fredag den 16. august 2013

punktum dk


Punktum dk af BJARNE KIM PEDERSEN
70 sider 150 kr.
ISBN: 978-87-92625-85-4
udkommer 21. august



Politiske Haiku

Sms-digte, twit-digte eller politiske haiku.
Kan man skrive politiske haiku uden at begå overgreb mod haikutraditionen? Det indlysende svar er, at Bjarne Kim Pedersen skriver en slags haiku, som nogle betegner som politiske og andre nok vil betegne som overgreb mod de gamle haikumestre.
Det var også derfor, han valgte en diplomatisk løsning ved at kalde hans små digte for sms-digte eller twit-digte, fordi de ofte blev skrevet til at bruge på nye medier som sms og twitter.
Han er udmærket bevidst om og kan også bruge haikuregler/ haikunormer til at skrive traditionelle haiku. Han er også valgt sekretær i Dansk Forfatterforenings Haiku-gruppe.

PEN eksisterer, fordi magthavere er bange for ordet, og dermed må ordet også have en vis form for magt. Det må også være en af kunstens funktioner at se en skæv vinkel på og om magtens personer. Særlig i forhold til det enkelte unikke menneske.
En skæv vinkel omkring menneskerettighederne i Iran, 'Ruslands nye Zar', at fremmede mennesker bliver budt velkommen med en grænsebom i stedet for en fremstrakt hånd, fodboldbøller der dyrker en delvis skjult form for racehad/ homofobi. Det kan vist også være en fastfrysning af et flygtigt øjeblik – en slags litterært foto. Og kombineret med nye medier bliver det en litteratur, som kan deles og formidles videre ad uforudsigelige kanaler.
Et digt som Bjarne Kim Pedersen twitter til 500 bliver måske retwittet tre-fire gange. De fleste af digtene i samlingen har været twittet og retwittet både i den danske version, nogle også på tysk, engelsk, ukrainsk, farsi, kinesisk og bosnisk.
To af Bjarne Kim Pedersen kort-digt samlinger er også udkommet i mobiludgaver på forlaget SMSpress


Ingen kommentarer: