søndag den 1. maj 2022

02.05.2022 FÆRØERNE FANGET I RUSSISK NET

 

02.05.2022 FÆRØERNE FANGET I RUSSISK NET

Det ser ud til
at Færøerne
er fanget i en
samhandel med Rusland.
Dengang i 14
da Putin tog de
første bidder af Ukraine
fandt Færøerne
nye markeder til
deres fisk.
Ved I godt at Ukraine før krigen
var en stor fiskenation?

Penge lugter vist ikke
men det kan fisk gøre,
samvittigheden
hos færingerne
burde blive ramt.
Hvad nu
når billederne af massegrave
ikke helt op til jer
eller trumfer
penge jeres kristne moral.
OK
I har måske et vist
fællesskab
med den ortodokse kirkes
modvilje mod bøsser
men alligevel,
tænk
at I forsyner
krigsforbrydere med
fisk
og lader russiske
skibe
have sikker havn hos jer.

Jeg hørte Høgni Hoydal tale
om radar og selvstændighed
måske er der basis
for lidt Putinstøttet
separatisme
Det er jo set før.

Måske sætter
Zwastikaen
aftryk på jeres
samvittighed
kan I høre skrigene
fra de voldtagne
ukrainske kvinder
i jeres fiskehandel?

(Tak for billeder DR, KU)






01.05.2022 ORKERNE

 

01.05.2022 ORKERNE

Hvis du har læst
Ringenes Herre af Tolkien
forstår de bedre

hvorfor de russiske
soldater på ukrainsk jord
kaldes orker.
De myrder
voldtager og plyndrer.
Se lige de steder
de er blevet drevet
væk fra
…..

Nu har de været i
internt slagsmål
Kadyrovitterne og Borjaterne

der skulle dele
rovet
og ingen tør gå i kamp
med ukrainerne.
Orkerne er bedst i krig
mod civile
hvor de kan
dræbe
plyndre
voldtage
uden at komme i kamp.

Putin Zweastika….






lørdag den 30. april 2022

30.04.2022 VIRA HYRYCH

 

30.04.2022 VIRA HYRYCH

Et helt tilfældigt offer
for Putins terror,
eller endnu en dræbt journalist.

En aften i Kyiv
mon ham der trykker
på knappen
sidder og hygger sig
et sted på Krim
det er også stjålet land.

Kære russer
kan I fortælle mig
noget positivt jeg
kan skrive om Rusland
i øjeblikket.
Som en menneskabt pest
spreder I død og ødelæggelse
over Ukraine
over Europa.
Jeg har lige set
jeres russisk ortodokse kirkes
budskab:
”Du er en russisk kriger
Din pligt
at udslette den Ukrainske
nation fra jordens overflade”
Er det en del
af denne ’pligt’
at sende terrormissiler
mod Ukrainske huse.

Jeres egen præsident
viste jo
terrorvejen
allerede i 1999
hvor han sprængte
jeres egne højhuse.

Jeg står stille
et øjeblik
og tænker på
journalisten Vira Hyrych
der blev et uskyldigt offer
denne aften
i Kyiv.








torsdag den 28. april 2022

29.04.2022 UKRAINSKE BØNDER

 

29.04.2022 UKRAINSKE BØNDER

De ukrainske bønder
sår marker
iført hjelme og
skudsikre veste i 2022.

Det er den vilje 
til at Ukraine vil
overleve
der går i blodet på folk
som dig og mig.

Samtidig
stjæler de russiske
besættelsesstyrker
korn fra ukrainske lagre.
De stjæler kornet
som de gjorde
dengang under Stalin
da de udførte Holodomor

HOLODOMOR
Stalins folkemord
dræbte millioner i
krigen mod folket

måske har du aldrig
hørt om Holodomor
det var jo Sovjethistorikerne som skrev
historien.

Dengang forsøgte Stalin
at udrydde ukrainerne
og alt hvad der var ukrainsk
senere nakkeskød de
ukrainske intellektuelle i Sandarmokh.


Men Ukraine lever
og vil overleve
se
de ukrainske bønder
den ene dag
fjerner de russisk panser
den næste dag
tilsår de
den sorte jord
for Ukraine
og alle heltene

solsikkerne vil blomstre...








onsdag den 27. april 2022

28.04.2022 "DE BEFRIEDE"


28.04.2022 ”DE BEFRIEDE”

De er gået på gaden igen
”de befriede” i Kherson.
Den befrielse Putin
talte om
da han sendte
Zwastika styrkerne ind i Ukraine
vil de ikke kendes ved
de føler sig besat,
måske skulle han
have lyttet til
efterretningschef Narisjkin der blev offentlig
ydmyget som en anden skoledreng,
jeg tror dog ikke
han er sluppet med
at skulle skrive flere ark med.
”Jeg må ikke modsige Putin
Jeg må ikke modsige Putin…”


Jeg har endnu ikke hørt
om han er ramt af
selvmordsbølgen i Rusland
Udrensning blev det kaldt under Stalin.

Måske Putin har studeret
Hitlers indtog i Østrig
og Sudeterland.
Der er jo så mange andre måder
han efterligner
tyskernes Lebensraum.
Han skulle hellere beundre
det mod
Ukrainerne kæmper med
både ved fronten
og i de besatte områder.

Gad vist hvad de unge
russiske soldater tænker
når de står over for
blå gule flag
båret af civile.
Hvor finder de hadet
når de slår løs
på 70-årige bedstemødre.


Det er jo folket på gaden
du er så bange for Putin.
Og de vil ikke have din falske afstemning
for at blive indlemmet i din russiske verden.
Det var det folk
der skabte Værdighedsrevolutionen
og sendte din klon
Janukovitj i eksil hos dig.
Hvis nogen havde fortalt
dig sandheden i stedet for
alle de løgne om
amerikanere og nynazister.
Prøv lige at kigge på
din Vagnerchefs
tatoveringer.
Inden dine folk igen
får ordre til at slå løs
på bedstemødrene i Kherson.









tirsdag den 26. april 2022

27.04.2022 DANSKE SVIN TIL PUTIN

27.04.2022 DANSKE SVIN TIL PUTIN


’Bønder, tømre og jyske knejte’
der var engang
I var med i oprør
nu tjener I
Kleptokratiet
og en krigsforbryder.

Svin til Putin
kunne I lige så godt
kalde jeres
virksomheder.

Var det i orden
det værnemagerne gjorde
dengang?
Nej vel
en del blev dømt
andre gik under
radaren.
Det kan godt ske
igen
at loven ikke har forbudt jer

at være i Rusland,
men har I
ingen moral,
når I ser de bagbundne
nakkeskudte ukrainere

ved I godt
at russerne stjæler ukrainsk hvede
og sender det
til det besatte Krim.


Den russiske hær
version 2022
minder ret meget om
den tyske Wehrmacht
som hærgede fra 1938 – 45

STOP
nu med at støtte Putins krig
fra de danske landbrug i Rusland

Idavang A/S
AgroEast A/S
Goodvalley A/S
Krasnodar A/S
plus et par stykker til
ifølge Politiken

måske er det jer folkehæren anno 2022
skal gå imod,
’bønder, tømre og jyske knejte’
nu skal vi sejre mod Kleptokratiet.







mandag den 25. april 2022

26.04.2022 SER DU MÅNEN ALEXEY?

 

26.04.2022 SER DU MÅNEN ALEXEY?

Det er ikke ISIS
men russiske soldater
måske separatist-russere
fra den såkaldte Donetsk Folkerepublik
der har kidnappet
Alexey Novikov
og sendt en video
fra hans egen telefon
til hans mor
Olga Novikova
hvis hun ikke betaler
5000 Euro
vil den næste video
vise henrettelsen af
hendes søn.


Mariupol helvede
skabt af Putins
begrænsede militæraktion
som den kun må kaldes
i den russiske verden,
jeg kan ikke se
forskellen mellem ISIS
og russiske soldater
der kræver løsepenge.

Mange af Zwastika soldaterne
har også trænet
terroristadfærden i Tjetjenien
hvor de har
hærget med kidnapninger
og løsepenge
ofte betalt for lig
af nakkeskudte.


Måske er de her terrorister
Kadyrovites eller Wagnerfolk
eller andre russiske mænd
der er bedst til terror mod civile.

Må du få lov til at se
solen stå op en ny dag
i frihed
Alexey Novikov!