Tyskland
for 30 år siden, vi var i Tyskland på vej hjem fra Østeuropa og
Tyrkiet. Her beskrevet som en delhistorie i min nye bog
og jeg skal fortælle historien for Nordfynske flygtninge igen som julemand den 30. november.
EN JULEMAND I TYSKLAND - WEIHNACHTSMANN
Der var engang for mange år siden, helt nøjagtig 30 år siden, det er næsten som et eventyr, men det skete i virkeligheden.
Jeg havde været på rejse med min familie, vi havde besøgt Vesttyskland,
Østrig, Ungarn, Jugoslavien, Grækenland, Tyrkiet, Grækenland, Italien,
Østrig og Vesttyskland. Ja, sådan hed landene dengang.
Det hed Vesttyskland, og der var en mur ned gennem Europa.
En aften der i november, kom Walter vores gode ven i Tyskland og sagde.
-De hopper over muren.
Vi vidste alle, at han mente muren ned gennem Tyskland. Og vi sagde:
- Hopper de over muren? Hvad gør grænsesoldaterne?
- De gør ingenting, eller også hopper de også.
Og alle råber
- Muren skal væk
- Muren skal væk
- Muren skal væk
Det var torsdag og lørdag tog vi til Limburg for at se på julemarked,
det kalder de Christkindlmarkt, vores to små børn var helt væk i alle de
julemænd, julekrybber, de kunne se, og alle de søde sager vi kunne
smage.
Det år var meget af julemarkedet lagt an på at tage godt imod de tyskere, som havde været adskilt af muren og zonegrænsen.
Det var en modbydelig mur med pigtråd, skydemaskiner og miner gravet ned.
Og den var bygget for at holde østtyskerne i DDR fra at tage over til Vesttyskland.
Et år senere den 03. oktober 1990 blev de to lande til det Tyskland, vi kender i dag
Vi fik alle den varme glühwein, som gjorde godt, for dengang var der
nemlig frostvejr til et rigtigt julemarked. I hvert fald i Tyskland
Dagen efter gik jeg til bageren efter brød. Uden for så jeg to gamle
mænd – dengang var jeg meget yngre, så de var nok den alder, som jeg har
nu.
De krammede hinanden og stod og græd, mens de krammede hinanden endnu mere.
Bagerdamen forklarede.
- Det er to brødre, de har ikke set hinanden siden 1961, da Erik
Honecker i DDR fik opført det, han kaldte den Antifascistiske
Beskyttelsesmur, for at forhindre østtyskere i at tage til Vesttyskland.
Og nu er muren faldet, og ham fra øst er kommet her til Østrich Winkel for at besøge sin bror.
Og så mødes de her foran mit bageri.
Det er vist julemanden, som har delt gaver ud.
Bagerdamen smilede
- Den gave er mere værd en de penge broderen har fået, da de kørte over grænsen i deres Trabant.
Til jer drenge. Trabant var en DDR bil med en to-takts motor. Den
larmede, og lugtede lige som en scooter, og den kørte ikke ret godt.
Da vi en uge senere kørte hjem mod Danmark, holdt der hele vejen
DDR-Trabanter eller DDR-Wartburger i nødsporet, som ikke kunne klare den
tyske Autobahn-fart.
Det med pengene var rigtigt, i den første tid fik østtyskere hver 100 D mark som velkomst til Vesttyskland.
De to brødre stod stadig og krammede hinanden, da jeg gik tilbage mod Rathausstrasse.
Jeg har være inde i min dagbog fra dengang, hvad siger I så en julemandsdagbog.
Og her lige inden jul kommer Monika og Walter, de tyskere vi boede hos,
da muren faldt og som viste os alle nisserne til julemarked i Limburg,
på besøg her hos os.
Det var en lille historie om at verden kan
ændre sig til noget bedre. Og som er meget større end alle andre
julegaver, vi får til jul.
(billederne er fra Tyskland 1989)
