fredag den 30. september 2022

01.10.2022 ZAPORIZJZJA MASSAKRE

 

01.10.2022 ZAPORIZJZJA MASSAKRE

Putins russere
har igen gjort det
de er bedst til.
Angreb mod
ubevæbnede civile.
Terrorisme
mens de russiske soldater
løber væk i Lyman.

En humanitær kolonne
i Zaporizjzja,
der ligger dræbte
ved siden af de civile biler
folk
der ville afhjælpe
besættelsens rædsler
civilt mod
blev slået af militærmænd
uden nosser
måske er det de straffefanger
der er sluppet fri for
at kunne myrde løs i Ukraine.

Jeg hører
Sergei Butarin der har myrdet 38
er på vej til fronten i Ukraine
for Wagner PMC
måske skal han erstatte
Alexei Nagin der blev
afnazificeret den anden dag
ved Bakhmut.

Jeg hører
op mod 5000 russersoldater
er omringet i Lyman.
Jeres soldaterbrødres terror
hjælper ikke jer i krigen.

Måske kan det hjælpe nogle af jer
hvis I vidner om
hvem der har ansvaret
for massakren på de civile
i Zaporizjzja.






torsdag den 29. september 2022

30.09.2022 EN HUNDS HJERTE III

30.09.2022 EN HUNDS HJERTE III

at være
eller ikke være
Prins af Danmark
fylder
overskrifterne

men i en landsby
i nærheden af Dnipro
sidder Krim såret af eksplosionen
på ruiner af huset
som hans familie boede i

de har fundet
ligdele
spredt i området,
den russiske terror mod civile

manden der nu er
enkemand
og har mistet
sine børn
sin svigermor
sin kone
vendte hjem fra fronten
for at begrave
alle sine kære

han sidder nu
alene tilbage
og Krim
slikker hans kind
og når helt ind til sjælen
så han på et tidspunkt
kan vende tilbage
og kæmpe
mod de russere
der udryddede hele hans familie

en hunds hjerte










onsdag den 28. september 2022

29.09.2022 ECCO IGEN IGEN

 

29.09.2022 ECCO IGEN IGEN

mine ord
bliver smidt tilbage af mure
af at stå på den forkerte side
med krigsforbryderne.

ECCO’s reklamekampagne i Rusland
gentager
noget der ligner værnemageri
men de må tjene godt
ved at blive ved med at støtte
Rusland.
Vi havde Gullaschbaroner dengang,
hedder de
Putins skomagere i dag.

I sætter et
blodigt fodspor i Europa
og der står
tydeligt ECCO

i fodsporet af mobilizeringen
’ECCO
8 et halvt år ved fronten
og gode
til at løbe væk i’
bliver måske
snart det nye slogan
skrevet
på ECCO’s
reklame i Kreml.






tirsdag den 27. september 2022

28.09.2022 BROEN VERSION 2022

 

28.09.2022 BROEN VERSION 2022

Broen af Gregor Dorfmeister alias
Manfred Gregor
var engang pensum i tysk
Die Brücke
og den var så velskrevet
at tysktimerne blev spændende
og fik ondt
af de tyske drenge
der på Hitlers ordre
kæmpede
på det tidspunkt
hvor tyskerne havde tabt
og Hitler selv havde
overtaget kommandoen.


Det endte jo i Bunkeren i Berlin!


Putin har tilsyneladende
også overtaget kommandoen
og har mobilizeret
300.000 eller er det over
1. million.
Alle de velstillede
unge mænd holder i kø for at komme væk


de ukrainske mænd
løber ikke væk
de kæmper
for deres land
for deres ukrainske fremtid

måske de unge russiske mænd
skulle vende sig rundt
og kæmpe mod Putin
for en russisk fremtid
skabe deres egen
værdighedsrevolution
på Den Røde Plads
tænk
hvis det kunne blive til en
frihedsplads.








mandag den 26. september 2022

27.09.2022 RUSSISK 'MOBILIZERINGS RACISME'

 

27.09.2022 RUSSISK ’MOBILIZERINGS RACISME’

et par linjer fra digtet
Amina der ikke ville være sort enke
Efter krigen
rev og sled
russerracismen i hendes tørklæde
hadet mod de sortsmuskede kaukaserer.

Putins
begrænsede militæraktion
er nu blevet til
en delvis mobilizering,
kig lige på tabstallene.
Kreml
har brugt minioritetsfolkene
til at kæmpe
den russiske krig
ingen blonde i Moskva
bekymrede sig om
tabstal
når det bare var
burjater
kalmyks
bashkirer
tjetjener
inguseter
der kom hjem som
Cargo 200

se hvor de blonde drenge
løber væk mod grænsen
de vil ikke kæmpe
men i Dagestan
vil de ikke mere være
etnisk kanonføde for Putin
Kremls ’mobilizerings racisme’
er en syg form for etnisk udrensning

avarer og darginer i gaderne...








søndag den 25. september 2022

26.09.2022 ROGER WATERS MUR

 

26.09.2022 ROGER WATERS MUR

Roger Waters
du har stillet dig
på den forkerte side af muren
hvis russerne stopper angrebet
stopper krigen
hvis Ukraine stopper med at kæmpe
er der ikke mere Ukraine.

Når du beder Zelenskyj
om at stoppe krigen
stiller du dig op
som støtte til
Zwastika russerne
som har invaderet Ukraine
med det mål at udrydde
alt hvad der er ukrainsk

jeg synes du skal blive hjemme
og spille din egen musik
eller tage til Rusland
og spille til deres
Mobilization

du er så også den
der svigtede Pink Floyds samspil
med Ukraine…

ved du ikke hvor mange
ukrainere
der er stillet op
mod din mur
og henrettet
nåh nej
de bliver ikke engang stillet op mod muren
de bliver bare
henrettet
der hvor de møder de
zwastika mænd
du nu sætte dig sammen med
og tale overgivelse.






25.09.2022 ALDRIG IGEN

 

25.09.2022 ALDRIG IGEN

Primo Levi skrev
”en kronraget mand
med bøjet nakke og
ludende skuldre
i hvis ansigt og øjne
man ikke kan læse
skyggen af tanke”

’Aldrig igen’
fortalte min far mig
skal vi opleve
de udsultede muselmænd
komme ud af KZ-lejre

Men jeg kender
bosniakker
der kom sådan ud af
de serbiske KZ-lejre.

Og nu igen
de udvekslede Azov-soldater
mishandlede
torturerede
udsultede
af de russiske
vagter i lejrene.

Jeg så et billede
af en russisk
krigsfange
der blev byttet
med de mishandlede ukrainere,
det er forskellen
mellem Z-vastika Rusland
og det Ukraine jeg kender.

Når denne krigs rædsler
er ovre
og krigsforbryderne dømt
vil jeg fortælle
mine børnebørn
”Aldrig igen”






lørdag den 24. september 2022

24.09.2022 FALSKE AFSTEMNINGER II

 

24.09.2022 FALSKE AFSTEMNINGER II

Hej Trolde
og Putin forståere
hvordan kan I
forsvare en
såkaldt afstemning med Kalasnikov
rettet mod folk
der stemmer?

Nu har I længe talt
om det russisk talende
mindretal
der er undertrykt i Ukraine;
men hvilket sprog
taler de i Kharkiv?
Hvilket sprog
har mange af de ukrainske soldater
talt hele deres liv?

I taler som støtter
til et Kleptokrati,
der for at bruge en floskel
fra min ungdoms demonstrationer
er imperialistisk.

Den afstemning I støtter
handler om besat land
I vil plante et russisk flag
på ukrainsk jord
det er imperialisme
version 2022.






torsdag den 22. september 2022

23.09.2022 RUSSISK 'OPRØR'

 

23.09.2022 RUSSISK ’OPRØR’

Det var tæt på
en russisk Masha Amini
og jeg tænker
nu må de da komme på gaden
og drive OMON væk
sammen med Putin

tænk hvis I
kunne slutte krigen
trække alle de russiske soldater
hjem fra Ukraine
og bruge pengene
til at genopbygge
alt det Putin
har ødelagt.

I stedet for at blive
tvangsmobilizeret
kunne jeres unge gå forrest
i et nyt Åbent Rusland
så var den unge kvinde
ikke blevet slået bevidstløs
forgæves
I har brug for helte
i stedet for tyve,
har I også hørt
at Putin
udvekslede sin ’forbryderbror’
for Azov heltene.

Og jer der blev anholdt
bliver Z-mobiliseret
og sendt til Ukraine som
kanonføde...







onsdag den 21. september 2022

22.09.2022 FALSKE AFSTEMNINGER

 

22.09.2022 FALSKE AFSTEMNINGER

de vil afholde
flere falske afstemninger
i deres besatte land.
Putin har øvet sig derhjemme
for at bevare magten.


Også Krim blev
først besat af små grønne mænd
så en falsk afstemning
med Kalashnikov i ryggen

Hans hemmelige tjenester
var de såkaldte separatister
og krigen mod Ukraine
fik han italesat
som en borgerkrig
viderebragt af uvidende journalister
og forståere
der er den nutidige betegnelse
for nyttige idioter

Nu vil han lave
nye falske afstemninger
for at bevare det besatte land
hans soldater endnu ikke
er flygtet fra.

Jeg tænker om
Marie Krarup, Klaus Riskær og ligesindede
skal derned som ’valgobservatører’
for at godkende afstemningen
der ligner Hitlers Østrigsafstemning
version 2022

men
Putin og dine russere
i stedet for et 1938 resultat
får I
et 1945 Hitler
slutspil.






tirsdag den 20. september 2022

21.09.2022 VASYL PELYSH

 

21.09.2022 VASYL PELYSH

Jeg så et stjerneskud
på min himmel,
helte dør aldrig.

Jeg hørte første gang
om Vasyl Pelysh
dengang i 2014
hvor de russiske besættelsesstyrker
skar hans arm af
fordi han havde
en ukrainsk tatovering.
Gå væk billeder
af denne russiske ondskab.

Vasyl var igen i tjeneste
kørte forsyninger
da han blev ramt,
endnu et kors på min væg 18. september.
Hvor mange kors
skal jeg tegne før
denne ondskab er
nedkæmpet
lag
på lag
på lag, på lag
i Z-dukken med Putins ansigt.






20.09.2022 EN RØD PLET

 

20.09.2022 EN RØD PLET

En rød plet
på væggen bag
Vladimir Osechkim
i hans asyl i Frankrig,
et lasersigte
fra en russisk hitmand
der mislykkedes med
at eliminere
Gulagu.net stifteren

Kleptokratiets hævnere
er på evig jagt
efter de modige
der tør sige Putin imod.
Forræddere kaldes alle
med et russisk pas
som åbner munden.
Vi andre er bare
”nazister” og Russofober
og skal nødvendigvis ikke udslettes
ikke endnu;
men se det blå gule
armbånd
på de udslettede
der graves op
i Ukraine.

Macron fang så den
russiske hitmand
eller skal
Bellingcat finde ham for dig?