Nu skal alt ikke kun være jul. Selv på denne Luciadag.
Find Overgrunden hos din boghandler, det er et gratis-tiltag. Hvis boghandleren ikke har det. Så spørg. Og gå ind på www.overgrunden.dk
Der er megen god bogomtale.
I det sidste nummer har jeg skrevet en artikel, jeg bringer artiklen her, men snyd jer ikke for den lækre opsætning og billederne i Overgrunden
Sms og digtværksted
I snart en hel del år har jeg lavet digtværksteder på skoler og biblioteker. Til kultur-festivaler for unge osv.
Digterens forsøg på at få børn og unge til at forstå og selv skrive digte. Lave ordkunst, male billeder med ord.
Det er også lykkedes. En del lærere har været glade for at få hjælp udefra til det som mange af dem betragter som svært at formidle.
I den forbindelse fik jeg en udfordring fra bibliotekar Finn Wråe Poulsen i forbindelse med siden www.boggnasker.dk, ”kan du ikke lære de unge at digte på sms”. Samtidig kom en invitation fra Viggo Madsen og Bo Lille om at skrive haiku til Information. Jeg havde aldrig tænkt mig selv som haikudigter. Men prøvede nærmest som en ordleg, og i denne forbindelse kunne jeg pludselig se en mulig brug at digtformen med fem – syv – fem stavelser. Rammen for sms er 160 tegn og når der skal skrives så kort vil jeg godt have lidt styring i form af nogle regler. I forbindelse med et digtværksted på Krogsbølle skole vil jeg citere fra en artikel af Klaus Wind i Fyens Stiftstidende. ”-Den bundne form hjælper mange unge, som har svært ved at få fat i de frie og mere uoverskuelige digtformer, påpeger digteren. Han har fået en række sms-digte fra de unge, efter at han for en måned siden introducerede formen til eleverne i 5. klassen. En pige skrev ’Hmmm. . ret specielt, men jeg kan lide det.’
Stavelse efter stavelse Klasselærer Lone Landtved er ikke i tvivl om, at da de unge fandt formen, så kom der gang i de unges poesi.. ’Der gik sport i det med stavelserne. Og da de lærte at holde formen, så flød det. Nogle har afleveret både fire og fem digte til Bjarne, fortæller Lone Landtved. En af de unge fra et digtværksted sagde for nylig: - Piet Heins gruk – dine er lige så korte og siger lige så meget” Jeg tror nok hun mente siger unge lige så meget, og en tilføjede på boggnasker.”Jeg så en artikel om dig, da du var på skolen, Bjarne. Det lader til, at sms-digtene bliver en ny dille.” Til Store Bogdag på Hald var der også en tilhøreskare af unge som blev hængende til 20 minutters lyrik og bagefter havde meget rosende ord til de små digte. En af de unge sagde bagefter, ”hvordan kan du skrive så ungt?” han mente ’når du er så gammel’. Som en anmelder skrev ” digtene er mere end en opklaring omkring de unges liv, de er også poesi. Og netop dette, at hvert digt har sine egne tre linier på hver side gør dem til selvstændige udsagn, der dirrer af liv.” Henning Prins
Når jeg laver digtværkstedet får deltagerne et lille ark med
SMÅ Digt TIPS SMS digte Her må der max. være 160 tegn. Prøv med 3 linjer, med 5 – 7 – 5 stavelser, som her
rapperens rytme
- - - - -
styrer monotont, de rå
- - - - - - -
ord giver mening
- - - - -
Formen er hentet fra den gamle japanske Haiku digtning. I den oprindelige form var der mange flere regler og begrænsninger. Skrot reglerne ved SMS digte. Prøv selv, i starten vil du være meget styret af stavelserne. Men efterhånden vil du opleve at du kan skrive alt ind i denne form. Og det er en fordel med lidt regler når du skal skrive så kort som sms har plads til.
Strandtur
kæle for meget
- - - - -
røre din næsten nøgne
- - - - - - -
sommervarme krop
- - - - -
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar