29.09.2023 DRONER MOD FRED
Stille efterårsmorgen
i
Fjordmarken.
Det var så smukt et daggry
her i morges
’Morgenstund havde guld i mund…’
Et par ravne
følger os
driller fårehundene
vinterrapsen laver små
spæde rækker
i baggrunden oliemøllens skorsten.
En
helikopterlyd nærmer sig
hundene mener det er en stor fugl
og
løber gøende rundt.
Jeg har lige rejst mig
fra min
skriveplads
hvor jeg skrev med en
af mine ukrainske
venner.
Droneangreb på grænsefærgen
ved
Orlovka-Isaccea
Rumænien
de russiske krigsforbrydere
smadrede kornlastbilerne.
Tænk hvis det her ikke
var
Danmark,
så skulle vi søge dækning for
helikopteren,
vore børn ville være ved fronten,
og
vi havde haft
utallige heltebegravelser i
Norup
Kirke.
Nu kan mine digte
nøjes med at blive kaldt
’asshole poems’
af en russisk trold.
Og de
normale angreb fra
russertroldene som PET
ikke tager
alvorligt,
de har jo også så travlt med
at holde øje
med FE
for 3B.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar