11. SEPTEMBER

RUINER.
(3 tekster efterfølgende 11.09.01)


I

I går så jeg en katastrofefilm
i fjernsynet
og det var slet ikke film.
Min far sagde
at det var rigtige mennesker
der faldt gennem luften.
De to højhuse
styrtede sammen
og blev til en ruin.


II

Den lille pige
med det sorte hår
og de brune øjne
sagde med grædende stemme
12. september til morgensangen på skolen.
”Det var ikke os
der fløj ind i
højhusene.”


III

En ring af råbende.
Gårdvagten
snakker med de store,
og kommer først
til de råbende
da ordene
”bin Laden!”
høres tydeligt
over hele skolegården
”bin Laden!”
”bin Laden!”
Inde midt i kredsen
står den afghanske dreng
fra fjerde.
Gårdvagten
redder den grædende dreng
men
ekkoet af bin Laden
runger længe efter.

fra bogen Og verden trænger sig på