onsdag den 19. oktober 2016

Nej til EU og Grænsekontrol Kristeligt Dagblad 19.10.16

http://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/paa-rejse-gennem-europa.-danmark-opfoerer-sig-som-et-forkaelet-barn

Danmark opfører sig som et forkælet barn



"Kloden sveder, unge mænd bliver dræbt ved fronten i Ukraine. Og vi taler bare om grænsekontrol."


Da vi kørte ud af Danmark på ferie midt i august, var der kilometerlang kø ved den dansk-tyske grænse. De næste 14 dage krydsede vi grænser 10 gange i det åbne Europa, jeg værdsætter
Bjarne Kim Pedersen

Danmark opfører sig lidt som et forkælet curlingbarn, der vil have og have uden at give noget selv. Lad os nu tage fat, sammen, på alle de problemer, der venter på løsning
Forlæng grænsekontrol. Nej til Europa. Nej til flygtninge.
Danmark opfører sig lidt som et forkælet curlingbarn, der vil have og have uden at give noget selv.
Lad os nu tage fat, sammen, på alle de problemer, der venter på løsning. Kloden sveder, unge mænd bliver dræbt ved fronten i Ukraine. Og vi taler bare om grænsekontrol.
Da vi kørte ud af Danmark på ferie midt i august, var der kilometerlang kø ved den dansk-tyske grænse. De næste 14 dage krydsede vi grænser 10 gange i det åbne Europa, jeg værdsætter.
Jeg er så gammel, at jeg kan huske, hvordan det var i grænseområderne i gamle dage. Jeg har stået og kigget over den tyske zonegrænse ind i østtyske grænsevagters kalashnikover.
Jeg var i Sydtyskland, da vores vært kom vantro og fortalte, at grænsevagterne lod folk klatre over Muren i Berlin. Det utænkelige var sket. DDR blev til fortid. Vi var mange, som var ængstelige ved et nyt stort Tyskland, men de bekymringer har det tyske demokrati gjort til skamme.
Dengang var der kontrol og massivt opbud af militær, politi og gendarmer. Er det det, Dansk Folkeparti vil tilbage til?
Mens der ved den dansk-tyske grænse er indført midlertidig grænsekontrol, har vi sagt nej til Europol-samarbejde.
Betyder det ikke, at vi nu vil forsøge at fange de små fisk, som kører over grænsen, stjæler og tager noget med hjem? Mens vi ikke vil samarbejde om at fange de store fisk; banderne, som forgrener sig over hele Europa og mange endnu længere. Pædofiliringene. Terrorbekæmpelsen. Hjemsendelse af dømte til andre europæiske lande og så videre. Er det det, vi vil?
For knap et år siden forsikrede Dansk Folkeparti, at vi bare kunne tage ned og forhandle en aftale, hvor vi kunne nyde uden at indgå i noget forpligtende samarbejde. Få adgang til Europols databaser uden selv at levere.
Det er lidt tragisk, at det Europa, som bliver beskyldt for at være udemokratisk, skal lære Dansk Folkeparti og de øvrige nej-sigere, at det var en demokratisk afstemning. Og når I ikke vil være med, jamen, så skal I heller ikke være med. På samme måde som englænderne har stemt, at de vil forlade EU, så kan de ikke forvente, at briterne må bevæge sig frit og arbejde i Europa, mens østeuropæerne ikke må komme ind i England.
Grænsekontrol og nej-sigeriet til samarbejde er symbolpolitik, som truer det Danmark, der blev skabt med folkehøjskolerne og andelsbevægelsen.
Vi har så meget gavn af et samarbejdende Europa, det har holdt krigen væk fra vores del siden 1945. Et samarbejde over grænser, hvor vi respekterer hinanden i stedet for nej-sigeriet og genoprettelse af grænsekontroller, byggende på en ”vi og de andre”-tankegang.
Overalt i Europa kappes yderligtgående protektionistiske partier om at værne om det enkelte lands nationalisme. Ofte med kampagner, som fremmer mistro og had mod alle andre. De har tilslutning fra store grupper i befolkningen, som er bange for globaliseringen, bange for flygtningestrømme, bange for at vores kultur skal blive løbet over ende af islam. Jamen, vores kultur bygger jo netop på en humanistisk tilgang.
Selvfølgelig skal de nye folk i landene overholde nye landes love. Der har været problemer, og de problemer skal løses, men mange kampagner har også været hetzlignende.
Prøv selv at gå ind bag overskrifter om fremmedes forbrydelser i partimateriale fra de yderliggående partier. Det løber koldt ned ad ryggen på mig, når jeg hører, at engelske teenagere har banket en polsk arbejder ihjel, fordi han talte polsk.
Det had må ikke få grobund hverken her eller der i Europa, og lad os så samarbejde om at få Europa og EU til at fungere bedre i gensidig respekt.
Bjarne Kim Pedersen er forfatter.

torsdag den 6. oktober 2016

MH17 Dårlig dækning af nedskydning Fyens Stiftstidende 06.10.16

http://www.fyens.dk/modules/mobile/article?articleid=3083259


og min tekst ;-)

MH17 og Fyens Stiftstidende

”Fyens Stiftstidende dækker verden dyrker Fyn.”
Der hersker ikke den mindste tvivl om russisk indblanding i nedskydningen af det malaysiske passagerfly MH17 over det østlige Ukraine 17. juli 2014, konkluderer den international undersøgelseskommission.
MH17 udersøgelseskommisionens arbejde blev offentligjort den 26.09. med en flere timer direkte net stream.
»Det kan konkluderes, at MH17 blev skudt ned med et Buk-system, der kom fra Den Russiske Føderation og blev transporteret tilbage til Den Russiske Føderation efter affyringen«, Wilbert Paulissen en af kommisionens medlemmer.
Fyens Stiftstidende bringer dagen efter 76 ord fra Ritzau. Jeg ved godt at Stiftstidendes udland mest består af købte Ritzau artikler, men de foreligger også i forskellige udgaver. 76 ord, det vil sige ¼ ord til hver af ofrene ombord på flyet. .
Seriøst, det er ikke at dække verden.
Dække uskyldige ofre for en krig i Europa.
I Kreml sidder Putin og griner. Han har det øverste ansvar for de russiske styrker, som deltog i nedskydningen.
Hans misinformation er lykkedes i Danmark, når danske medier skriver så lidt om nedskydningen, som vel nærmest er en krigsforbrydelse.
Gad vist hvad hollænderne tænker….
Og ukrainerne som selv har blødt 10000 døde….
PS. Hvis det her bliver trykt, så er min facebook, min twitter og min mail endnu engang under angreb fra russiske trolde, sådan plejer det at være, når jeg ytrer mig imod Putins overgreb.
Spørg Rigspolitiets Nationale Cyber Crime Center!
Det er Europa 2016


tirsdag den 4. oktober 2016

Stenkasteri må stoppes Jydske Vestkysten 04.10.16

http://www.jv.dk/artikel/2396314:Synspunkt--Stenkasteri-maa-stoppes

STENKASTERDANMARK

Hvad sker der i Danmark?
Et spørgsmål fra en tysk campist på campingpladsen i Jelenia Gora i den polske del af Karpaterne.
Det var dagen efter, at flisekastere havde smadret en tysk familie på den fynske motorvej.
Jeg viste ham mit digt; jeg havde skrevet det om aftenen, efter vores håndboldherrer havde vundet guld ved olympiaden i Rio.
Vi havde siddet 3 danske par og en islandsk fårehund i TV-stuen og råbt og skreget, og hunden gøede. Vi fik i halvlejen udvekslet nyt fra Danmark, og stenkasteriet var den dominerende nyhed.
Danmark vandt, og det var dejligt at være dansk...
Men det var det ikke her om morgenen, hvor jeg følte mine landsmænds dumhed trænge ind på mig.

HJERNEDØDT OG…
Stenkasterne må
være fyldt med sten, der hvor
hjertet burde slå


Mit tyske rakte til en oversættelse, og han klappede mig på skulderen; mens vi blev enige om, at stenkasterne skulle fanges og dømmes.
Det må ikke blive sådan, at alle motorvejsbroer skal pakkes ind i pigtråd, eller vi skal være bange, hver gang vi kører under en bro.
Når vi skulle hjem, havde vi 1000 kilometer og et utal af broer foran os.
Vi må og skal have fat i det danske fællesskab. Verden er ikke kun noget, der foregår på en skærm. Den er fyldt med mennesker som du og jeg. Det er rigtige mennesker der dør, når en flise smadrer ind gennem en bil. Rigtig blod der blødes, og rigtig sorg der føles blandt de efterladte.
Og her er ingen delite eller restart…
Det er chokerende, at stenkasteriet har bredt sig. Jeg har via mit job brugt rigtig mange timer sammen med unge mennesker, men jeg forstår ikke det her. Et bud er, at mange mangler troværdige voksne omkring sig og derfor flyder ind i en virtuel verden, hvor 1 dags overskrifter giver status og man samtidig bevæger sig et sted, hvor alting kan genstartes.

Bjarne Kim Pedersen


onsdag den 7. september 2016

Grænsekontrollen truer Danmark, Flensborg Avis 07.09.16

https://www.fla.de/artikel/Graensekontrollen-truer-Danmark-23ef2.html


Må gerne deles.




GRÆNSEKONTROLLEN

Endnu engang et nyt politisk udspil hvor et af nøgleordene er udlændingestramninger og grænsekontrol.
Grænsekontrol…
Da vi kørte ud af Danmark midt i august, var der kilometerlang kø ved den dansk/tyske grænse.
De næste 14 dagede krydsede vi grænser 10 gange.
Tyskland, Polen, Tjekkiet. Det er det åbne Europa, jeg vil.
Et skilt med oplysninger om, at jeg nu er i et nyt land, og her gælder de her hastighedsgrænser. Eller hvis grænseovergangen er en bjergsti, skilte med et nyt lands sprog på skiltene.
Jeg er så gammel, at jeg kan huske, hvordan det var i grænseområderne i gamle dage. Jeg har stået og kigget over den tyske zonegrænse. Jeg opholdte mig i Sydtyskland da vores vært kom vantro og fortalte, at grænsevagterne lod folk klatre over muren i Berlin. Det utænkelige var sket.
Dengang var der kontrol og massivt opbud af militær, politi og gendarmer.
Er det det, dansk folkeparti vil tilbage til?
Jeg har for 15 år siden passeret 20 kilometer lastbilkø for at komme fra Polen til Tyskland.
Det var også 20 kilometer med ludere i arbejde blandt de ventende mænd.
Det var dengang, den polske timeløn var 10 kr, og polakkerne var et stolt, men forarmet samfund.
I dag er den polske timeløn vel et sted omkring 50 kr. Polen har stadigvæk et stolt folk med en stor vækst. I dag er de eneste forarmede, vi møder, gruppen af alkoholikere, som går rundt og tigger penge til øl.
Men det træffer jeg også i Danmark.
På vej tilbage til Danmark var de eneste, vi mødte på motortrafikvejen fra Polen til Tyskland, svampesælgere. Og skilte, der viste at nu kørte vi ud af Polen og ind i Tyskland.
Men på vej ind i Danmark mødte vi først en tysk told-kontrol 15-20 kilometer fra grænsen. De polske biler blev vinket ind til kontrol, mens vi måtte køre videre.
Den danske grænsekontrol:
Foran mig blev den polske bil vinket ind til kontrol af en smilende hjemmeværnskvinde i militæruniform.
Vi blev vinket igennem uden kontrol.
Det er vel et meget godt billede af Danmarks forhold til verden lige ud. Mistro til det Østeuropa, som ligger øst for den gamle zonegrænse.
Inden vi tog afsted til Polen, sagde en mand til mig:
”Husk at tage noget med hjem...”
Jeg så undrende på ham.
”Jo, for polakkerne tager altid noget med hjem fra Danmark, som ikke er deres!”
Jeg kunne godt tænke mig, at alle de danskere med øst-fordomme fik en rejse rundt i Polen. Mødte den polske varme og imødekommenhed. Sad en aften på fortovsrestauranterne på torvet i Jalenia Gora.
Og jeg vil lige understrege, at jeg ikke var bange for tyveri, hverken fra vores plads på campingpladsen, eller når vi parkerede på en offentlig p-plads i otte timer, mens vi gik i bjergene.

Grænsekontrollen er symbolpolitik, som truer det Danmark, der blev skabt med folkehøjskolerne og andelsbevægelsen.
Vi har så megen gavn af et samarbejdende Europa, det har holdt krigen væk fra vores del siden 1945. Et samarbejde over grænser, hvor vi respekterer hinanden, i stedet for nej-sigeriet og genoprettelse af grænsekontroller, byggende på en vi- og de-andre tankegang.
Det løber koldt ned af ryggen på mig, når jeg hører, at engelske teenagere har banket en polsk arbejder ihjel fordi han talte polsk.
Det had må ikke få grobund hverken her eller der i Europa.





tirsdag den 9. august 2016

Min Maidan Affære anmeldt i http://www.magasinetroest.dk/

http://www.magasinetroest.dk/

Tak for den flotte anmeldelse Rasmus Lauridsen
de forelskede/kyssede hinanden bag/barrikaderne

07. august 2016

Foto: © Bjarne Kim Pedersen/Forlaget Ravnerock
TWITTERPOESI | Bjarne Kim Pedersen, Min Maidan Affære. Forlaget Ravnerock. 89 sider. 160kr. Anmeldt af Rasmus Lauridsen. Bjarne Pedersens Twitter-opråb som følge af bl.a. Maidan-opstanden er nu samlet i et alternativt værk. 
Forfatteren fulgte Maidan-oprøret i Kijev på livestream-afstand og blev rystet af det han så. Han har læst den ukrainske forfatter og debattør Andrej Kurkov og den amerikanske historiker Timothy D. Snyder for at sætte to et halvt års skelsættende begivenheder i en historisk kontekst. På den baggrund har han forfattet 48 tweet-digte, overvejende i konsekvent haiku-form. 
Digtene er pakket ind i en prolog om håbets personificering i den ukrainske pilot Nadja Savtjenkos forhistorie, tilfangetagelse og indtrængende håb om frigivelse. Dertil kommer en epilog om forfatterens egen kufferts tilbagekomst efter at være bortkommet under en rejse til Ukraine. Prolog og epilog er metaforer for henholdsvis fortvivlet håbløshed og et optimistisk, men måske naivt håb om Ukraines fremtid som velfungerende stat. 
Kronologien følger oplevelsesrækken, som ligger tæt på begivenhedsrækkens virkelige kronologi, men enkelte steder brydes den af historiske ophold. Disse historiske referencer er digtningøjeblikkets indskydelser, hvormed forfatteren tilføjer erindringer og associationer til haiku-digtningens øjeblikssansninger og -stemninger.
Hele værket er på én gang på dansk, engelsk og ukrainsk, som præsenteres i paralleloversættelser. Der er kun småfejl i oversættelsen med et mindre kontinuitetstab og få betydningsmæssige forskelle i digtene fra sprog til sprog til følge. Det første digt REVOLUTION OF DIGNITY skulle vel på dansk have heddet VÆRDIGHEDENS REVOLUTION, og ’vi’ er i samme digt blevet til ’everybody’. Det forstyrrer dog ikke helhedsindtrykket, men udvider derimod værket til et interessant sidestudie i lyrisk oversættelse.
En kærlighedserklæring
De første otte digte med Maidan-oprøret som omdrejningspunkt er værkets mest velfungerende, fordi de overholder haiku-digtningens sanselighed, nærvær og spontane stemninger, der fastfryses i øjeblikkets styrke. Digtene er også en umiddelbar kærlighedserklæring til de folk, der gjorde oprør på pladsen, hvilket titlen Min Maidan Affære understreger. Her har ordlyden den blide, passive klang, som også kendetegnede den første del af Maidan-oprørets fredelige demonstranter, der overvejende var unge studerende. De har en poetisk og stemningsmæssig styrke, et analytisk klarsyn og subtilitet. Heriblandt er digtet EUROKÆRLIGHED, ’de forelskede/kyssede hinanden bag/barrikaderne’, der på fortrinlig vis billedliggør den ungdommelige kærlighed og progressivitet mod det reaktionære styre, som de måtte barrikadere sig mod.
Digtet MAGTMISBRUG handler om Ukraines Janukovitj-tro sikkerhedspoliti Berkut, der udviste stor brutalitet mod demonstranterne på Maidan-pladsen og i Kijevs regeringskvarter: ’Berkut i spejlet/Kan manden få øje på/sin samvittighed’. Digtet er særligt velfungerende i sin poetiske fortolkning af et gennemgående tv-billede fra opstanden og målløsheden i Berkuts fremfærd. 
På samme måde fungerer digtene bedre senere i værket, når kærligheden til Ukraine frem for hadet til Rusland skinner igennem. De historiske referencer er velplacerede og rammende, når fortidens frihedskæmpere og statsmænd kædes sammen med nutidens ukrainske helte. Et godt eksempel på dette er efter Nadja Savtjenkos tilfangetagelse i digtet CHURCHILL VERSION 2016,pilot Savtjenko/aldrig har vi skyldt en/kvinde så meget’, som refererer til piloterne under Anden Verdenskrig i The Battle of Britain, hvor Churchill efterfølgende udtalte: ’Aldrig har vi skyldt så få så meget’.
Til kærlighed hører had
Til følelsen af kærlighed hører også følelsen af had til dem, der forulemper den, man har kær. Denne følelse er sværere at få til at fungere i værket for forfatteren. Hadet til Putin og hans støtter, deriblandt Janukovitj, skildret i EDSBRYDERNE - ’[…] Putin sagde/skyd og Yannik skød’ - er åbenbar og budskabet forståeligt, omend knap så poetisk indfanget. Gerhard Schröder, den tjetjenske præsident Kadyrovs støtter ’kadyrovitterne’ samt britiske og franske nationalister kommer på samme måde under forfatterens behandling. Disse passager er mindre vellykkede, og det er svært at forstå placeringen af ’de hollandske socialister’ som en del af ’højre sektoren’ på trods af deres nej til frihandelsaftalen mellem EU og Ukraine. 
Tilsvarende forenklet virker det, når hadet skildres i sin renhed, og Putin i flæng bliver sammenlignet med Stalin ad flere omgange, f.eks. i FOLKEFJENDER - ’Skueprocesser/genopstår med Putin som/Stalin den anden’ - og når Rusland sidestilles med Nazityskland. Det virker for letkøbt og er ikke er præget af samme nærvær og elegance, som i de mest velfungerende digte. Mere subtilt bliver det igen, når de internationale organisationer, domstole og aktører, der svigter Ukraine eller undlader at konfrontere Putin, bliver behandlet som nutidens udgave af Chamberlains appeasement-politik over for Hitler.
Forfatteren spiller heldigvis på mange strenge i sine digte, og når kærlighed og had forenes i samme digt, træder et klædeligt humoristisk anstrøg frem – f.eks. i digtet DER ER HELTE: ’løslad Savtjenko/hun har større nosser end/Putins botox krop’
Bedrag og afmagt
Mediernes rolle som fjendens propagandistiske instrument er gennemgående i værket. De statslige russiske nyhedsmedier sammenlignes i digtene Putins Trolde og Fake Nyheder på raffineret vis med nazismens propaganda. De sociale medier og de tilhørende symboler spiller også en væsentlig rolle i værket. Deres rolle er dog langt fra kun symbolsk, men også meget nærværende, da forfatterens opråb til omverdenen netop foregik på Twitter.

