ORD OG GLÜHWEIN Historiens Hus Odense

ORD OG GLÜHWEIN

Ravnerock har 25 års jubilæum i år

vi fejrer det med et sjældent tiltag i Danmark

ORD OG GLÜHWEIN

Lørdag den 14 december

Historiens Hus Klosterbakken 2 Odense C

indgang th i bunden af gården.

det foregår fra kl. 14 til 17.00

der vil være ord tre gange klokken halv

med bl.a. Per Nielsen, Merete Næsted, Bjarne Kim Pedersen m.fl

(listen vil blive opdateret løbende)

og man behøver ikke være med hele tiden,

der er også H. C. Andersen Julemarked

Desuden har vi en billigkasse bøger

plus gode priser på de andre udgivelser

Spred gerne invitationen ud til andre.

Håber vi ses.

Selv om det er i den travle juletid

Bjarne Kim Pedersen

Ravnerock

hvis I har brug for flere oplysninger:

post@ravnerockforlaget.dk

tlf. 41424929

punktum dk anmeldt på http://haikudanmark.dk/

Bjarne Kim Pedersen “punktum dk”70 sider,   150 kr.             Forlaget Ravnerock      er udkommet Twit-digte, sms-digte eller politiske haiku. Kan man skrive politiske haiku uden at begå overgreb mod haikutraditionen? Sådan spørger forlaget på omslagets bagside, hvor også samlingens indledningsdigt er fremhævet: “Vi//er de tre aber/der intet hører, intet/ser eller siger”   De tre aber ses både på omslagets forside og undervejs blandt bogens digte i Signe Bjerregaard Pedersens fine streg. Vi er vel næsten så langt væk fra traditionelle haiku, som vi kan komme; men til gengæld har Bjarne Kim Pedersen her samlet en række spontane opråb mod uretfærdighed, mord, voldtægt og rå magt, udsagn, der hver især var vigtige i øjeblikket. Mange af dem er sørgeligt aktuelle over lang tid, som i dette eksempel: “En buket til Putin//de hvide blomster/ligger tilbage, venter/på demokrati”   Naturligt nok får et udsagn som dette stor udbredelse gennem Twitter og Facebook. Digtet er også et eksempel på, at forfatteren helt klart mestrer at skrive et traditionelt haiku - “de hvide blomster ligger tilbage” - ; men at han også helt bevidst bryder haikureglerne ved at afslutte med “venter på demokrati”. Han trækker læseren væk fra øjeblikket, prøver at tvinge os til en stillingtagen. For undertegnede er det i langt de fleste tilfælde meget nemt at være enig med forfatteren; men kan digtene også klare sig i bogform? Nogle udsagn minder lidt vel meget om hinanden. Det er der ikke noget galt i, når de twittes eller udbredes via Facebook; men i bogen kommer de til at virke lidt som gentagelser. Til gengæld synes jeg, at indledningen om politiske haiku er rigtig god, - og den afsluttende digtkronik om Srebrenica er fremragende. Bogen slutter med et haiku om broen i Mostar: “broen er bygget/for at mennesker som du/og jeg kan mødes”.  Og sådan er bogen her også for at digtene og læserne kan mødes. Benny Pedersen