ORD OG GLÜHWEIN Historiens Hus Odense

ORD OG GLÜHWEIN

Ravnerock har 25 års jubilæum i år

vi fejrer det med et sjældent tiltag i Danmark

ORD OG GLÜHWEIN

Lørdag den 14 december

Historiens Hus Klosterbakken 2 Odense C

indgang th i bunden af gården.

det foregår fra kl. 14 til 17.00

der vil være ord tre gange klokken halv

med bl.a. Per Nielsen, Merete Næsted, Bjarne Kim Pedersen m.fl

(listen vil blive opdateret løbende)

og man behøver ikke være med hele tiden,

der er også H. C. Andersen Julemarked

Desuden har vi en billigkasse bøger

plus gode priser på de andre udgivelser

Spred gerne invitationen ud til andre.

Håber vi ses.

Selv om det er i den travle juletid

Bjarne Kim Pedersen

Ravnerock

hvis I har brug for flere oplysninger:

post@ravnerockforlaget.dk

tlf. 41424929

punktum dk anmeldt på http://haikudanmark.dk/

Bjarne Kim Pedersen “punktum dk”70 sider,   150 kr.             Forlaget Ravnerock      er udkommet Twit-digte, sms-digte eller politiske haiku. Kan man skrive politiske haiku uden at begå overgreb mod haikutraditionen? Sådan spørger forlaget på omslagets bagside, hvor også samlingens indledningsdigt er fremhævet: “Vi//er de tre aber/der intet hører, intet/ser eller siger”   De tre aber ses både på omslagets forside og undervejs blandt bogens digte i Signe Bjerregaard Pedersens fine streg. Vi er vel næsten så langt væk fra traditionelle haiku, som vi kan komme; men til gengæld har Bjarne Kim Pedersen her samlet en række spontane opråb mod uretfærdighed, mord, voldtægt og rå magt, udsagn, der hver især var vigtige i øjeblikket. Mange af dem er sørgeligt aktuelle over lang tid, som i dette eksempel: “En buket til Putin//de hvide blomster/ligger tilbage, venter/på demokrati”   Naturligt nok får et udsagn som dette stor udbredelse gennem Twitter og Facebook. Digtet er også et eksempel på, at forfatteren helt klart mestrer at skrive et traditionelt haiku - “de hvide blomster ligger tilbage” - ; men at han også helt bevidst bryder haikureglerne ved at afslutte med “venter på demokrati”. Han trækker læseren væk fra øjeblikket, prøver at tvinge os til en stillingtagen. For undertegnede er det i langt de fleste tilfælde meget nemt at være enig med forfatteren; men kan digtene også klare sig i bogform? Nogle udsagn minder lidt vel meget om hinanden. Det er der ikke noget galt i, når de twittes eller udbredes via Facebook; men i bogen kommer de til at virke lidt som gentagelser. Til gengæld synes jeg, at indledningen om politiske haiku er rigtig god, - og den afsluttende digtkronik om Srebrenica er fremragende. Bogen slutter med et haiku om broen i Mostar: “broen er bygget/for at mennesker som du/og jeg kan mødes”.  Og sådan er bogen her også for at digtene og læserne kan mødes. Benny Pedersen

Information Fremmed folk i fjendeland Sigøjnerartikel

Fremmed folk i fjendeland

Romaer er skræmmende, abstrakte størrelser i mediebilledet, og vi møder dem sjældent som mennesker. De går i skole, søger arbejde, sælger Hus Forbi, samler flasker på Roskilde, og så er de bange, fortæller Bjarne Kim Pedersen.

Bjarne Kim Pedersen

20. november 2013

fremme' folk i fjendeland
.....
de vil ik' ha sigøjner her
eller den slags kanakker
og betjenten
han puster sig op'
Sidst jeg hørte Allan Olsens fine tekst, var da vi holdt i kø på den tyske motorvej på vej hjem fra den tyske vinhøst ved Rhinen. En uge hvor vi på de stejle vinmarker gik mellem polske og rumænske vinplukkere.
Den har et spiddende glimt i øjet, hvor nyhederne ellers fyldt med noget, som ligner hate speech mod romaer eller sigøjnere (og andre som hovedsageligt kommer østfra).
I sidste måned var breaking news, at en blond pige var fundet og fjernet fra en sigøjnerlejr i Grækenland. I nogle artikler kunne vi læse, at hun garanteret var bortført, fordi hun ikke talte roma-sproget. Måske var hun så skræmt over at være fjernet af det græske politi og anbragt, at hun ikke ville tale. Hun viste sig at være givet til familien af en roma-kvinde i Bulgarien.
Ved siden af mit skrivearbejde underviser jeg på en produktionshøjskole. Her fik jeg på et tidspunkt en ung rumænsk fyr, han var vokset op på et børnehjem. Da han blev 18 skulle han arbejde og fik arbejde som opvasker på en roma-restaurant.
Han sagde selv, at han ikke var roma. Men hans søster levede i en roma-bebyggelse i Rumænien.
Hans danske 'plejefamilie', som havde støttet ham siden de efter murens fald så de forfærdelige billeder fra rumænske børnehjem, tog ham med til Danmark. De havde af et stort hjerte støttet ham, hver gang de var i Rumænien, han fortalte også om sin første 'danske jul'. Og da han skulle tilbage, græd han hver eneste nat alene i sin seng.
Han så selv en fornuftig fremtid i Danmark. Som EU-borger kunne han godt på Produktionshøjskolen i en tidsbegrænset periode. Derefter skulle han enten i arbejde/uddannelse eller  tilbage til Rumænien.
I dag har han fast arbejde i Danmark til en aftalt løn. Han er tilfreds med sin løn, har sin egen lejlighed og har, efter hvad han selv siger, en god tilværelse, selv om han synes, det er ærgerligt at betale skat.

Grænseløs mobning

Ved siden af den egentlige undervisning skulle jeg hjælpe ham med at forholde sig til den danske racisme. Regulær mobning.
Når han sagde, at han gerne ville ud og have et rengøringsjob, grinede de andre elever på produktionshøjskolen og drillede ham, fordi han gad sådan et lortejob.
De andre elever behandlede ham, som om han var udviklingshæmmet. Han havde store huller i sin viden, men det var af en total understimulering.
Han spurgte engang, hvordan jeg gjorde, når jeg fandt på mine historier. Jeg forsøgte at forklare, at det var lidt lige som, da han var barn og legede. Når han lå med trægeværet eller pinden, som var gevær, så var han en lille soldat inde i tankerne.
På samme måde, når jeg skriver, så er jeg personen inde i tankerne osv...
Han kiggede på mig og sagde:
»Vi måtte ikke lege på børnehjemmet, vi fik skæld ud og slag, hvis vi ikke var stille.«
Jeg blev lidt stille, hvad siger man  til et barn, som er blevet berøvet legen.
En dag viste han mig en artikel fra Politiken, ‘Politiet: Rumænere er top-kriminelle‘.
»De åbne grænser gør, at vi bliver overrendt af østeuropæere. Det er et kæmpe problem. De begår bankrøverier, hjemmerøverier, grove tyverier, tiggeri, butikstyverier - alt« lød det fra drabschef i Københavns Politi, Ove Dahl.
»Jeg har aldrig stjålet. Jeg har aldrig røvet nogen. Jeg har aldrig tigget. Jeg kom til Danmark og arbejdede på hotellet med at gøre rent. Jeg skulle betale skat, selv om jeg ikke havde lyst, det sagde min danske mor, at man gjorde her i landet. De andre driller mig med, at jeg er rumæner, og rumænere er kriminelle,« sagde han efterfølgende til mig.
En anden dag kom han med nogle link til noget på nettet. 'Romani mortji in italia'.
Det viste sig at være et forfærdeligt klip fra Milano, hvor 4 romaer var omkommet i en lejlighed. Vi sad i flere timer og fandt materiale, som han oversatte fra rumænsk til mig.
Der boede flere romaer i en lejlighed, og de var blevet forgiftet af kulilte.
»Er de døde?,« spurgte han.
Jeg googleoversatte en italiensk side
»Ja, de fire romaer er døde, men der var mindst én kvinde fra lejligheden som overlevede.«
Store tårer løb over hans kinder.
»De fire romaer var mine venner. Hjemme fra Rumænien. Jeg kendte dem så godt. Og nu er de døde.«
Jeg havde ellers hørt, at han ikke kunne læse, men de her rumænske artikler læste han først op, og bagefter oversatte han. Jeg tog en googleoversættelse for at lave en slags kontrol.
»Tror du ikke på mig, fordi jeg er roma?«
Av, den sved. Men jeg forklarede, at forstanderen var i tvivl om, at han kunne læse. Og jeg lige ville kontrollere.
Han klappede mig på skulderen.
»Du er god nok.«

Hadtale

Det blev aldrig en sag, men nogle danske drenge overfaldt ham. De havde bare ikke taget højde for hvor god han var til slåskamp. Hvis man har overlevet 18 år på det rumænsk børnehjem, kan man godt forsvare sig selv.
Bagefter brugte vi tid på ordet psykopat. Det blev han kaldt af de gode danske drenge, som havde angrebet ham og fået tæsk.
Det var undervisningen af denne unge roma, der gav mig inspirationen til at skrive 'Sigøjner Dan'. Han har læst bogen og er glad for den, men som han sagde:
»Du måtte gerne have skrevet mere om min historie, mine oplevelser. Du har skrevet om, hvordan det føles at være fremmed i Danmark. Men hele min historie er det jo ikke.«
For nogle måneder siden mødte jeg en rumænsk Hus Forbi-sælger i Otterup. Jeg købte et blad og spurgte, hvorfor han stod der. Han var kommet til Danmark for at arbejde, ikke nok arbejde. Arbejde på festival, et eller andet dæmrede med roma-flaskesamlerne på Roskilde.
Han spurgte mig, hvordan han kunne få sin kone og barn til Danmark.
Jeg svarede ham, som sandt er, at først skulle han nok have et fast arbejde og noget at bo i. Hvis du har et arbejde, som I kan leve af, kan hun godt komme.
Han gav mig hånden og takkede med ordene:
»Du er en god mand.«
Lidt senere mødte jeg en af mine gamle elever inde i Kvickly.
»Kendte du ham sigøjneren?«
»Nej.«
»Hvorfor talte du så med ham?«
»Fordi han stod der, og jeg var interesseret i, hvorfor han stod der?«
»Hvad ville han?«
»Jamen jeg snakkede med ham om at få job i Danmark. I stedet for at sælge Hus Forbi.«
»De skal bare sendes hjem. De røver og stjæler. Hvorfor gider du spilde tiden på de sigøjner-tabere?«
»De stjæler jo ikke alle sammen. Og hvis de kan forsørge sig selv, må de godt bo her. Du ved, jeg har jo også boet rundt omkring. I Grækenland boede jeg et par måneder sammen med illegale indvandrere. Med min kone og 3 børn.«
»Turde du godt bo sammen med dem, de stjæler og ….«
»Nej, de stjæler ikke mere end alle andre. De lånte værktøj af os.«
»Det er faktisk godt at møde venlighed, når man er gæst i et andet land.«
»Du har jo også haft lidt problemer med politiet ikk'?«
»Jeg står jo også lige her og får en god snak med dig.»
Had tale. Prøv lige at gennemsøge de danske aviser og se hvor ofte ordet roma eller sigøjner optræder i negativ kontekst, det bliver endnu værre hvis du søger på ordet østeuropæisk, aller værst bliver det, hvis du ser de netkommentarer etniske danskere lægger op.
Og der er ikke langt fra had tale til had forbrydelse.

---

Kilde-URL: http://www.information.dk/479271

Nadia Tolokonnikova Tillykke med fødselsdagen 07. november

Tillykke med fødselsdagen Nadia Tolokonnikova.

Frelseren, og Nadia 

synge med et kor

af kvindestemmer, byde

op til en fræk dans ...

digtet her og andre om Ruslands krise kan høres i aften.
en dansk hilsen til Nadia.”Vintage ’13 – I anledning af UNDERSKOVENS 10 års jubilæum”
i HUSET’s CAFÉ (Rådhusstræde 13 o.g.) 
på TORSDAG den 7. november kl 17-20.30.

Russiske nationalister 4. november

STØVLETRAMP

Hadeord

og støvletramp

marcherer taktfast gennem gaderne

'Rusland for russere'

vil du

en novemberdag i

totusindeogtretten

rejse dig op

og stå imod?

Dengang

Putins mænd

tog Tjetjenien

gjorde du ingenting

dengang

Putins mænd

dræbte Anna Politkovskaja

var du tavs

dengang

Putins mænd

fængslede Pussy Riots

sagde du punktøser

dengang

Putins mænd

fængslede de 30 fra Arctic Sunrise

trak du på skuldrene

dengang

Putin lovliggjorde

jagten på bøsserne

hejste du et regnbueflag

i din egen kolonihave

dengang

fodboldbøllerne viftede med hagekors

og lavede abelyde

var det bare

hooligans

dengang

fædrelandets unge helte

jagtede kaukaserne i metroen

så du tavs til på You Tube

Har du tænkt dig

at gøre noget

mene noget

og måske rejse dig fra din magelighed

når

hadeordene

støvletramperne

tager magten fra

reserveofficeren Putin

og marcherer ind til åbningen

i Sotji.

Har du tænkt

på alle de gange den olympiske flamme er gået ud på vej rundt i Rusland

systemfejl

hør lige

ekkoet af hadetalen

og støvletramperne

det må snart

være nået ud over Ruslands grænser

og

….

vi

er de tre aber

der intet hører, intet

ser eller siger

(nattens digt, det er lidt skræmmende, at de danske medier ikke mener det har nyhedsværdi.)

Vintage '13 Torsdag den 7 i Husets Cafe kl. 17 - 20.30

Jeg er også med, og vil udover mine digte i Vintage '13 læse fra 'punktum dk'. 

Forlaget Ordsnekeren

Kære alle!

I indbydes til:

Stor reception til fejring af udgivelsen af antologien

”Vintage ’13 – I anledning af UNDERSKOVENS 10 års jubilæum”
i HUSET’s CAFÉ (Rådhusstræde 13 o.g.) 
på TORSDAG den 7. november kl 17-20.30.

I dagens anledning vil der blive budt på oplæsning fra antologien. 
Vi ønsker at præsentere alle forfatterne (med max. 5 minutter pr. forfatter), således at offentligheden har en chance for at lære dem at kende.

Der vil her naturligvis også være mulighed for at købe antologien, og ligeledes er baren åben.

Antologien præsenterer flg. forfattere / illustratorer:

Benny Andersen, Amdi Silvestri, Ann Mari Urwald, Benny Pedersen, Bjarne Kim Pedersen, Bo Dalum, Bo Lille, Cindy Lynn Brown, Christian Kronman, Dorte Futtrup, Else Lammers, Eik Skaløe, Gert Ørnbøll, Hanne Hansen, Helge Krarup, Jakob Vedelsby, Jasmin S, Jens O. Magnussen, Jesper Larsen, Karsten Bjarnholt, Kenneth Krabat, John Rieland, Lonni Krause, Louise Kristensen, Majbrit Hjelmsbo, Marianne Larsen, Martin Simonsen, Martin Skouenborg, Michael Dyst, Nana Rømer Dorph, Nete Krøll, Niklas Törnlund, Ole Bundgaard, Ole Vilhelm Wagner, Per Aage Brandt, Per-Olof Johansson, Peter Dyrbye, Pia Valentin, René Rasmussen, Stefan Helms, Steffen Baunbæk Pedersen, Steffen Weiss, Suzann Post, Søren Sørensen, Søren Bisgaard, Søren Kristoffersen, Thomas E. Kennedy, Thorvald Berthelsen, Ulf Johannesson, Uschi Tech, Viggo Madsen, Vipse Blom.

Stor jubelhilsen,
Redaktionen,
Martin Simonsen, Martin Skouenborg og Bo Lille 

Lampedusa den våde grav

SVARET BLÆSER BORT I VINDEN

Der var engang

fiskernes både

sejlede

jøderne til Sverige

halvfjerds år senere midt i

jubilæums-kronikker

jubilæums-bøger

jubilæums-gudstjenester

midt i minder om dengang....

sejler både over oprørt hav

med håbet som

ballast.

Håbet

om at komme væk

og få asyl

eller drømmen

om et rigere

liv

på den anden

side

af det oprørte hav.

De døde hvisker

til os

ligposer

lagt side om side

er ikke nok til

breaking news

hos os

Lad os alle ...

tænke

på de mennesker

der var på

båden

og de andre både

gribbene flyver

lavt over Afrika

og skygger for Europa

Drømmen om

paradiset

koster mange penge

de døde

skyller i land

på Lampedusa

Den blinde rejse

mod asylet

eller drømmes lande

En afrikansk stolthed

druknet

hvorfor alle disse

ligposer?

Svaret

blæser bort i

efterårsstormen

hos os er der stille

alt

for

stille