I digtet VI tager forfatteren de tre sanse-emotikoner i brug i en fortvivlet og resignerende kulmination: ’(VI) Er de tre aber/der intet hører, intet/ser eller siger’. På smukkeste paradoksale vis modsvarer dette digt i sin afmægtighed hele præmissen for forfatterens værk, som kræver, at alle sanser og følelser er åbne jvf. haiku-digtningens konventioner. Derudover indfanger digtet via de tre emotikoner desuden hele omverdenens målløshed og, ifølge forfatteren, også hykleri.
Et langdistanceforhold
Forfatterens relation til Ukraine er et langdistanceforhold, som tilspidses på afstand og nedtones ved selvsyn - således f.eks. i epilogen, hvor genkendelige steder, lyde og stemninger kun er blide udgaver af nylige voldsomme begivenheder de selvsamme steder – der er håb for Ukraine. Forfatterens oplevelser foregik, bortset fra den selvoplevede epilog, på traditionelle og på sociale medier – og findes altså nu i denne udgivelse, et traditionelt medie. 
Som læser af Min Maidan Affære får man en hæsblæsende begivenhedsrejse med plads til pludselige indfald og historiske flashbacks. Digtenes styrke og svaghed er, at de kræver indsigt af læseren, men at de af samme grund ikke kan stå alene. 
Digtsamlingen er en anbefaling værd, hvis man ønsker en utraditionel og tankevækkende litterær form, som stemningsfuldt og følelsesladet skildrer de fortsat igangværende begivenheder i Ukraine.

                                                                                          

Af Rasmus Lauridsen

søndag den 10. juli 2016

Krigen i Ukraine Fyens Stiftstidende 10.07.16


3 ukrainske soldater dræbt, 13 såret i Donbas det sidste døgn.
Ukrainske styrker rapporterer om 63 angreb fra russisk-støttede styrker som brugte 'tunge våben' (122 mm artilleri, 120 mm morterer). Nyt i min indbakke 5. juli.
Der er krig i Europa.
Hvor mange forsider har I set om krigen, der nu har varet i mere end 2 år.
Den 29. juni blev den ukrainske operasanger Vasily Slipak dæbt af en russisk snigskytte. Vasily havde arbejdet i 19 år i Frankrig på Paris-Operaen. Men tog hjem for at deltage i Maidan-revolutionen og valgte at kæmpe for sit land i en af de frivillige enheder. En russisk snigskytte med krigernavnet Sailor er senere blevet hædret i russiske medier for at have skudt Slipak.
Hvad er det for en tid vi lever i, når en europæisk krig ikke interesserer danskerne.
Nu er jeg selv engageret i Ukraine og har senest været der i maj. Mange i Danmark bliver overrasket, når jeg fortæller om, hvor hårde kampe der er ved fronten, hvor mange ukrainske soldater der bliver dræbt og såret. De russiske tab bliver hemmeligholdt, det er faktisk strafbart at omtale russisk faldne de såkaldte Cargo200. En nyhedskanal som VICE har gjort et stort arbejde for at finde og sætte fokus på de russiske tab.
Et stort antal ukrainere er ført til Rusland, og nogle er idømt lange fængselstraffe ved noget, som mest ligner Stalins skueprocesser. En af de kendeste er helikopterpiloten Nadija Savchenko, som blev taget til fange i Ukraine, ført til Rusland og idømt 22 års fængsel, en af anklagerne var illegal indrejse i Rusland! Hun var iført håndjern, en sæk over hovedet, da de førte hende til Rusland. I Ukraine mødte jeg hendes søster Vira Savchenko. Nadija er i dag udvekslet med russiske krigsfanger.

Vi går rundt og beklager os: Over det dårlige sommervejr. Over alle de flygtninge som gjorde det nødvendigt at genindføre grænsekontrollen. Flygtninge som en del af befolkningen tror, vil true den danske velfærd!
Men altså: Ukraine skønnes at have op mod 2 millioner interne flygtninge, som må klare sig uden noget, der kunne minde om den støtte flygtninge får her i landet. De danske organisationer Hjælp Ukraine og Hjælp Ukraines Børn sender lastbiler afsted fyldt med tøj, telte, soveposer, hospitalsudstyr og alt mulig andet overskudsdanmark kan undvære. Udfasede ambulancer gør også stor gavn i Ukraine.
Et par ideer til overskrifter 10000 dræbte 20000 sårede ukrainere, 2-3 millioner flygtninge, i det Europa du og jeg lever i og det kan vi ikke 'brexite' os fra, men det burde vedkomme os.
Ellers rammer det os i nakken før eller senere.

Bjarne Kim Pedersen Forfatter mm.

mandag den 20. juni 2016

Lektør Min Maidan Affære


"Min maidan affære
Bjarne Kim Pedersen (f. 1955)
Bog Politisk digtsamling i haikuform om Ruslands besættelse af Ukraine. Med indledende og afsluttende prosatekster.

Materialevurdering
Kort om bogen
For den politisk interesserede er her en danskers beretning om Ruslands aggression mod Ukraine. Med prosatekst og haikudigte. Stærke sager!.
Beskrivelse
Bjarne Kim Pedersen har af flere omgange været i Ukraine. Denne bog er hans personlige beretning om mødet med det krigshærgede land og dets befolkning. Først er der en prolog om en kvinde, der som en af mange tusinde demonstranter er med til at få afsat den korrupte præsident Viktor Janukovitj. Senere besættes Ukraine af Rusland, og kvinden smides i et russisk fængsel, stik imod Génevekonventionen. Herefter gives der udtryk for forfatterens indignation over ukrainernes situation i en række politiske haikudigte. De danske tekster er gengivet på engelsk og ukrainsk. Dedikeret til den ukrainske pilot, Nadia Savchenko.
Vurdering
Bjarne Kim Pedersens haikudigte er en glimrende personlig og litterær skildring af krigen i Ukraine, og der er tale om en stærk bog, der agiterer for en politisk sag. De indledende og afsluttende prosatekster fungerer godt som perspektiverende ramme rundt om haikudigtene.
Andre bøger om samme emne
Kan suppleres af fagbøger og biografier om Ukraine, fx Andrej Kurkovs personlige beretning om Maidanopstanden i Kiev i 2014 ……
Til bibliotekarenDigtsamlingen kan formidles målrettet til gymnasiale uddannelser, der har tema om Rusland og Ukraine. Henvender sig til engelsk- og ukrainsktalende lånere. Kan indkøbes af større hovedbiblioteker."

Materialet er vurderet af: Thomas Olesen