torsdag den 21. juni 2007

SREBRENICA

Lørdag den 16. juni havde jeg den ære at læse op til Srebrenica Minde Manifestation i Svendborg.
En hel fyldt SG-hal. Men jeg må ydmygt erkende at digterens ord er små i forhold til at jeg skulle læse op lige efter Munira Subasic 'Mødre fra Srebrenica'. Her får I et digt jeg læste op.

LIDICE - SREBRENICA MEMORIAL
Vilde blomster
på en gravplads,
førhen plantede de roser
og holdt taler.

Mændene blev stillet foran muren
på Horaks gård
10 på række med tysk grundighed
og smidt i en bunke,
børnene
dræbt som skadedyr.
Filmen viser os
racismens djævlefjæs
båret frem af strækmarch.

De døde hvisker en stemning
vores børn plukker blomster
til børnegravene
og taler med dæmpede stemmer.

Erindringen om en ugerning
der aldrig må glemmes

men
hvor lang tid tager det
at læse trehundredeogfyrre navne
....
....

bagefter
læser du de ottetusinde navne
og skriver tiden
efter 11. juli 1995 Srebrenica
....

Bjarne Kim Pedersen.

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Husk i aften.
TV2 klokken 22.50 Hot doks: Slobodan Milosevic