for utallige definitionsforsøg gennem tiderne, nogle mere vellykkede end andre. De strammeste definitioner stiller relativt hårde krav til både form og indhold, mens de løseste nøjes med at forlange, at stavelsestallet som hovedregel overholdes.


Almindeligvis opfattes haiku som ”en japansk digtform uden rim bestående af sytten stavelser, der er organiseret i tre linier med hhv. fem, syv og fem stavelser. Formen skal udtrykke eller antyde så meget som muligt – fx en ide eller følelse – med så få ord som muligt ….” (Gads Litteratur-leksikon).


Et godt klassisk haiku bør være beskrivende og vil oftest være en fastfrysning af et flygtigt øjeblik – det fungerer altså omtrent som en slags litterært foto. Man kan tale om, at det er et følelsesmæssigt nu, der forbinder den indre natur (den menneskelige) med den ydre (naturen). Et godt eksempel på denne flygtighed ville være ringe i vandet, der både rammer den konkrete flygtige situation og uvilkårligt leder tanken hen på vores egne vilkår i et liv, der begyndte i går og kan slutte i morgen.


Men i praksis er det klassiske ”japanske” haiku i Danmark kun én undergenre blandt andre til overbegrebet haiku. Danske haiku behandler i praksis alle mulige emner, og de indeholder ofte både rim, metaforer og andre poetiske virkemidler.


I redaktionen har vi valgt at holde os til en bred definition af begrebet, eftersom der allerede nu skrives mange haiku, som bryder de klassiske normer, og hvad skulle vi kalde dem, hvis de pludselig ikke længere var haiku?


Vi mener, at et godt haiku på en eller anden måde bør være et mikrokosmos, en verden i en nøddeskal, en lille kerne, der afspejler verdensaltet.


I haikukredse diskuteres det ivrigt, om det skal være tilladt at give digtene overskrifter. Vi har valgt at lade den enkelte digter selv afgøre dette spørgsmål.


En tak til alle medlemmer og bidragydere.



Redaktionen: Helge Krarup, Benny Pedersen og Bjarne Kim Pedersen

Med Haiku af:


Hugo F. Alrøe

Thorvald Berthelsen

Ulla Bruun

Ole Bundgaard

Lars Hougaard Clausen

Ulla Conrad

Nete Krøll Eriksen

Ida Hamre

Hanne Hansen

Finn Jeppesen

Kirsten Hyllested Jørgensen

Niels Kjær

Helge Krarup

Kate Larsen

Bo Lille

Viggo Madsen

Inga Mollerup

Per Nielsen

Charlotte Olden-Jørgensen

Benny Pedersen

Bjarne Kim Pedersen

Lone Penstoft

Jørgen Rasmussen

Christopher Charles Rumble

Kim Skotte

Jette Slåen

Pia Valentin Sørensen

Ann Mari Urwald


Signe Bjerregaard Pedersen foto

Er udgivet som non-profit udgivelse hos Forlaget Ravnerock

Gaskrigen mod os

 #Gazprom #Nordstream2 #Putin

En smuk efterårsmorgen.


Men det bliver en kold vinter!


GASKRIGEN
Nej, svaret blæser
ikke i vinden. Putin
bruger NordStream2

Anna Politkovskaja killed October 7, 2006

 15 years ago, October 7, 2006, Russian journalist, writer, and human rights activist Anna Politkovskaya was shot dead in the elevator of her apartment block in central Moscow, on Putin's birthday.



IN MEMORY OF DEAD JOURNALISTS
Politkovskaja and Estemirova and...
Putin killed the Chechens.
You wrote the words





7th OCTOBER PRESENT
4 bullets
a birthday gift
to the President

mandag den 27. september 2021

Radio4 Morgen

 https://www.radio4.dk/

Dagen derpå det tyske valg. Radio4 bragte mit lille digt, som blev skrevet under valgkampen. Det minder om tyverne, Laschet griner dumt og Scholz er fedtet ind i hvidvask, Baerbock fik sparket benene væk af en veltilrettelagt kampagne (gad vist hvem der har styret den).

BABYLON BERLIN 2021
Laschet griner og
Scholz lader hvidvasken ske
Tyvernes Tyskland


Husk også at #Radio4 har det gode Tysklandsprogram #Genau hele året, ikke kun når der er valg.