torsdag den 18. marts 2010

Verdens PoesiDag/ Iransk Nytår

På søndag den 21.03 er det Verdens PoesiDag samme dag er det Iransk Nytår.
PoesiBrunch på Verdens Poesidag

21. marts er Verdens Poesidag og det skal fejres!

Verdens poesidag
UNESCO Verdens Poesidag 21. marts 2010.
Formålet er at promovere digtning, læsning, skrift, publicering og undervisning i poesi.
www.unesco.org



PoesiBrunch på Verdens Poesidag
Vær med til at fejre Verdens Poesidag i hyggeligt selskab med brunch og digtoplæsning af fynske digtere.

Tag en bid af poesien
Søndag d. 21. marts kl. 11-13 på Musikbiblioteket, Amfipladsen 6. Odense

Billetter sælges på Musikbiblioteket fra mandag d. 15. februar. Pris: 100 kr. inkl. brunch.

Arrangeret af Fynske Forfattere i samarbejde med Odense Centralbibliotek.
Mød og hør: Cindy Lynne Brown, Pernille Nederland, Kenneth Skipper, Viggo Madsen, Per Nielsen, Vagn Remme,
Vibeke Marx, Bjarne Kim Pedersen, de tre vindere fra Z-faktor og musiker Jes Clemstrup

Samtidig fejrer iranerne nytår. I år sikkert med voldelige konfrontationer mellem den grønne bevægelse som kræver demokrati.
Siden valget i sommeren 2009 har en grøn reformbevægelse vokset sig større og større i Iran.
Samtidig har vi set, i de få mobilklip som er sluppet ud, hvordan Revolutionsgarden og basiji-militsen slår ned på de demonstrerende. Hvordan de banker løs på kvinder. Hvordan de med vilje påkører demonstranter. Osv.
Amnesty International beretter om situationen efter valget:
”Én fortæller, at han tilbragte 58 dage i det berygtede Kahrizak-fængsel, hvor han blev indespærret i en container og først fik lov til at kontakte sin familie efter 43 dage. Under afhøringerne fik han oplyst, at hans søn også sad fængslet, og at sønnen ville blive voldtaget, hvis han ikke "indrømmede". Derefter blev han slået med stave, indtil han mistede bevidstheden. Han forklarer, at der var 40 andre fængslede i containeren.
En anden af de fængslede, Ali Kheradnejad, siger, at han så den studerende Amir Javadifar med iturevet tøj og hovedet indsmurt i blod. Senere fandt han ud af, at Amir Javadifar var død i fængslet - formentlig på grund af tortur og anden mishandling. Derfor besluttede Ali Kheradnejad at fortælle sandheden - uanset konsekvenserne.”
http://www.amnesty.dk/sites/default/files/mediafiles/44/Iran_Report_10_Dec_Final.pdf



(Iransk) forår

under vinterens
frosne snedække venter
de grønne spirer


Skær rebet I

skær rebet om den
dømtes hals, og bind ham der
dømte, med rebet



Skær rebet II

stil dommerne for
retten, døm dem retfærdigt
for dødsdommene



Skær rebet III

livet er helligt
ingen må stjæle retten
til at ånde frit

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Har forsøgt at få biletter.
Desværre udsolgt.
Godt gået.
Udsolgt til et digterarrangement, er det en ny trend.