mandag den 6. oktober 2025

07.10.2025 PÅ DEN FORKERTE SIDE

07.10.2025 PÅ DEN FORKERTE SIDE

Det var lige før muren faldt
vi først mødte
den ungarske venlighed
da de åbnede
deres vinfest for os
med de små trætte børn.

Tror også dengang
stod Orban
på den rigtige side.

Måske er det nu
Putins penge,
men ungarerne
stod allerede i første verdenskrig
på den forkerte side.

Det blev værre i anden verdenskrig
min far fortalte
at han mødte
ungarske besættelsestropper
arm i arm med de tyske.

Så var der 1956
Ruszkik Haza
men de helte besudler Orban i dag.

Orbans Storungarn
skulle have en del
af Ukraine
når Putin havde vundet
sin begrænsede militæraktion
på tre dage.

Det er nu snart
tolv års krig
Orban du er en forræder
mod det ungarske folk.
Og dine folk fortsætter med at hjælpe
Zwastika hæren med Krigsforbrydelserne
mod Ukraine.

En dag er du faldet Orban
og har i vanære
afleveret alt hvad der er stjålet
fra Ungarn og EU

Patrioter for Europa
er Patrioter for Putins Kleptokrati.








søndag den 5. oktober 2025

06.10.2025 GÅRSDAGENS TERROR

06.10.2025 GÅRSDAGENS TERROR

Gårsdagens angreb
halvtreds missiler
og femhundrede droner.

En familie på fire i Lviv
er dræbt af den russiske
terror.
Det er en krigsforbrydelse
de her russiske angreb
på ukrainske civile.

FN Guterres har udnævnt russeren
Alexandre Zouev
med ansvar
for bekæmpelsen af terror
det må være FNyttesløs
der sætter en russisk bjørn
til at vogte de ukrainske biavlere
og deres honning.

Anastasia Hrytsov på femten
ligger dræbt med resten af hendes familie
under ruinerne i Lviv,
dræbt af den russiske terror

Og Kasper Støvring
en af Putins danske støtter
skriver i Berlingske om forhandling
med krigsforbrydere.









05.10.2025 KLEPTOKRATER I EUROPA

05.10.2025 KLEPTOKRATER I EUROPA

Oligark Kleptokrater
der var en
der var to
der er nu tre.

Orban i Ungarn
se hans palads
Fico i Slovakiet
se blodet på hans hænder
Jan Kuciak og Martina.
Barbin er tilbage i Tjekkiet
på at love tjekkerne guld
og sort energi
endnu en støtte til Putin
og tjekkerne har helt glemt
dagens fødselar Vaclac Havel.

Se lige hvad folket på gaden
gør i Georgien
de siger nej til Kleptokraten
Ivanshvile og hans russerdrøm
Jeg forstod heller ikke hvad narren
Kobakhidze
skulle til Hofbal i Danmark

Der er nogle
som trænger til en
Værdighedsrevolutionen
sådan en farverevolutionen
også i Belarus
og farvelæg lige Kremls Røde Plads
med noget der kan fjerne Kleptokratierne.










fredag den 3. oktober 2025

04.10.2025 ANTONI LALLICAN

04.10.2025 ANTONI LALLICAN

Dine billeder
lever videre
selv om russerne dræbte dig
jeg er sikker på
at droneførere kunne se
dit store Presseskilt.

De er krigsforbrydere
mod en fri liberal verden
hvor fotografer
tager billeder
og deler billederne med os.

Du tog billederne
du turde være
der hvor det et farligt
hvor de første billeder
af russernes krigsforbrydelser
kan tages.

Du betalte den største pris
for dine billeder.
Du er en billedhelt
du levede
og du blev dræbt for de billeder
der dokumenterer
russernes krigsforbrydelser.

Æret være dit minde Antoni Lallican








03.10.2025 LYT TIL PETR PAVEL

03.10.2025 LYT TIL PETR PAVEL

Åh Tjekkiet
min gode tjekkiske øl
vil have en bismag af
Russisk Kleptokrati
hvis I stemmer
Babis tilbage til magten.

Kan I slet ikke huske
1968
Jan Palach
Charter 77

Vaclav Havel
Der er mennesker
hvis navne, gerninger, vi
altid vil huske

jeg håber virkelig ikke
I lader jer købe
af Putins stjålne penge

jeg har lagt blomster
på gravene i Lidice
og fortalt mine børn
hvad der skete.

Nu er det børnebørnene
jeg skal fortælle
hvad I stemte
om I endnu engang
vil kæmpe for vores
liberale Europa
eller lade jer købe
af Barbin
og Putin.

Husk nu
Havel
uanset hvad I stemmer vil jeg
gå hen til
Vinohrady Kirkegården
med en blomst og mit digt.

VACLAC HAVEL
der er mennesker
hvis navne, gerninger, vi
altid vil huske.









onsdag den 1. oktober 2025

02.10.2025 VEL TALT KONGE

02.10.2025 VEL TALT KONGE

Du tog ordet
efter en kongelig
fanfare.

Du talte om det Europa
vi i dag kæmper for.
Det Europa
Ukraine har kæmpet for
siden Værdighedsrevolutionen.

Kongen talte om historien
revolutioner var engang
noget der væltede
Enevældige Monarker
nu er det farverevolutioner
der vælter
Kleptokrater
der sad også et par stykker
af slagsen
og hørte på dine
velvalgte ord Kong Frederik.

Jeg tænkte på
alle de ukrainske helte
der kæmper for dine ord
om vores fælles Europa.

der er helte som
ofrer sig og kæmper for
alt hvad vi har kært









01.10.2025 VELKOMMEN OKTOBER

01.10.2025 VELKOMMEN OKTOBER


I dag går fasan-jagten ind
og alle droner som ikke er
officielle og må flyve
skal tages ned.

Det er med gul bjælke at
militæret nu er klar til at skyde
fjendtlige droner ned
og der er militært område i Nordhavn,
X-factor journalisterne forstår ikke
der er filmforbud
de forstår vist heller ikke at
vi er i hybridkrig mod Putins Rusland.

Velkommen til Uformelt EU topmøde
27 ledere skal stå sammen
om at forsvare vores liberale Europa,
så må I vride armen rundt på
Orban og Fico
eller sætte dem uden for døren
med deres russiske penge.

Tak for hjælpen til at forsvare
EU ledernes forsamlingsfrihed:
Ukraine
Norge
Sverige
Tyskland
Polen
Holland
Frankrig
Storbritannien
USA

Nu mangler vi bare
sølvpapirshattene der fylder alt for meget
i Facebooks sproglige kloak
Luk dog Kommentarsporet
eller er I klik-afhængige.