torsdag den 19. august 2021

Fra Blomsterne og Bierne

Fra Blomsterne og Bierne side 12. 

https://bibliotek.dk/eng/work/870970-basis%3A38370758
Men det ekstreme vejr fortsætter. Årets Augustvejr - Høstvejr, gad vide hvor længe de skal vente på at få halmen presset.
Det giver også en ekstra dimension på grøn omstilling og skrivebordsterror mod grøn omstilling, efterafgrøderne skal være sået senest fredag!



 



LÆRKEN SYNGER I FEBRUAR


Den varmeste og vådeste vinter i mands minde, eller rettere så længe vi har målt.

Den 1. april 1872 begyndte Danmarks Meteorologiske Institut at måle, og denne vinter slår alle rekorder.

Åer flyder over, bryder igennem ådiger. Kældre, huse bliver oversvømmet. Beredskabet lægger watertubes ud for at holde vandet væk fra fra veje og huse. På dansk må de der watertubes vel omdøbes til vandslanger! Men de er en genial opfindelse, og der vil sikkert være stor efterspørgsel på dem de kommende år.

Lavtliggende marker står under vand.

På min morgentur med de islandske fårehunde må jeg over et nyt vadested i det nydannede vådområde Egensefjorden. Det er snart 14 dage siden, jeg opgav løbeturen og i stedet tog gummistøvler på.

Løgbonden Henriks høst ligger og rådner op på marken. Han fik vel halvdelen af marken reddet med en larvefodstrukket maskine. På samme måde som nogle kartoffelavlere forsøgte at redde, hvad reddes kunne i efteråret.

Det er så varmt, at vi har høstet de første ramsløg i januar, lærken synger lystigt i februar og mirabellerne blomstrer allerede.

Nu melder de minus fem grader om natten de næste dage og mere regn….

Jeg har endnu ikke mødt den første bi!


VINTER I FREMTIDEN 

den våde vinter
har flyttet kulden væk fra
fremtidsfredage





mandag den 16. august 2021

Ud af Afghanistan

 Når jeg ser på alle de fortvivlede folk, der forsøger at komme ud med de sidste fly fra Kabul. Ja, så tænker jeg på de afghanske flygtninge jeg har undervist.
Deres beretninger og mine skæve tanker blev til bogen 'Den lange vej'. 
Som research til bogen rejste vi rundt langs Balkanruten i Europa i Slovenien, Kroatien og Bosnien.
Den tætte kontakt med mine afghanske elever, har også givet mig et indblik i forskelligheden/mangfoldigheden blandt afghanere.
Bogen kan lånes på biblioteket eller endnu købes.




DEN LANGE VEJ Hussain en flygtning i Danmark af BJARNE KIM PEDERSEN

86 sider – 150 kr. ISBN: 978-87-93272-71-2

Vi taler så meget om flygtninge.
”Peter, har du lige tid til at komme forbi kontoret efter pausen. Vi skal måske have en ny elev, og jeg tænkte på dig,” sagde Lars, forstanderen på Damstrup Højskole.

Sådan startede Peter med Hussain, en afghansk flygtning som havde svært ved at lære dansk.

I hans papirer havde en tidligere lærer på en anden skole skrevet, at Hussain var doven.

Peter fik hurtigt en god kontakt med Hussain.

Men meget var svært.

Det her er historien om en afghansk flygtning og hans danske lærer.

Selve historien er fiktion, men dialogerne har fundet sted mellem en dansk lærer og forskellige flygtninge.

I foråret 2019 tilbragte forfatteren en del tid omkring Balkanruten i Kroatien og Bosnien.
Bihac i Bosnien er en dejlig by, men den præges af de ca. 5000 migranter eller flygtninge, der er strandet her i forsøget på at nå ind i Schengen-lande, som de tror vil ’flyde med mælk og honning.’
Balkanruten og flygtninge i Italien er også med i bogen.
Hussains rute var inde bag i en kølevogn fra Grækenland til Italien.
Arbejdet med bogen er støttet af et arbejdslegat fra Autorkontoen.






søndag den 1. august 2021

https://fyens.dk/artikel/diktatur-lukasjenko-bruger-migranter-som-v%C3%A5ben Mit indlæg i Fyens Stiftstidende

 Debat

Diktatur: Lukasjenko bruger migranter som våben

1/1

Herhjemme forsøger regeringen at lave alliancer med forskellige lande. Rwanda, Tunesien har været nævnt. Måske er en ny kandidat kommet på markedet, Lukasjenkos Belarus.

Siden Lukasjenko sidste år i august stjal valgresultatet i Belarus, har der været uro i landet. Vi har lært, at belaruserne helst vil bruge navnet Belarus og ikke Hviderusland, som er en del af fortællingen om, at den store nabo i øst betragter landet som et stykke Rusland.


Annonce

Siden Lukasjenko sidste år i august stjal valgresultatet i Belarus, har der været uro i landet.


En kvindelig trio trådte frem i valgkampen, den ene sidder fængslet fordi hun ikke ville deporteres til Ukraine, den anden lever i eksil i Polen, og den sidste i eksil i Litauen. Og det er vel grunden til, at Lukasjenko nu har rettet et nyt våben i kampen mod demokratiske kræfter, der kæmper for en demokratisk udvikling i det, der lidt fejlagtigt kaldes for Europas sidste diktatur. Denne pennefører kan føje et par navne til denne liste.

Vi fik lidt ny viden, da Danmark skulle spille EM-kvartfinale i Baku, og som Putin strammer rebet om oppositionelle kræfters hals i Rusland, må Putin også snart komme op listen.

Sidst i maj blev flyet med Roman Protasevitj kapret, et af nabolandenes svar på denne kriminelle handling var at lukke deres luftrum for belarusiske fly.

I dag flyver de her fly bl.a. til Irak og henter migranter. For kolde kontanter bliver folk fra Irak og nogle afrikanske lande fløjet til Belarus, og så kan de tage frit over den ellers velbevogtede belarusiske grænse til Litauen. Litauen har selv placeret sig i front mod Lukasjenkos diktatur ved at give asyl til Svetlana Tikhanovskaja, der, efter hendes mand blev fængslet, stillede sig i front som oppositionskandidat til præsidentvalget. Litauen har også nu givet Tikhanovskaja diplomatisk status som den lovlige præsident i Belarus!

Det er ikke første gang, migranter er blevet brugt som direkte våben, i 2015 lod Putin flere tusinde syrere cykle ind over grænsen i Nordnorge, et hævnangreb fordi Norge støttede EU’s sanktioner, efter Putin havde besat og annekteret Krim.

Det var sikkert også et plus for Putins politik over for det liberale vesten, at vores samfund kunne belastes af den enorme flygtningestrøm fra Syrien, mens russiske styrker deltog i terrorbombningerne, som sendte endnu flere syrere på flygt. Og de russiske styrker har holdt Assad ved magten, så det i mange år fremover vil være farligt for mange syriske flygtninge at vende tilbage.

Men den migrantstrøm, Lukasjenko lige nu sender over Litauens grænser, er et mere direkte angreb. Med russiske penge og russiske sikkerhedsstyrker har Lukasjenko fået stabiliseret sin magt efter de store folkelige demonstrationer sidste år og kan nu sætte modangrebet ind. Flyveforbuddet over nabolandene minus Rusland har givet ledig flykapacitet, som nu bliver brugt på denne måde.

Jeg håber virkelig, resten af EU vil stå sammen med Litauen for at forsvare sig mod dette modbydelige misbrug af godtroende migranter.

For et par år siden opholdt jeg mig et stykke tid på Balkanruten i Kroatien og Bosnien, det var et fortvivlende møde med de unge drenge, der kom gående her på vej mod EU, eller rettere på vej mod et Schengen-land, som de tror, er det forjættede land, der flyder med mælk og honning. Ærligt vi kommer til at mangle arbejdskraft de kommende år, men det er ikke migranter, som er brugt som våben af en samvittighedsløs diktator, der har terroriseret sit land og sin befolkning siden 1994