FORFATTERBERETNING | Hvad bliver der af alle de mennesker, som har risikeret liv og helbred i krigen i Ukraine? Bjarne Kim Pedersen beretter om sine møder med ukrainske veteraner.
Billede: Forfatteren på rejse i Ukraine med Fru Birgitte. Billede er tegnet af Balkanredaktør Helga Molbæk-Steensig
De sidste fire år har min kone og jeg besøgt Ukraine og hver gang mødt ukrainske veteraner. Første gang i 2015: ”Jeg har taget Vadik med, han er lige kommet tilbage fra fronten” sagde en af de venner vi spiste med på en lokal restaurant.
Vadik fortalte senere, at han fløj med droner for en frivillig ukrainsk enhed. De byggede selv dronerne. Et par dage forinden var en af hans venner blevet dræbt af en eksplosion. Han boede i Kyjiv, og hans kæreste ventede på ham, men det var svært at tage det sidste stykke hjem. Han blev hængende hos os, da vi gik hjem til vores venner og mange telefonsamtaler med kæresten senere, var han blevet så beruset, at vi fandt en seng til ham.
Ukraine har lige nu cirka 350.000 veteraner. De har kæmpet i konflikten i øst, hvor krigen mellem russiskstøttede udbryderrepublikker i Lugansk og Donetsk og ukrainske regeringsstyrker nu har stået på i fem år. Først invaderede Putins små grønne mænd Krim, og kort tid efter udråbtes to selvstyrerepublikker godt støttet af russiske specialstyrker.

Veteranernes pizzaria og drømmen og fremtiden

Næste gang, vi var i Kyjiv i 2016, mødte vi Viktor Kovalenko, en ukrainsk journalist og reserveofficer. Han havde været med i slaget om Debaltseve i Østukraine i januar året før, hvor de omringede ukrainske styrker led et stort nederlag. Det var også her bokseren fra Birkerød, den tjetjenske brigadegeneral Isa Munajev, faldt.
Viktor fortalte længe om, hvordan han havde besøgt enker og mødre til de af hans folk, som var faldet. Ukraine har ikke et system, som det danske med en færdig ’pakke’ for danske soldater, hvis det værste skulle ske. Da vi tog afsked med Viktor, takkede han for timerne sammen med os, og især fordi vi også havde talt om børn og ikke kun krig: ”Det er jo vores børn, der er fremtiden, når krigen er vundet…” Viktor har selv beskrevet slaget ved Debaltseve på sin blog.

Det var også på denne tur, at vi første gang stiftede bekendtskab med Pizza Veterano. Konceptet har  vist først været brugt i Italien, hvor hjemsendte veteraner startede et pizzasted. Stifteren havde før krigen arbejdet som pizzabager, og hjemsendt så han muligheden i Veterano-konceptet: Alle ansatte er veteraner, og restauranten er præget af deres minder. Udsmykningen er regimentsflag og afskudte patroner, overfor baren er der et kæmpebillede med regimentsmærker og et automatvåben.


Stor interesse for psykisk helbred

Min fru Birgitte har rejst med mig til Ukraine, lidt som forfatterens kone. Hun er selv psykoterapeut og har blandt andet specialiseret sig i at arbejde med folk, der hører stemmer, og udvikler nye metoder til at mestre stemmerne i hovedet på via organisationen Intervoice.
Jeg foreslog, at hun kunne sprede sin viden til Ukraine og den ukrainske psykiatri. Måske med den vinkel at mange veteraner med posttraumatisk stresssyndrom også hører stemmer.
Jeg skrev til en af mine kontakter. Ti minutter senere fik jeg svar og kontakt med den ukrainske psykolog og veteran Andriy Kozintjuk. Han arbejder selv med ukrainske veteraner og er en aktiv del af det nyetablerede Veteran HUB. Andrij er også selv veteran.
Birgitte fik også kontakt og blev henvist til en anden psykolog: Katerina Gorynsna. Det betød, at på næste tur i 2017 holdt Birgitte et tre timers oplæg for mere end halvtres psykologer, psykiatere, sygeplejersker og veteraner på Pavlov’s psykiatriske hospital i Kyjiv.
Særlig den ene af veteranerne var meget direkte i sin kritik af den psykiatriske hjælp, han havde fået: ”Tag en ekstra pille, Så forsvinder stemmerne nok’, men det gør de hverken i Danmark eller i Ukraine.” Der var dog en stor interesse blandt de fremmødte. Birgitte holdt oplægget på engelsk og det blev så oversat til ukrainsk af en ung psykolog.

Ingen penge, men stor opbakning

Inden besøget i efteråret 2018 forsøgte Birgitte at rejse penge til et tre dages kursus med personale og stemmehørere. Blandt andet ville det betyde, at der skulle en dansk stemmehører med til Kyjiv. Der kom dog ingen penge, kassen var lukket. Måske fordi en del progressive folk indenfor området lever i den fejlopfattelse, at (Revolution of Dignity EuroMaidan i 2014) var et fascistisk kup. Og har købt Putins italesættelse af, at Ukraine er en forfejlet stat, styret af fascister, som de ikke vil støtte.
Vi tog afsted igen. Birgittes ukrainske kontakt Katerina Gorynsna havde arrangeret en hel stemmehøredag på Pavlov-hospitalet, og en halv dag med undervisning af psykologistuderende på  Scientific Institute of Management and Psychology ved University of Educational Management i Kyjiv.
Birgitte arbejdede på Pavlov-hospitalet med en stemmehører, som ikke var veteran, men der var et par stemmehørende veteraner med hele dagen.
På universitetet gennemførte hun en stemmedialog med en veteran. Det var en utrolig oplevelse at se på den positive reaktion, der var fra resten af deltagerne. Pludselig gik dialogen direkte mellem deltagerne og stemmehøreren. Der var stor spørgelyst og mange anerkendende kommentarer, både til hans mod til at fortælle om sine stemmer, men også anerkendelse af hans krigsindsats for Ukraine. Overalt i det ukrainske samfund bliver soldaterne betragtet som helte, der kæmper for Ukraines overlevelse som selvstændig stat.
Lederen af psykologiuddannelsen professor Pavel Lusjyn var meget begejstret for oplægget og lod til at ville arbejde videre med ideerne fra Intervoice.

Mødes over pizzaer

Helt tilfældigt mødte vi en af vores kontakter, Helene Geldhova, der bor i Kyjiv og arbejder for en kunstner, som er en del af http://artrehub.org. De samarbejder med traumatiserede veteraner og baserer deres værker på traditionelle mønstre der minder om dem man også kan finde på vikingesmykkker, og de har opnået store resultater med veteranerne.
Vi boede ikke langt fra Veterano Pizza og brugte det som mødested med nye kontakter i Kyjiv. Deres menu er blevet udvidet, og de har på det seneste fået hjælp af en professionel kok til at forbedre menuen.
Hver torsdag mødes veteranerne i restauranten, både for at spise men også bare for at mødes og snakke og hjælpe hinanden. En vigtig funktion i et land, der hverken har midlerne eller traditionen for offentligt betalt støtte, som vi kender i Danmark.
Deres koncept er også ved at brede sig til andre steder i Ukraine, ikke kun som pizza-restauranter, men også veterano-kaffevogn, veterano-brownie, veterano-taxi og så videre. Som en speciel social funktion leverer de pizza til sårede soldater, som ligger på hospitaler. Og en afdeling leverer nybagte pizzaer til soldaterne ude ved fronten.

Vi skal vise respekt

Fjorten dage efter at vi besøgte Kyjiv, blev der åbnet et officielt Veterancenter: Veteran HUB. Det kunne være en rigtig god ting, hvis der kunne etableres et samarbejde mellem ukrainsk og dansk veteranarbejde. Vi har siden krigene i Ex-Jugoslavien gjort mange erfaringer med veteranarbejdet i Danmark, som kan bruges i arbejdet med de ukrainske veteraner.
I en helt anden sammenhæng, hvor jeg deltog i et arrangement med bosniakisk torturofferforening i Odense og fik tildelt den Bosniske radios hæderspris, havde de også inviteret danske Balkan-veteraner. Da de blev præsenteret, blev de mødt af flere minutters klapsalver fra bosnierne, og de store drenge stod med lidt blanke øjne.
Når vi sender unge i krig, må vi også vise dem al den respekt, de fortjener for de store ofre, de yder. Og give dem al mulig hjælp til at vende tilbage til den verden, de har kæmpet for. Som jeg har skrevet i en af mine små digte:

VETERANER

soldaternes kamp
for at vende hjem til det
de kæmpede for