søndag den 1. oktober 2023

02.10.2023 MUSELMÆND VERSION 2023

02.10.2023 MUSELMÆND VERSION 2023

Mine forældre sagde
’aldrig mere’
da de så muselmændene
vandre ud af KZ-lejrene
og de heldige kom hjem
med de hvide busser.

Jeg skrev
aldrig mere
da jeg fik
vidnesbyrd om de serbiske
KZ-lejre.
De heldige kom ud
og kunne fortælle om lidelserne
ikke også
Mirsad og Meho Selman.

Nu ser vi det igen
Zwastika lejre.
Se lige på krigsfangerne
fra Azovstal.
Nye muselmænd
fra russiske lejre.

Aldrig mere sagde min far
mens han sigtede og skød
finskytte i Hjemmeværnet
han var klar.
Det var jeg ikke
dengang
med mine fredsdigte til
kultur for fred
sikkert betalt af KGB.

Nu er mine ord
mit våben
mod de russiske krigsforbrydere.








Ingen kommentarer: