søndag den 19. juli 2026

20.07.2026 DANSK GRÅDIGHED

 20.07.2026 DANSK GRÅDIGHED

Jeg går herude på den fynske slette
længere ude
en stribe land
der lukker Odense Fjord
en hede på Fyn

sidst Kongeskibet Dannebrog
gled gennem strømhullet
var her en flagalle
og Kongen viste sig på Broen
til et nifoldigt Hurra

hvor mange vikingekongers skibe er gledet
fra Kerteminde nor
indenøs op mod Bogense
når jeg lukker øjnene herude
kan tankerne flyve langt

uden kikkert kan jeg i nuet
se
LNG tankeren Rudolf Samoylovich
ligge til reparation på Fayard
ejerskabet er et edderkoppespind af misinformation

men hvorfor reparerer Fayard
skibe der bringer indtægt til
de russiske krigsforbrydelser i Ukraine
og andre steder hvor Putin
har sine blodige fingre

Dansk grådighed fra ejerkredsen
er vel vor tids
gullashbaroner som så må hedde
Zwastikabaroner

Jeg forstår ikke
hvordan Fayard kan tro
de skal bygge danske flådefartøjer
når de reparerer skibe
for Den Russiske Verden
og deres krigsforbrydere












Ingen kommentarer: