søndag den 16. juli 2023

16.07.2023 RUSSISK MINEPLAGE

16.07.2023 RUSSISK MINEPLAGE


Mineprinsesse
blev skrevet til
Putins første krig i Tjetjenien

MINEPRINSESSE
Et smil
og en barnlig glæde
over de tre farver
det hvide papir.
En prinsessedrøm
lever også her
i skyggen
af krigens golde bjerge.

Det sorte hår
smykkerne
ansigtet med røde stramme læber
den flotte kjole
med tre farver vævet sammen

men den ene fod mangler

mineprinsesse.

Men ingen stoppede ham
hverken i Tjetjenien
i Georgien
i Syrien
eller i Ukraine
fra 2014.

MINEBØRN I
et pludseligt glimt
sprænger prinsessedrømme
der mangler et ben

MINEBØRN II
et pludseligt glimt
sprænger fodbolddrengen bort
fra fremtidsdrømme

så spørger de fredshellige
hvordan kan du støtte klyngebomber
til Ukraine?
Nu har Putin brugt
klyngebomber mod ukrainske civile
siden 2014
og klyngebomberne skal bruges
mod russiske besættelsestropper.
Bagefter skal alle de befriede områder
ryddes for miner.








Ingen kommentarer: