torsdag den 4. januar 2018
Hvem er Oleg Sentsov Kronik Flensborg Avis 11.12. 2017
HVEM
ER OLEG SENTSOV
Hvor mange af jer kender navnet Oleg Sentsov?
Sikkert ikke mange, jeg har lige lavet en infomedia søgning for det sidste år. Der var ikke mange artikler på dansk, de fleste omhandlede de to Pussy Riots piger, som i august lavede en to-kvindedemonstration på en motorvejsbro nær Jakutsk i Sibirien, hvor Sentsov på det tidspunkt afsonede sin 20 års straf.
Jeg kan varmt anbefale bogen ”Sådan starter man en revolution” af Nadya Tolokonnikova, hvor hun med russisk humor fortæller historien om Pussy Riots, men også fortæller om korruption, vold og ydmygelse i Putins Gulag-lejre.
Lige nu er han lige blevet flyttet til Jamal lejren. Længe var hans placering ukendt, fordi han igen og igen er blevet flyttet rundt.
Her har Putin-styret genoptaget en Stalin tradition i Gulag, fangerne bliver flyttet rundt, som en ekstra straf. Hver gang de er ved ”at føle sig hjemme” i en straffelejr, bliver de endnu engang sendt ud i uvisheden mod et nyt sted, overgivet til ekstra straf og ydmygelse fra de politienheder, som står for transporten.
”Kunst er ingen forbrydelse” er overskriften i The Voice Project, som støtter kunstneres ret til at ytre sig. I efteråret gik bl.a. Johnny Depp ind og lagde navn og foto til kampagnen for Sentsov.
Hvor mange af jer kender navnet Oleg Sentsov?
Sikkert ikke mange, jeg har lige lavet en infomedia søgning for det sidste år. Der var ikke mange artikler på dansk, de fleste omhandlede de to Pussy Riots piger, som i august lavede en to-kvindedemonstration på en motorvejsbro nær Jakutsk i Sibirien, hvor Sentsov på det tidspunkt afsonede sin 20 års straf.
Jeg kan varmt anbefale bogen ”Sådan starter man en revolution” af Nadya Tolokonnikova, hvor hun med russisk humor fortæller historien om Pussy Riots, men også fortæller om korruption, vold og ydmygelse i Putins Gulag-lejre.
Lige nu er han lige blevet flyttet til Jamal lejren. Længe var hans placering ukendt, fordi han igen og igen er blevet flyttet rundt.
Her har Putin-styret genoptaget en Stalin tradition i Gulag, fangerne bliver flyttet rundt, som en ekstra straf. Hver gang de er ved ”at føle sig hjemme” i en straffelejr, bliver de endnu engang sendt ud i uvisheden mod et nyt sted, overgivet til ekstra straf og ydmygelse fra de politienheder, som står for transporten.
”Kunst er ingen forbrydelse” er overskriften i The Voice Project, som støtter kunstneres ret til at ytre sig. I efteråret gik bl.a. Johnny Depp ind og lagde navn og foto til kampagnen for Sentsov.
Oleg
Sentsov læste oprindelig økonomi i Kijev, men fik filmuddannelse i
Moskva og startede med at lave kortfilm. Med filmen Gamer blev han
også kendt i Vesteuropa.
Han er født på Krim i 1976 og under Maidanrevolutionen 2013-14 deltog han aktivt. Da Putins specialstyrker invaderede Krim, hjalp Sentsov med at levere mad til de ukrainske soldater, som var spærret inde på deres kaserner.
Han blev arresteret 11. maj 2014 og anklaget for at planlægge terroraktioner. Den 25. august 2015 blev han idømt 20 års fængsel af en russisk domstol.
Sentsov selv har nægtet at anerkende den russiske militærdomstol, som har dømt ham.
Han siger selv, at han har været udsat for tortur, udsat for slag og spark gennem 24 timer for at tvinge ham til at tilstå terroranklagerne.
Menneskerettighedsgrupper har protesteret mod dommen.
Det polske filmakademi har protesteret. Kendte filminstruktører som Mike Leigh, Ken Loach og Agnieszka Holland har støttet frigivelsen af Sentsov.
Sentsov er dømt for terroristisk virksomhed ved en skueproces som til forveksling ligner de skueprocesser, som Stalin havde ansvaret for.
Han er født på Krim i 1976 og under Maidanrevolutionen 2013-14 deltog han aktivt. Da Putins specialstyrker invaderede Krim, hjalp Sentsov med at levere mad til de ukrainske soldater, som var spærret inde på deres kaserner.
Han blev arresteret 11. maj 2014 og anklaget for at planlægge terroraktioner. Den 25. august 2015 blev han idømt 20 års fængsel af en russisk domstol.
Sentsov selv har nægtet at anerkende den russiske militærdomstol, som har dømt ham.
Han siger selv, at han har været udsat for tortur, udsat for slag og spark gennem 24 timer for at tvinge ham til at tilstå terroranklagerne.
Menneskerettighedsgrupper har protesteret mod dommen.
Det polske filmakademi har protesteret. Kendte filminstruktører som Mike Leigh, Ken Loach og Agnieszka Holland har støttet frigivelsen af Sentsov.
Sentsov er dømt for terroristisk virksomhed ved en skueproces som til forveksling ligner de skueprocesser, som Stalin havde ansvaret for.
Først
i oktober blev mit digt:
SKUEPROCES
VERSION 2015
Sentsov
tyve år
dit
navn føjet til rækken
af
Gulag fanger
retwittet
til omkring 100.000 mennesker i Rusland, Ukraine og til resten af
verden, dog ikke nogle danske delinger. Omkring det der sker i
Østeuropa og Ukraine, er vi som de tre aber, der intet ser, intet
hører og intet siger.
Det burde komme os ved, hvad der sker, når Putin har annekteret en del af et andet land og smider folk i fængsel. Om nogle måneder, skal vi se på WM-fodbold i det land, som har fængslet Sentsov.
Oleg Sentsovs brev sendt til den russiske menneskerettighedskæmper Zoya Svetova
Det burde komme os ved, hvad der sker, når Putin har annekteret en del af et andet land og smider folk i fængsel. Om nogle måneder, skal vi se på WM-fodbold i det land, som har fængslet Sentsov.
Oleg Sentsovs brev sendt til den russiske menneskerettighedskæmper Zoya Svetova
”Alt
ok her. Jeg flytter. De tog mig pludselig ud af Jakutsk og
transporterer mig til Yamalo-Nenets området. Der er der kun en
straffelejr – den legendariske Kharp. Hvordan tingene er der, ved I
bedre en mig, formoder jeg. Jeg forventer ikke noget godt fra det
lille udsted. Specielt efter at have været gennem Irkutsk og Omsk
fængsler, har jeg en fornemmelse af, hvor dårlige ting kan være,
og ikke kun fra historier.
Ingen mishandler mig fysisk, selvfølgelig. Men du ved meget godt at dette system kan straffe modbydeligt og mishandle uden brug af brutal magt.
Ligemeget - alt vil blive godt
Ingen mishandler mig fysisk, selvfølgelig. Men du ved meget godt at dette system kan straffe modbydeligt og mishandle uden brug af brutal magt.
Ligemeget - alt vil blive godt
Jeg
har ikke skrevet i et stykke tid, fordi jeg ikke har været i humør
til det. Ikke fordi jeg har været deprimeret eller har mistet modet
– det er ikke et problem for mig, stol på mig.
Jeg er bare ikke en social person, og der er tidspunkter, hvor jeg minimerer min eksterne kommunikation.
Jakutsk fængselsmyndighederne hjælper mig forresten meget med dette. Dette år har de givet mig to postkort: et til Nytår og et andet til min fødselsdag. Før min afrejse, returnerede de ikke kun en kasse med gamle breve, som de havde beholdt i halvandet år, men også omkring et hundrede nye breve, som de havde samlet det sidste år, måske har de besluttet at frigive disse fanger. Nu læser jeg dem, mens jeg rejser. De gav mig også 10 bøger, der var sendt til mig, men som de havde holdt tilbage.
Jeg er bare ikke en social person, og der er tidspunkter, hvor jeg minimerer min eksterne kommunikation.
Jakutsk fængselsmyndighederne hjælper mig forresten meget med dette. Dette år har de givet mig to postkort: et til Nytår og et andet til min fødselsdag. Før min afrejse, returnerede de ikke kun en kasse med gamle breve, som de havde beholdt i halvandet år, men også omkring et hundrede nye breve, som de havde samlet det sidste år, måske har de besluttet at frigive disse fanger. Nu læser jeg dem, mens jeg rejser. De gav mig også 10 bøger, der var sendt til mig, men som de havde holdt tilbage.
Forbander alt i
verden, at jeg skal slæbe al den litteratur rundt med mig fra
fængsel til fængsel. Det er utrolig værdifuldt for mig, det vil
være en skam at smide det væk. Sørg for at ingen sender flere
bøger, ok! De sender ikke hvad jeg har brug for, og jeg kan ikke
smide det væk. Så jeg prøver at forære bøger væk ved enhver
lejlighed og så slæbe dem rundt med mig. Det er med den største
anstrengelse, at jeg slæber mobilbiblioteket med mig.
Og send ikke pakker jeg ikke har bedt om. Det er tilladt, at jeg må få en pakke hver tredje måned, og jeg vil hellere skrive til Natasha (Sentsovs kusine red.) eller nogen andre, måske dig, hvad jeg har brug for og så få det. Der har været situationer, hvor en venlig sjæl vil hjælpe en stakkels politisk fange og har sendt en pakke med ubrugelige ting. Min pakke grænse vil blive brugt, og jeg må vente yderligere 3 måneder på at få det, jeg har brug for.
Og send ikke pakker jeg ikke har bedt om. Det er tilladt, at jeg må få en pakke hver tredje måned, og jeg vil hellere skrive til Natasha (Sentsovs kusine red.) eller nogen andre, måske dig, hvad jeg har brug for og så få det. Der har været situationer, hvor en venlig sjæl vil hjælpe en stakkels politisk fange og har sendt en pakke med ubrugelige ting. Min pakke grænse vil blive brugt, og jeg må vente yderligere 3 måneder på at få det, jeg har brug for.
Jeg skriver, når
jeg ankommer.
Og som
afslutning på det her presserende emne, som forresten tager en
væsentlig del af en fanges liv, bed Natasha om at indsætte 10,000
rubler på min fængselskonto. Pengene vil nå til mig, når jeg
kommer frem.
Som en
sidebemærkning, et par ord om gode gerninger, der ikke altid fører
til gode resultater. Klimkin (Ukraines Udensrigsminister red.)
forsøgte at ringe til mig på min fødselsdag i juli. Og Pussy Riot
med (Maria) Alekhina kom til Jakutsk for at støtte mig. Dette er
godt! Men i stedet for et opkald, blev jeg sendt i straffe isolation
(for fjerde eller femte gang) og så transporteret til et hårdere
sted – Kharp. The Federal Penitentiary Service i Rusland underskrev
ordren i slutningen af Juli. Det betyder ikke, at intet skulle være
gjort.
Du, frie
menneske, kan gøre hvad du mener, du skal gøre for at støtte mig
og andre politiske fanger. I skal bare vide at lokale
beslutningstagere har deres egen logik og de reagerer ofte på den
måde.
Efter alt, vil
de nok ikke sende mig en tid til Nordpolen, vil de?
Generelt, alt er ok med mig. Og jeg håber jeg vil udholde denne tur og blive på den endelige destination med resterne af mit helbred. Jeg håber, at du ikke vil lade dig oprive af alt dette, fordi jeg er ikke alene, vi er mange, og jeg er langt fra at være i den værste tilstand.
Jeg gør, hvad jeg altid har gjort: Jeg læser også engelsk, korrigerer og tilføjer til skrevne manuskripter – dette arbejde kan gøres for evigt, men jeg tror jeg kan lave endnu to samlinger. Jeg træner når det er muligt, såvel som andre små ting.
Generelt, alt er ok med mig. Og jeg håber jeg vil udholde denne tur og blive på den endelige destination med resterne af mit helbred. Jeg håber, at du ikke vil lade dig oprive af alt dette, fordi jeg er ikke alene, vi er mange, og jeg er langt fra at være i den værste tilstand.
Jeg gør, hvad jeg altid har gjort: Jeg læser også engelsk, korrigerer og tilføjer til skrevne manuskripter – dette arbejde kan gøres for evigt, men jeg tror jeg kan lave endnu to samlinger. Jeg træner når det er muligt, såvel som andre små ting.
Jeg
har fulgt begivenhederne i Rusland og Ukraine, selvfølgeligt, så
meget jeg kunne. Jeg kan ikke sige noget godt – men måske kan jeg
ikke se så godt herfra.
Ukraine kæmper med næb og klør i den rigtige retning. Rusland har sat sig fast i en blindgyde for altid. Og ingen ved hvad de nu skal gøre.
Ukraine kæmper med næb og klør i den rigtige retning. Rusland har sat sig fast i en blindgyde for altid. Og ingen ved hvad de nu skal gøre.
Jeg
tvivler ikke på hverken succes eller sejr, eller at alt skal blive
godt, meget godt.
Her siger jeg farvel
Her siger jeg farvel
Din
Oleg Sentsov 17.09.2017”
Bjarne Kim Pedersen
mandag den 20. november 2017
Integrationsgruppens Julearrangent (Nordfyn) på Otterup Produktionshøjskole
Historie og billeder fra 'integrationsjul' på Otterup Produktionshøjskole den 18. november, arrangeret af den nordfynske integrationsgruppe. Desværre ingen presse
tilstede, til en af de gode historier om flygtninge i Danmark.
EN JULEMAND I TYSKLAND - WEIHNACHTSMANN
tilstede, til en af de gode historier om flygtninge i Danmark.
EN JULEMAND I TYSKLAND - WEIHNACHTSMANN
Der
var engang for mange år siden, helt nøjagtig 28 år siden, det er
næsten som et eventyr, men det skete i virkeligheden.
Jeg havde været på rejse med min familie, vi havde besøgt Vesttyskland, Østrig, Ungarn, Jugoslavien, Grækenland, Tyrkiet, Grækenland, Italien, Østrig og Vesttyskland. Ja, sådan hed landene dengang.
Det hed Vesttyskland, og der var en mur ned gennem Europa.
En aften der i november, kom Walter vores gode ven i Tyskland og sagde.
-De hopper over muren.
Vi vidste alle, at han mente muren ned gennem Tyskland. Og vi sagde:
- Hopper de over muren? Hvad gør grænsesoldaterne?
- De gør ingenting, eller også hopper de også.
Og alle råber
Jeg havde været på rejse med min familie, vi havde besøgt Vesttyskland, Østrig, Ungarn, Jugoslavien, Grækenland, Tyrkiet, Grækenland, Italien, Østrig og Vesttyskland. Ja, sådan hed landene dengang.
Det hed Vesttyskland, og der var en mur ned gennem Europa.
En aften der i november, kom Walter vores gode ven i Tyskland og sagde.
-De hopper over muren.
Vi vidste alle, at han mente muren ned gennem Tyskland. Og vi sagde:
- Hopper de over muren? Hvad gør grænsesoldaterne?
- De gør ingenting, eller også hopper de også.
Og alle råber
- Muren skal væk
- Muren skal væk
- Muren skal væk
Det var torsdag og lørdag tog vi til Limburg for at se på julemarked, det kalder de Christkindlmarkt, vores to små børn var helt væk i alle de julemænd, julekrybber, de kunne se, og alle de søde sager vi kunne smage.
Det år var meget af julemarkedet lagt an på at tage godt imod de tyskere, som havde været adskilt af muren og zonegrænsen.
Det var en modbydelig mur med pigtråd, skydemaskiner og miner gravet ned.
Og den var bygget for at holde østtyskerne i DDR fra at tage over til Vesttyskland.
Et år senere den 03. oktober 1990 blev de to lande til det Tyskland, vi kender i dag
Vi fik alle den varme glühwein, som gjorde godt, for dengang var der nemlig frostvejr til et rigtigt julemarked. I hvert fald i Tyskland
Dagen efter gik jeg til bageren efter brød. Uden for så jeg to gamle mænd – dengang var jeg meget yngre, så de var nok den alder, som jeg har nu.
De krammede hinanden og stod og græd, mens de krammede hinanden endnu mere.
Bagerdamen forklarede.
- Det er to brødre, de har ikke set hinanden siden 1961, da Erik Honecker i DDR fik opført det, han kaldte den Antifascistiske Beskyttelsesmur, for at forhindre østtyskere i at tage til Vesttyskland.
Og nu er muren faldet, og ham fra øst er kommet her til Østrich Winkel for at besøge sin bror.
Og så mødes de her foran mit bageri.
Det er vist julemanden, som har delt gaver ud.
Bagerdamen smilede
- Den gave er mere værd en de penge broderen har fået, da de kørte over grænsen i deres Trabant.
Til jer drenge. Trabant var en DDR bil med en to-takts motor. Den larmede, og lugtede lige som en scooter, og den kørte ikke ret godt.
Da vi en uge senere kørte hjem mod Danmark, holdt der hele vejen DDR-Trabanter eller DDR-Wartburger i nødsporet, som ikke kunne klare den tyske Autobahn-fart.
Det med pengene var rigtigt, i den første tid fik østtyskere hver 100 D mark som velkomst til Vesttyskland.
De to brødre stod stadig og krammede hinanden, da jeg gik tilbage mod Rathausstrasse.
Jeg har være inde i min dagbog fra dengang, hvad siger I så en julemandsdagbog.
Og her lige inden jul kommer Monika og Walter, de tyskere vi boede hos, da muren faldt og som viste os alle nisserne til julemarked i Limburg, på besøg her hos os.
Det var en lille historie om at verden kan ændre sig til noget bedre. Og som er meget større end alle andre julegaver, vi får til jul.
onsdag den 15. november 2017
Forlaget Ravnerock på Bogforum
Forlaget Ravnerock havde i år igen en stand på bogforum på NewPub. Det er Karsten Pers der er idemanden for NewPub standen og han skal have mange tak for sit store arbejde.
I år var der ligesom sidste år oplæsning ved Dansk Forfatterforenings Haikugruppe.
Jeg læste både lidt mere traditionelle haiku om livet herude på landet hvor der er højt til himlen.
Og mine Ukrainske digte også helt nye som sikkert kommer til næste år under titlen Der Er Helte
AMINA OKUEVA
der er helte som
ofrer sig og kæmper for
alt hvad vi har kært
der er helte som
ofrer sig og kæmper for
alt hvad vi har kært
SKUEPROCES VERSION 2015
Sentsov tyve år
dit navn føjet til rækken
af Gulag fanger
Sentsov tyve år
dit navn føjet til rækken
af Gulag fanger
Amina Okueva blev den 30. oktober dræbt ved et angreb fra en russisk hitman uden for Kijev.
Oleg Sentsov er en Ukrainsk filminstruktør som er idømt 20 års fængsel for at protestere mod Putins annektering af Krim. På Sentsovs fødselsdag lavede 2 af tøserne fra Pussy Riots en demonstration med et banner på en motorvejsbro, demonstrationen medførte at de to piger blev fængslet kortvarigt og Sentsov sendt i straffecelle i fængslet, og siden flyttet til en af den nordligste Gulag lejr.
Fyens Stiftstidende 02.11.2017 Nordfyns Kommunes kulturpris Elle-prisen går til Bjarne Kim Pedersen
Nordfyns Kommunes kulturpris Elle-prisen går til Bjarne Kim Pedersen
- Kort nyt
- 2017/11/02
Forfatter og daglig leder af Forlaget Ravnerock får Elle-prisen 2017
Bjarne Kim Pedersen forfatter - blogdigter -
fortæller og daglig leder af Forlaget Ravnerock fik overrakt prisen af
udvalgsformand Kurt Christensen i byparken i Otterup.
Omgivet af gæster og børn fra klubben på Aktivitetshuset hvor prismodtageren tidligere har været leder. I pristalen fortalte Kurt Christensen om de kulturaktiviteter Bjarne deltager i og har sat igang. Og om hvordan Bjarne ofte giver svage grupper en stemme som rækker langt ud over Nordfyns kommunegrænser.
I takketalen læste Bjarne både et langt digt om HC. Andersen på Enebærodde, og han kunne tilføje at han netop havde været ude på Odden for at se hvordan det så ud efter søndagens storm og oversvømmelse.
Efterskriftet fra hans bog Min Maidan Affære om at ankomme til Kijev uden bagage.
Et par små twitdigte blev det også til, aktuelt indspark med politisk bid, som inden for det seneste døgn havde været delt til ca. 34000 på twitter. Det ene om den Ukrainske filminstruktør Oleg Sentsov som sidder fængslet i Rusland, dømt til 20 år for at protestere mod Putins annektering af Krim.
SKUEPROCES VERSION 2015
Sentsov tyve år
dit navn føjet til rækken
af Gulag fanger
Og som udvalgsformanden sagde efter takketalen, imponerende som Bjarne Kim Pedersen med sine ord kan tryllebinde publikum. Selv børnene sad stille og hørte efter.
Omgivet af gæster og børn fra klubben på Aktivitetshuset hvor prismodtageren tidligere har været leder. I pristalen fortalte Kurt Christensen om de kulturaktiviteter Bjarne deltager i og har sat igang. Og om hvordan Bjarne ofte giver svage grupper en stemme som rækker langt ud over Nordfyns kommunegrænser.
I takketalen læste Bjarne både et langt digt om HC. Andersen på Enebærodde, og han kunne tilføje at han netop havde været ude på Odden for at se hvordan det så ud efter søndagens storm og oversvømmelse.
Efterskriftet fra hans bog Min Maidan Affære om at ankomme til Kijev uden bagage.
Et par små twitdigte blev det også til, aktuelt indspark med politisk bid, som inden for det seneste døgn havde været delt til ca. 34000 på twitter. Det ene om den Ukrainske filminstruktør Oleg Sentsov som sidder fængslet i Rusland, dømt til 20 år for at protestere mod Putins annektering af Krim.
SKUEPROCES VERSION 2015
Sentsov tyve år
dit navn føjet til rækken
af Gulag fanger
Og som udvalgsformanden sagde efter takketalen, imponerende som Bjarne Kim Pedersen med sine ord kan tryllebinde publikum. Selv børnene sad stille og hørte efter.
Nordfyns Kommunes Kulturpris Elle-prisen 2017 til Bjarne Kim Pedersen
Udvalgsformand Kurt Christensen roste i sin pristale Bjarne Kim Pedersen for at være en alsidig digter, forfatter og fortæller. Hans engagement når langt uden for Nordfyns og Danmarks grænser. Han har skrevet om et rumænsk børnehjemsbarn. Han har skrevet om unge på kanten. Han har skrevet om østeuropæiske arbejdere i Danmark.
Og han skriver om Ukraines kamp for at blive en del af Europa i Min Maidan Affære.
I sin takke tale læste Bjarne Kim Pedersen et digt om H.C. Andersen. Efterskriften i Min Maidan Affære om hans første møde med Ukraine, og han sluttede af med de her korte digte.
Det første var det sidste døgn blevet delt til 35000 på Twitter.
Amina Okueva blev i går (mandag) dræbt ved et angreb fra en russisk hitman uden for Kijev
AMINA OKUEVA
der er helte som
ofrer sig og kæmper for
alt hvad vi har kært
Oleg Sentsov er en Ukrainsk filminstruktør som er idømt 20 års fængsel for at protestere mod Putins annektering af Krim. På Sentsovs fødselsdag lavede 2 af tøserne fra Pussy Riots en demonstration med et banner på en motorvejsbro, demonstrationen medførte at de to piger blev fængslet kortvarigt og Sentsov sendt i straffecelle i fængslet
SKUEPROCES VERSION 2015
Sentsov tyve år
dit navn føjet til rækken
af Gulag fanger
PIGERNE PÅ HOFMANSGAVE
'Der var så dejligt ude på landet; det var sommer, kornet stod gult, havren grøn, høet var rejst i stakke nede i de grønne enge, og der gik storken på sine lange, røde ben og snakkede ægyptisk, for det sprog havde han lært af sin moder. Rundt om ager og eng var der store skove, og midt i skovene dybe søer; jo, der var rigtignok dejligt derude på landet!'
Det gør ikke noget
man er født
i en andegård
når man blot
har ligget i et
svaneæg.
Det var dengang
hvor enevælden
stadig regerede
endnu inden
vi blev frie bønder
hvis vi var så uheldige
at være født vest for voldene
som holdt sammen på Kongens By
men men
historien går sin gang
og dog
stadig i 1870'erne
var der godsejere
der tog den første nat med bondens brud,
hun måtte lade sig beligge
hviskede en historiker
mig i øret
da jeg på Enebærodde
fortalte om
Martin Knudsen
som brød sin sociale arv
hvis han ikke var et resultat af første nat.
Tænk blot Andersen
måske var det
det du savnede
begæret i himmelsengen
i stedet måtte du leve med
drømmen
der blev til så mange eventyr
som stadig fortælles
for børn over hele verden.
Gad vist hvad
det var du tænkte på
da du i 1832 badede
med Hofman-Bang
tøserne helt ude på
spidsen af Hals Odde.
Bag skovens
træer
lyngen helt uberørt
hun lå nøgen på tæppet
så smuk
de var helt alene
og så kærligheden.
De sagde hinandens navne
tæt sammen
og biernes summen
var rammen
om billedet
der aldrig bliver malet
så smukt kan livet være.
En sommerfugl landede på hendes nøgne lår.
"Vi var en dag ude på Hals: Tangen der danner Odense Fjord. Vi kogte os kaffe i lyngen, krøb på hænder og fødder, damer og herrer, men vi havde klæderne på, så langt vi kunne ud i Kattegat. Vi var ret barnlige .....
..... jeg har også gjort et lille digt, som jeg tror jeg vil lægge de fynske piger i munden:
'O, gid jeg var af
jern og stål
mit hjerte let kan få det!
Det er mig ligesom en ål
jeg kan ej holde på det!' "
(H.C. Andersen - H. H. Jacobsen 1998
Brev fra H.C. Andersen til Christian Voigt, Odense
den 2den August 1832
Første afsnit -Den grimme ælling)
Foto: Astrid Bjerregaard
tirsdag den 11. juli 2017
Srebrenica 11.07.1995
SREBRENICA 11.07.1995
SREBRENICA 2017
I øjeblikket forsøger Putin-styret i Kreml at genskabe den serbiske
nationalisme. Den slaviske ære, som Putin mener, blev krænket i den sidste del af krigene i det tidligere Jugoslavien..
Altså genskabe den serbiske nationalisme og drømmen om et Storserbien.
Jeg mødte den første gang i 1984 i det daværende Jugoslavien i Borje, hvor vi tilbragte nogle timer med tre serbiske studenter fra Beograd. Efterhånden som vi fik mere slivovits slap hæmningerne, og de fortalte om deres vision: At floderne gik over deres bredder og skyllede Jugoslavien rent for muslimer og kroater. Dengang sad vi med et underligt grin og vidste ikke, hvad de holdninger kom til at betyde.
I øjeblikket, lige nu den 8. juli i 2017, vil serberne i Srebrenica rejse et monument til ære for Vitaly Churnik, den afdøde russiske FN-ambassadør, der
fik nedlagt russisk veto mod, at henrettelsen af 8000 mænd i Srebrenica officielt blev betegnet som folkedrab!!!
PUTINS VETO
men folkedrabets
overlevende glemmer
ikke morderne
Dengang i 1995 var jeg direkte i radioen for at forsvare mine ord.
Spørgsmålet, der blev stillet, var: ”Hvad kan du gøre i en borgerkrig?” Al min tale om sammenligning med fornægtelsen af overgreb på jøder løb delvist ud i æteren. Og det var desværre Bjarne Riis, som hentede de største overskrifter og fyldte forsiderne.
UNDSKYLD BJARNE RIIS!
Fem tusinde danskere
på toppen af bjerget i alperne.
En helt har trukket
dannebrog over den blå dragt
i et skær af gult,
Bjarne Riis kører over forsiden
med store typer.
Tredive tusinde mennesker
trygler om blå magt!
I gav garantier.
Fra side to
ser jeg angstens øjne
en lille dreng knuger sin hvide tøjkanin,
der ligger en tøjkanin af samme slags
i armen hos min sovende dreng!
Fædre beder om våben
inden de føres bort af militssoldater,
udrensning kalder de det.
Engang var børnene på forsiden
med store typer.
Et blåt flag vejede
og en fransk general talte.
Våben blev samlet af beskytterne,
men de blå soldater forsvarede ikke
børnene
kvinderne
de gamle
de afvæbnede mænd
da chetnikkerne angreb.
En general med blodige hænder
smiler i morgen fra side to,
sejrherre!
Vi jubler over mandigheden
på et bjerg et andet sted
i Europa!
Jeg har mange gange blandt folk, som er flygtet fra Bosnien. måttet svare på, hvorfor vi ikke gjorde noget dengang.
Jeg ved det ikke, og jeg kan ikke finde svaret. Kun ved jeg, at vi svigtede den muslimske befolkning og drev det mest åbne muslimske samfund hen mod andre, som havde et mere konservativt syn på islam, fordi vi svigtede og ikke stoppede folkemordet.
STENE FRA SREBRENICA
I stenes afstand
med lidt ond vilje
ligner det røde kors
trådkorset.
Mødre fra Srebrenica
ser gennem korset
efter deres forsvundne mænd.
Engang troede de
på det røde kors
og det blå flag,
de kan godt huske
ansigterne på de hollandske soldater
og den franske general.
Mon drengene sover godt
hjemme i Holland
med deres samvittighed.
Mødrene
fra Srebrenica
sigter mod det røde kors,
hvor langt kan man hjælpe
i tavshed
uden at bære medskylden
på eget kors.
Al den tale om fred
og de døde ligger gemt bort,
bødlerne trykker hænder
med mænd i uniform.
Trikoloren og Union Jack
sætter kikkerten for det blinde øje.
Fortvivlede
kaster mødrene med sten
mod det røde kors
og rammer også vores medskyld.
Dengang troede jeg også på FN og FN-garantier. Troede på, at vores regering ville reagere, når nogen trådte konventioner og fundamentale rettigheder under fode.
ÅR EFTER SREBRENICA
Nogen
graver i jorden efter de døde.
Soldaterne
har lagt pigtråd
omkring enkerne og deres børn
og de gamle og de voldtagne!
Vores pigtråd omkring verden…
Morderne
der stillede drengene op ved kanten
og kommanderede.
FYR.
Morderne, de går frit omkring
som helte.
Graverne har fundet de døde
sært nok er de nu kun
skeletter af døden
og de rydder ikke mange forsider.
Et kranie
for hver løgn,
og vi er langt borte.
Der var engang vi mente
mange burde have set røgen
fra skorstenene.
Mon vi selv
kan se de døde
blive gravet op i vores verden,
mens morderne går frit
iblandt os.
Ligene ligger nu, så vi kan få øje på dem
og bringe dem
på forsiden af vores avis,
det skylder vi de, der for år siden
blev stillet levende på kanten.
Da jeg stod og så på de barske Balkan-bjerge, tænkte jeg også i digte. Jeg kom lige fra Grækenland og klostrene i Meteora, hvor den serbisk-ortodokse kirke flittigt bliver besøgt af serbiske unge.
BALKANISME I
Mladic, Karadzic
lad dommeren dømme jer
giv de dræbte fred
BALKANISME II
Tre strakte fingre
en hilsen
der avler lige så
meget elendighed
som
den strakte
heil-hånd.
Men
jeg kender også Branislav
som aldrig hilser
med de tre strakte fingre.
Da jeg hørte, at hollænderne ville hædre de soldater, som skulle forsvare og sikre den FN-garanterede zone omkring Srebrenica, men passivt så til, at måske 8000 mænd og drenge blev skudt ned, skrev jeg to små digte delt på twitter.
’ET ORANGE SKÆR’
se blomsterne på
Srebrenicas gravpladser
Forglem mig ej’er
SREBRENICA MEMORIAL
hollænders ære
nu hænger de ordner på
dem der lod det ske
Nej, ingen hæder, men PTSD har fulgt de hollandske soldater.
Og ingen mindesmærker for bødlerne.
Altså et opgør med den serbiske nationalisme og en erkendelse af krigsforbrydelserne. En erkendelse der forhindrer gentagelser.
LIDICE-SREBRENICA MEMORIAL
Vilde blomster
på en gravplads
førhen plantede de roser
og holdt taler.
Mændene blev stillet foran
Muren
på Horaks gård
10 på række med tysk
grundighed
og smidt i en bunke,
børnene
dræbt som skadedyr.
Filmen viser os
racismens djævlefjæs
båret frem af strækmarch.
De døde hvisker en stemning
vores børn plukker blomster
til børnegravene
og taler med dæmpede
stemmer.
Erindringen om en ugerning
der aldrig må glemmes
men
hvor lang tid tager det
at læse trehundredeogfyrre
navne
…..
Bagefter
læser du de ottetusinde navne
og skriver tiden
efter 11. juli 1995
Srebrenica
Broen i Mostar
Der, hvor floden Neretva løber i kløften med det grønne vand, ligger byen Mostar. I femtenhundrede og seksogtres byggede tyrkerne en bro for at forbinde én verden med en anden.
Skabe forståelse mellem forskellige troende.
Mange har siden forstyrret freden. Og den blev ramt, så den ikke mere var en bro mellem mennesker. Andre hjalp med at bygge sten på sten, indtil den igen nåede fra bred til bred. Fra folk til folk.
Det var her i stemningen af den genopførte bro, og de unge mænd som sprang i dybet for at bevise, hvor meget mænd de var.
Det var lige her, vi mødte en kvinde, som engang havde søgt tilflugt hos os langt mod nord.
Hun var nu tilbage, medbringende gode minder om alt det danske, hun kunne huske...
broen er bygget
for at mennesker som du
og jeg kan mødes
Bjarne Kim Pedersen
SREBRENICA 2017
I øjeblikket forsøger Putin-styret i Kreml at genskabe den serbiske
nationalisme. Den slaviske ære, som Putin mener, blev krænket i den sidste del af krigene i det tidligere Jugoslavien..
Altså genskabe den serbiske nationalisme og drømmen om et Storserbien.
Jeg mødte den første gang i 1984 i det daværende Jugoslavien i Borje, hvor vi tilbragte nogle timer med tre serbiske studenter fra Beograd. Efterhånden som vi fik mere slivovits slap hæmningerne, og de fortalte om deres vision: At floderne gik over deres bredder og skyllede Jugoslavien rent for muslimer og kroater. Dengang sad vi med et underligt grin og vidste ikke, hvad de holdninger kom til at betyde.
I øjeblikket, lige nu den 8. juli i 2017, vil serberne i Srebrenica rejse et monument til ære for Vitaly Churnik, den afdøde russiske FN-ambassadør, der
fik nedlagt russisk veto mod, at henrettelsen af 8000 mænd i Srebrenica officielt blev betegnet som folkedrab!!!
PUTINS VETO
men folkedrabets
overlevende glemmer
ikke morderne
Dengang i 1995 var jeg direkte i radioen for at forsvare mine ord.
Spørgsmålet, der blev stillet, var: ”Hvad kan du gøre i en borgerkrig?” Al min tale om sammenligning med fornægtelsen af overgreb på jøder løb delvist ud i æteren. Og det var desværre Bjarne Riis, som hentede de største overskrifter og fyldte forsiderne.
UNDSKYLD BJARNE RIIS!
Fem tusinde danskere
på toppen af bjerget i alperne.
En helt har trukket
dannebrog over den blå dragt
i et skær af gult,
Bjarne Riis kører over forsiden
med store typer.
Tredive tusinde mennesker
trygler om blå magt!
I gav garantier.
Fra side to
ser jeg angstens øjne
en lille dreng knuger sin hvide tøjkanin,
der ligger en tøjkanin af samme slags
i armen hos min sovende dreng!
Fædre beder om våben
inden de føres bort af militssoldater,
udrensning kalder de det.
Engang var børnene på forsiden
med store typer.
Et blåt flag vejede
og en fransk general talte.
Våben blev samlet af beskytterne,
men de blå soldater forsvarede ikke
børnene
kvinderne
de gamle
de afvæbnede mænd
da chetnikkerne angreb.
En general med blodige hænder
smiler i morgen fra side to,
sejrherre!
Vi jubler over mandigheden
på et bjerg et andet sted
i Europa!
Jeg har mange gange blandt folk, som er flygtet fra Bosnien. måttet svare på, hvorfor vi ikke gjorde noget dengang.
Jeg ved det ikke, og jeg kan ikke finde svaret. Kun ved jeg, at vi svigtede den muslimske befolkning og drev det mest åbne muslimske samfund hen mod andre, som havde et mere konservativt syn på islam, fordi vi svigtede og ikke stoppede folkemordet.
STENE FRA SREBRENICA
I stenes afstand
med lidt ond vilje
ligner det røde kors
trådkorset.
Mødre fra Srebrenica
ser gennem korset
efter deres forsvundne mænd.
Engang troede de
på det røde kors
og det blå flag,
de kan godt huske
ansigterne på de hollandske soldater
og den franske general.
Mon drengene sover godt
hjemme i Holland
med deres samvittighed.
Mødrene
fra Srebrenica
sigter mod det røde kors,
hvor langt kan man hjælpe
i tavshed
uden at bære medskylden
på eget kors.
Al den tale om fred
og de døde ligger gemt bort,
bødlerne trykker hænder
med mænd i uniform.
Trikoloren og Union Jack
sætter kikkerten for det blinde øje.
Fortvivlede
kaster mødrene med sten
mod det røde kors
og rammer også vores medskyld.
Dengang troede jeg også på FN og FN-garantier. Troede på, at vores regering ville reagere, når nogen trådte konventioner og fundamentale rettigheder under fode.
ÅR EFTER SREBRENICA
Nogen
graver i jorden efter de døde.
Soldaterne
har lagt pigtråd
omkring enkerne og deres børn
og de gamle og de voldtagne!
Vores pigtråd omkring verden…
Morderne
der stillede drengene op ved kanten
og kommanderede.
FYR.
Morderne, de går frit omkring
som helte.
Graverne har fundet de døde
sært nok er de nu kun
skeletter af døden
og de rydder ikke mange forsider.
Et kranie
for hver løgn,
og vi er langt borte.
Der var engang vi mente
mange burde have set røgen
fra skorstenene.
Mon vi selv
kan se de døde
blive gravet op i vores verden,
mens morderne går frit
iblandt os.
Ligene ligger nu, så vi kan få øje på dem
og bringe dem
på forsiden af vores avis,
det skylder vi de, der for år siden
blev stillet levende på kanten.
Da jeg stod og så på de barske Balkan-bjerge, tænkte jeg også i digte. Jeg kom lige fra Grækenland og klostrene i Meteora, hvor den serbisk-ortodokse kirke flittigt bliver besøgt af serbiske unge.
BALKANISME I
Mladic, Karadzic
lad dommeren dømme jer
giv de dræbte fred
BALKANISME II
Tre strakte fingre
en hilsen
der avler lige så
meget elendighed
som
den strakte
heil-hånd.
Men
jeg kender også Branislav
som aldrig hilser
med de tre strakte fingre.
Da jeg hørte, at hollænderne ville hædre de soldater, som skulle forsvare og sikre den FN-garanterede zone omkring Srebrenica, men passivt så til, at måske 8000 mænd og drenge blev skudt ned, skrev jeg to små digte delt på twitter.
’ET ORANGE SKÆR’
se blomsterne på
Srebrenicas gravpladser
Forglem mig ej’er
SREBRENICA MEMORIAL
hollænders ære
nu hænger de ordner på
dem der lod det ske
Nej, ingen hæder, men PTSD har fulgt de hollandske soldater.
Og ingen mindesmærker for bødlerne.
Altså et opgør med den serbiske nationalisme og en erkendelse af krigsforbrydelserne. En erkendelse der forhindrer gentagelser.
LIDICE-SREBRENICA MEMORIAL
Vilde blomster
på en gravplads
førhen plantede de roser
og holdt taler.
Mændene blev stillet foran
Muren
på Horaks gård
10 på række med tysk
grundighed
og smidt i en bunke,
børnene
dræbt som skadedyr.
Filmen viser os
racismens djævlefjæs
båret frem af strækmarch.
De døde hvisker en stemning
vores børn plukker blomster
til børnegravene
og taler med dæmpede
stemmer.
Erindringen om en ugerning
der aldrig må glemmes
men
hvor lang tid tager det
at læse trehundredeogfyrre
navne
…..
Bagefter
læser du de ottetusinde navne
og skriver tiden
efter 11. juli 1995
Srebrenica
Broen i Mostar
Der, hvor floden Neretva løber i kløften med det grønne vand, ligger byen Mostar. I femtenhundrede og seksogtres byggede tyrkerne en bro for at forbinde én verden med en anden.
Skabe forståelse mellem forskellige troende.
Mange har siden forstyrret freden. Og den blev ramt, så den ikke mere var en bro mellem mennesker. Andre hjalp med at bygge sten på sten, indtil den igen nåede fra bred til bred. Fra folk til folk.
Det var her i stemningen af den genopførte bro, og de unge mænd som sprang i dybet for at bevise, hvor meget mænd de var.
Det var lige her, vi mødte en kvinde, som engang havde søgt tilflugt hos os langt mod nord.
Hun var nu tilbage, medbringende gode minder om alt det danske, hun kunne huske...
broen er bygget
for at mennesker som du
og jeg kan mødes
Bjarne Kim Pedersen
Abonner på:
Opslag (Atom)
