Fyens Stiftstidende kronik 03. April Tænk i Udvikling

Her er teksten mere læsbar.

Vejkantsbyer er uddøende og ikke rentable. Regneark er taknemmelige, særlig når konkurrencesamfundet holdes op som ideal.

Jeg har undervist unge, som kommer fra sociale boligområde også kaldet ghettoer, er de rentable?

Nej, vi kan ikke overleve som socialt samfund, hvis alt skal gøres op i regneark. Mit velfærd er ikke kun bundet til de antal kroner, der hver måned går ind på lønkontoen, så skulle jeg ikke, overhovedet ikke skrive digte. Selvfølgelig er der en nedre grænse.
Men Danmark fremtid er ikke kun rentabilitet for de øvre lag af konkurrencesamfundet.
Fjernelse af landsbyer er store overskrifter i et Danmark, der er ved at falde fra hinanden. Der har vi vist været før, og så fundet fornuftige løsninger.

Begrebet udkant tror jeg er opfundet hos en kreativ gruppe mennesker, der måske netop har befundet sig i deres egen udkant, og så er det vel næsten til grin, at vi i så lille et land for alvor vil tale om udkant.

Vi har en nedrivningspulje. Brug den til at fjerne ruiner fra landsbyer, lige som der er postet penge i bysanering.

Og giv os så de statslån, så folk kan låne til at købe huse uden for byerne. Låne til mindre virksomheder. Igangsætte projekter.
Der står mange tomme landbrugsbygninger, som burde kunne bruges, hvis man måtte.
Brug nogle penge på stabil hurtig net, mobilforbindelse.
En offentlig trafik som er anvendelig. Telebusser, uddannelsesbusser.
Ingen sløjfning af stoppesteder på de lokale togforbindelser. De unge skal have mulighed for at komme til og fra uddannelsessteder. Det virker også tåbeligt, at man forsøger at reducere privatbilismen, ved at gøre den kollektive trafik både dårligere og dyrere.

Her på Fyn har der været en debat om vækstmotorer og små tiltag. Odense er motoren på Fyn. H.C. Andersen er en turistmagnet, (og ville have haft større betydning, hvis der ikke var gået kage i den dengang med Tina Turner.)

Men sidste år beviste H.C. Andersen Festivals, at ting godt kan fungere i Odense. Vi har en international Kortfilm festival, som går fint hånd i hånd med dansk kortfilm, der henter priser.

FilmFyn hov, hvor er Odense her? Det er ellers en overskudsforretning, kære politikere
Vi kan altså noget med film i Danmark, måske fordi vi stadig opfatter det som en kunst og ikke en industri, hvor man skal sælge flest mulig billetter.
Mærk lige den kreativitet der er i Filmværkstederne.

Ikke at man har noget imod stort billetsalg, men det er ikke billetsalget som en kvalitetsmåler. Det er kunst, som bliver skabt af kreative kræfter.

Derfor er det stadig fint med en kirsebærfestival i Kerteminde, en rosenfestival i Bogense. Fredelig droneudvikling i lufthavnen. Egeskov, lystfiskeri....

Men det er Odense, som skal tiltrække, derfor kan turister godt bo på et hotel i Nyborg, en campingplads ved Hasmark, et sommerhus ved Fåborg ...

Jeg er selv aktiv med et mikrolille kulturtiltag (også for turister) på Enebærodde.

Her undrer jeg mig gang på gang over, at der ikke er lavet en cykelrute Fjorden rundt.

Fra Odense langs Fjorden via Munkebo og Kerteminde, Fyens Hoved over Gabet med fjordbåden og tilbage mod Odense, eller omvendt rækkefølge. Overnatninger undervejs. Besøg hos kunstnere, lokale madproducenter, historiske steder, naturoplevelser, gode spisesteder.
Fjordbåden kunne også sejle på marsvinekig, sælkig.

Jamen meget kunne bygges op med udgangspunkt i Odense.
Hvis vi tør række ud efter fremtiden på samme måde, som andre rakte ud efter fremtiden da Højskolebevægelsen opstod, da Andelsbevægelsen opstod.

Smagen af Fyn. Hvorfor ikke smagen af Odense Fjord.

Der er rigtig mange, som vil elske det her smukke land, selv med en regnbyge eller to, måske viser den vej til drømme ved regnbuens fod!

Hvorfor nytænker vi ikke forsamlingshusene ind i 2014. Kulturhuset med hot-spot. Information, toilet, en kop kaffe måske.

Vi har forsamlingshuse i stort tal over hele landet.

Når skolen er lukket, butikkerne lukket, er der mange steder, hvor en frivillig bestyrelse kæmper for at holde forsamlingshuset i gang. Laver frivilligt arbejde når huset skal repareres, står klar til juletræsfest, dilettant.

Det kunne måske også være her, der var computercafe for de grupper, som har svært ved at følge med i det digitale Danmark.
Lad os komme i gang og tænke udvikling i stedet for afvikling. Så må Carsten Hansen gerne holde indvielsestalerne.

PS

Jeg er født på landet og bor nu på en landlig idyl, hvor jeg skriver og er kontaktperson for et bogforlag, andelsforlag. Jeg nyder stedet, bortset fra når vi er sneet inde og en palle bøger skal transporteres på kælk.

Men har boet både i Odense, København, Skive, Grækenland og Kroatien.

International Landminedag

MINEPRINSESSE.

Et smil

og en barnlig glæde

over de tre farver

det hvide papir.

En prinsessedrøm

lever også her

i skyggen

af krigens golde bjerge.

Det sorte hår

smykkerne

ansigtet med røde stramme læber

den flotte kjole

med tre farver vævet sammen;

men den ene fod mangler

mineprinsesse.

Digtet er fra Aktindsigt. Prinsessen er tegnet af Astrid Bjerregaard. Det nederste billede er digtet både på dansk og russisk.
Oprindelig skrevet inspireret af krigen i Tjetjenien, men desværre stadig aktuel.