Danmark opfører sig som et forkælet barn
Forlæng grænsekontrol. Nej til Europa. Nej til flygtninge.
Danmark opfører sig lidt som et forkælet curlingbarn, der vil have og have uden at give noget selv.
Lad os nu tage fat, sammen, på alle de problemer, der venter på løsning. Kloden sveder, unge mænd bliver dræbt ved fronten i Ukraine. Og vi taler bare om grænsekontrol.
Da vi kørte ud af Danmark på ferie midt i august, var der kilometerlang kø ved den dansk-tyske grænse. De næste 14 dage krydsede vi grænser 10 gange i det åbne Europa, jeg værdsætter.
Jeg er så gammel, at jeg kan huske, hvordan det var i grænseområderne i gamle dage. Jeg har stået og kigget over den tyske zonegrænse ind i østtyske grænsevagters kalashnikover.
Jeg var i Sydtyskland, da vores vært kom vantro og fortalte, at grænsevagterne lod folk klatre over Muren i Berlin. Det utænkelige var sket. DDR blev til fortid. Vi var mange, som var ængstelige ved et nyt stort Tyskland, men de bekymringer har det tyske demokrati gjort til skamme.
Dengang var der kontrol og massivt opbud af militær, politi og gendarmer. Er det det, Dansk Folkeparti vil tilbage til?
Mens der ved den dansk-tyske grænse er indført midlertidig grænsekontrol, har vi sagt nej til Europol-samarbejde.
Betyder det ikke, at vi nu vil forsøge at fange de små fisk, som kører over grænsen, stjæler og tager noget med hjem? Mens vi ikke vil samarbejde om at fange de store fisk; banderne, som forgrener sig over hele Europa og mange endnu længere. Pædofiliringene. Terrorbekæmpelsen. Hjemsendelse af dømte til andre europæiske lande og så videre. Er det det, vi vil?
For knap et år siden forsikrede Dansk Folkeparti, at vi bare kunne tage ned og forhandle en aftale, hvor vi kunne nyde uden at indgå i noget forpligtende samarbejde. Få adgang til Europols databaser uden selv at levere.
Grænsekontrol og nej-sigeriet til samarbejde er symbolpolitik, som truer det Danmark, der blev skabt med folkehøjskolerne og andelsbevægelsen.
Vi har så meget gavn af et samarbejdende Europa, det har holdt krigen væk fra vores del siden 1945. Et samarbejde over grænser, hvor vi respekterer hinanden i stedet for nej-sigeriet og genoprettelse af grænsekontroller, byggende på en ”vi og de andre”-tankegang.
Overalt i Europa kappes yderligtgående protektionistiske partier om at værne om det enkelte lands nationalisme. Ofte med kampagner, som fremmer mistro og had mod alle andre. De har tilslutning fra store grupper i befolkningen, som er bange for globaliseringen, bange for flygtningestrømme, bange for at vores kultur skal blive løbet over ende af islam. Jamen, vores kultur bygger jo netop på en humanistisk tilgang.
Selvfølgelig skal de nye folk i landene overholde nye landes love. Der har været problemer, og de problemer skal løses, men mange kampagner har også været hetzlignende.
Prøv selv at gå ind bag overskrifter om fremmedes forbrydelser i partimateriale fra de yderliggående partier. Det løber koldt ned ad ryggen på mig, når jeg hører, at engelske teenagere har banket en polsk arbejder ihjel, fordi han talte polsk.
Det had må ikke få grobund hverken her eller der i Europa, og lad os så samarbejde om at få Europa og EU til at fungere bedre i gensidig respekt.
Bjarne Kim Pedersen er forfatter.
Danmark opfører sig lidt som et forkælet curlingbarn, der vil have og have uden at give noget selv.
Lad os nu tage fat, sammen, på alle de problemer, der venter på løsning. Kloden sveder, unge mænd bliver dræbt ved fronten i Ukraine. Og vi taler bare om grænsekontrol.
Da vi kørte ud af Danmark på ferie midt i august, var der kilometerlang kø ved den dansk-tyske grænse. De næste 14 dage krydsede vi grænser 10 gange i det åbne Europa, jeg værdsætter.
Jeg er så gammel, at jeg kan huske, hvordan det var i grænseområderne i gamle dage. Jeg har stået og kigget over den tyske zonegrænse ind i østtyske grænsevagters kalashnikover.
Jeg var i Sydtyskland, da vores vært kom vantro og fortalte, at grænsevagterne lod folk klatre over Muren i Berlin. Det utænkelige var sket. DDR blev til fortid. Vi var mange, som var ængstelige ved et nyt stort Tyskland, men de bekymringer har det tyske demokrati gjort til skamme.
Dengang var der kontrol og massivt opbud af militær, politi og gendarmer. Er det det, Dansk Folkeparti vil tilbage til?
Mens der ved den dansk-tyske grænse er indført midlertidig grænsekontrol, har vi sagt nej til Europol-samarbejde.
Betyder det ikke, at vi nu vil forsøge at fange de små fisk, som kører over grænsen, stjæler og tager noget med hjem? Mens vi ikke vil samarbejde om at fange de store fisk; banderne, som forgrener sig over hele Europa og mange endnu længere. Pædofiliringene. Terrorbekæmpelsen. Hjemsendelse af dømte til andre europæiske lande og så videre. Er det det, vi vil?
For knap et år siden forsikrede Dansk Folkeparti, at vi bare kunne tage ned og forhandle en aftale, hvor vi kunne nyde uden at indgå i noget forpligtende samarbejde. Få adgang til Europols databaser uden selv at levere.
Grænsekontrol og nej-sigeriet til samarbejde er symbolpolitik, som truer det Danmark, der blev skabt med folkehøjskolerne og andelsbevægelsen.
Vi har så meget gavn af et samarbejdende Europa, det har holdt krigen væk fra vores del siden 1945. Et samarbejde over grænser, hvor vi respekterer hinanden i stedet for nej-sigeriet og genoprettelse af grænsekontroller, byggende på en ”vi og de andre”-tankegang.
Overalt i Europa kappes yderligtgående protektionistiske partier om at værne om det enkelte lands nationalisme. Ofte med kampagner, som fremmer mistro og had mod alle andre. De har tilslutning fra store grupper i befolkningen, som er bange for globaliseringen, bange for flygtningestrømme, bange for at vores kultur skal blive løbet over ende af islam. Jamen, vores kultur bygger jo netop på en humanistisk tilgang.
Selvfølgelig skal de nye folk i landene overholde nye landes love. Der har været problemer, og de problemer skal løses, men mange kampagner har også været hetzlignende.
Prøv selv at gå ind bag overskrifter om fremmedes forbrydelser i partimateriale fra de yderliggående partier. Det løber koldt ned ad ryggen på mig, når jeg hører, at engelske teenagere har banket en polsk arbejder ihjel, fordi han talte polsk.
Det had må ikke få grobund hverken her eller der i Europa, og lad os så samarbejde om at få Europa og EU til at fungere bedre i gensidig respekt.
Bjarne Kim Pedersen er forfatter.
"Kloden sveder, unge mænd bliver dræbt ved fronten i Ukraine. Og vi taler bare om grænsekontrol."