Lektørudtalelse (11/38)
Pedersen, Bjarne Kim: Sigøjner Dan – Ravnerock
Anvendelse/målgruppe/niveau
Sigøjner Dan er en letlæst bog skrevet for unge læsere med læsevanskeligheder eller unge læsere, som ikke er helt sikre i det danske sprog. Historien er fortalt overvejende gennem replikker i et ungdommeligt sprog, som er forholdsvist letlæst. Men da det er en ungdomsbog, indeholder den også ungdommelige ord, som ikke er helt lette at læse, men som sprogligt rammer målgruppens univers.
Letlæste ungdomsbøger er en mangelvare på bibliotekerne, så det er altid rart med nye titler. Her har vi desuden at gøre med en bog med problematikker, som nydanskere kan identificere sig med.
Beskrivelse
I bogen følger vi den unge mand Dan, som er kommet alene fra Rumænien til Danmark. Her møder han læreren Peter, som får stor betydning for Dans sproglige udvikling og især for hans integration i landet. Sammen går de igennem problemer med arbejdsløshed, mobning og racisme. Men de kommer igennem problemerne, og bogen rundes af med en positiv slutning med gode fremtidsperspektiver for Dan. Det er en forholdsvis letlæst bog for unge, som kan give svage unge læsere en god læseoplevelse og en følelse af at læse en bog med mening.
Sammenligning
Målgruppen vil også finde gode læseoplevelser i forfatterens bøger:
Bøllevinger 2009 og Drengerøve 2005.
Samlet konklusion
Letlæst ungdomsbog, som kan give unge læsere en god læseoplevelse.
Henrik Munch Jørgensen
Tak for de pæne ord. Jeg løb rundt og råbte yes, yes mens jeg læste;.)
fredag den 23. september 2011
onsdag den 14. september 2011
Grænser For ...
Denne kronik ville Politiken ikke have, men I skal have den;-)
GRÆNSER FOR ...
Hvor er det underligt at følge den danske valgkamp.
Hvor var det underligt at vende tilbage til den danske grænsedebat efter en ferietid borte fra andegården.
Ved I hvordan det er at svømme over floden Sûre/Sauer fra Luxembourg til Tyskland og tilbage igen.
Når vi cyklede efter morgenbrød, kørte vi først over broen til Tyskland, så en god kilometer på tysk jord inden vi tog næste bro tilbage til Luxembourg.
Her var ingen grænsebomme eller tale om øget kontrol.
Og historiens vingesus kunne mærkes, når vi gik ad den historiske rute, hvor tusinder og atter tusinder af unge mænd mistede livet 1944-45.
Her ved Wallendorf Pont/ Wallendorf erobrede de allierede styrker det første jord af Det tredje Rige.
Det var dengang en altødelæggende nationalisme forpestede forholdet mellem mennesker i Europa. Skabte myter og fjendebilleder, som medførte kz-lejre, hvor man systematisk udryddede jøder og sigøjnere. Som var de skadedyr. Anderledes tænkende blev ikke tolereret og blev sat i straffe/arbejdslejre.
Her i området døde unge mænd for at forsvare det tyske rige, eller de døde for at nedkæmpe det nazistiske rige.
På den tyske side fandt vi efterladt pigtråd. Og oplysningsfolderen 'Promenade du Souvenir' frarådede, at man havde løse hunde. Eller selv gik rundt uden for stierne. Den hollandske campingchef sagde, at særlig på luxembourg siden var det risikabelt at ”grave, ikke i historien men i jorden!”
Tænk hvor langt vi er kommet væk fra nationalismens fundamentalistiske spøgelser.
En formiddag på krigsmuseet i Diekirch understregede krigens lidelser. Menneskers mod og det ekstreme vanvid. Med mine to teenagedøtre dvælede vi længe ved samaritter afdelingen. Unge mænd der skulle holdes i live. Lemmer amputeres osv.
Tidligere havde vi stået på en tysk gravplads. De fleste faldne var mellem 16 og 25 år.
Det var tankevækkende, også hvis det var endt med sejr til nazityskland! Som en af pigerne sagde.
Samtidig svarede vi på en del spørgsmål fra hollændere, belgiere, luxembourgensere og tyskere om, hvad der sker i Danmark lige nu.
I har da altid ført an med humanismen og forståelsen for andre. I var meget aktive på den gode måde under Balkankrigene, som splittede Jugoslavien.
Hvad sker der for jer?
Vil I melde jer ud af fællesskabet?
Nej det vil vi ikke. Vi er i hvert fald nogle, som vil kæmpe for det danske frisind.
Den danske humanisme, der engang reddede jøderne til Sverige. Som engang tog imod de bosniske krigsflygtninge.
På pladsen i Wallendorf Pont faldt vi i snak med det rumænske par, som gjorde rent.
Ja, det er østeuropæere som søger lykken på vores arbejdsmarked.
Lige som danske håndværkere fra tid til anden har søgt arbejde i Norge, Sverige og Tyskland.
Senere på turen besøgte vi tyske venner ved Rhinen. Deres naboer er polakker, som arbejder i Tyskland.
Det er ikke kriminelle.
Den danske nationalisme må ikke føre til hetz mod fremmede. Jeg ved godt, at der findes kriminelle rumænere, kriminelle polakker, kriminelle tyrkere. Men der findes også kriminelle danskere.
Nogle sigøjnere rejser rundt og laver plat og småkriminalitet. Andre forsøger at leve bedst muligt med den kultur, de har fået i arv. Og andre igen har et job lige som dig og mig. Men sigøjnere bliver desværre brugt som et skældsord og er del af en europæisk racisme, som også har været synlig på Roskildefestivalen.
Det er forstemmende, at vi i Danmark 2011 ikke kan tale om vores manglende forståelse for fremmede.
Den ene halvdel af landet eller mere vil have de stramme regler, jeg tror det er tres procent. Derfor tør Villy og Helle ikke tale om emnet. Jeg håber ikke at det er fordi de er enige med Pia Kærsgård.
Eller er det fordi jeres rådgivere kun tænker magt og slet ikke holdninger.
Jeg er alvorlig bange for, at vi lige nu ser den største politiske prostitution, som jeg har været vidne til i mit snart 56-årige liv.
Og det er en trussel mod vores demokrati, at man ikke mere diskuterer holdninger men udelukkende magt og vejen til magt.
Når jeg fortæller om fremmede, bruger jeg figuren Sigøjner Dan. Den unge fyr er skabt sådan cirka af 2 dele rumæner, 1 del polak, 1 del bosnier, 1 del kosovar, 1 del iraner og 1 del afghaner. Alle unge der af en eller anden grund er endt i Danmark og som har krydset min vej.
Plus det jeg har erfaret fra mine lange ophold i Østeuropa/ Tyrkiet/ Balkan.
Lad os da for pokker se de nye danskere som en ressource i stedet for en trussel.
Når jeg ser på min datters gymnasium, er det en broget etnisk flok, men de vil alle ud for at erobre fremtiden.
De er unge mennesker som mere har brug for et åbent dansk sind – end en grænsebom.
Og lad så politisamarbejdet bekæmpe kriminaliteten.
Størsteparten af de fremmede, som kommer her er initiativrige folk, der gerne vil arbejde og tjene penge, og klare sig selv.
Når Alex Ahrendtsen i sin valgvideo Hjemmerøveri lader hjemmerøverne tale polsk lægger han en indvandrergruppe for had. I den mere kendte om kriminalitet i Vollsmose lægger han andre indvandrere for had.
På samme måde har jeg siddet med en ung rumæner og forsøgt at forklare, at politichefen ikke mener ham, når han taler om kriminelle rumænere.
Både politichefen, Alex Ahrendtsen og andre politikere leger med dæmoniseringen af en bestemt gruppe og de skaber fjendebilleder.
Det har vi ikke brug for hvis vi skal bringe Danmark videre.
Se lige dig selv i spejlet, når du taler fjendtlig om de fremmede, bruger øgenavne i stedet for folks rigtige navne.
GRÆNSER FOR ...
Hvor er det underligt at følge den danske valgkamp.
Hvor var det underligt at vende tilbage til den danske grænsedebat efter en ferietid borte fra andegården.
Ved I hvordan det er at svømme over floden Sûre/Sauer fra Luxembourg til Tyskland og tilbage igen.
Når vi cyklede efter morgenbrød, kørte vi først over broen til Tyskland, så en god kilometer på tysk jord inden vi tog næste bro tilbage til Luxembourg.
Her var ingen grænsebomme eller tale om øget kontrol.
Og historiens vingesus kunne mærkes, når vi gik ad den historiske rute, hvor tusinder og atter tusinder af unge mænd mistede livet 1944-45.
Her ved Wallendorf Pont/ Wallendorf erobrede de allierede styrker det første jord af Det tredje Rige.
Det var dengang en altødelæggende nationalisme forpestede forholdet mellem mennesker i Europa. Skabte myter og fjendebilleder, som medførte kz-lejre, hvor man systematisk udryddede jøder og sigøjnere. Som var de skadedyr. Anderledes tænkende blev ikke tolereret og blev sat i straffe/arbejdslejre.
Her i området døde unge mænd for at forsvare det tyske rige, eller de døde for at nedkæmpe det nazistiske rige.
På den tyske side fandt vi efterladt pigtråd. Og oplysningsfolderen 'Promenade du Souvenir' frarådede, at man havde løse hunde. Eller selv gik rundt uden for stierne. Den hollandske campingchef sagde, at særlig på luxembourg siden var det risikabelt at ”grave, ikke i historien men i jorden!”
Tænk hvor langt vi er kommet væk fra nationalismens fundamentalistiske spøgelser.
En formiddag på krigsmuseet i Diekirch understregede krigens lidelser. Menneskers mod og det ekstreme vanvid. Med mine to teenagedøtre dvælede vi længe ved samaritter afdelingen. Unge mænd der skulle holdes i live. Lemmer amputeres osv.
Tidligere havde vi stået på en tysk gravplads. De fleste faldne var mellem 16 og 25 år.
Det var tankevækkende, også hvis det var endt med sejr til nazityskland! Som en af pigerne sagde.
Samtidig svarede vi på en del spørgsmål fra hollændere, belgiere, luxembourgensere og tyskere om, hvad der sker i Danmark lige nu.
I har da altid ført an med humanismen og forståelsen for andre. I var meget aktive på den gode måde under Balkankrigene, som splittede Jugoslavien.
Hvad sker der for jer?
Vil I melde jer ud af fællesskabet?
Nej det vil vi ikke. Vi er i hvert fald nogle, som vil kæmpe for det danske frisind.
Den danske humanisme, der engang reddede jøderne til Sverige. Som engang tog imod de bosniske krigsflygtninge.
På pladsen i Wallendorf Pont faldt vi i snak med det rumænske par, som gjorde rent.
Ja, det er østeuropæere som søger lykken på vores arbejdsmarked.
Lige som danske håndværkere fra tid til anden har søgt arbejde i Norge, Sverige og Tyskland.
Senere på turen besøgte vi tyske venner ved Rhinen. Deres naboer er polakker, som arbejder i Tyskland.
Det er ikke kriminelle.
Den danske nationalisme må ikke føre til hetz mod fremmede. Jeg ved godt, at der findes kriminelle rumænere, kriminelle polakker, kriminelle tyrkere. Men der findes også kriminelle danskere.
Nogle sigøjnere rejser rundt og laver plat og småkriminalitet. Andre forsøger at leve bedst muligt med den kultur, de har fået i arv. Og andre igen har et job lige som dig og mig. Men sigøjnere bliver desværre brugt som et skældsord og er del af en europæisk racisme, som også har været synlig på Roskildefestivalen.
Det er forstemmende, at vi i Danmark 2011 ikke kan tale om vores manglende forståelse for fremmede.
Den ene halvdel af landet eller mere vil have de stramme regler, jeg tror det er tres procent. Derfor tør Villy og Helle ikke tale om emnet. Jeg håber ikke at det er fordi de er enige med Pia Kærsgård.
Eller er det fordi jeres rådgivere kun tænker magt og slet ikke holdninger.
Jeg er alvorlig bange for, at vi lige nu ser den største politiske prostitution, som jeg har været vidne til i mit snart 56-årige liv.
Og det er en trussel mod vores demokrati, at man ikke mere diskuterer holdninger men udelukkende magt og vejen til magt.
Når jeg fortæller om fremmede, bruger jeg figuren Sigøjner Dan. Den unge fyr er skabt sådan cirka af 2 dele rumæner, 1 del polak, 1 del bosnier, 1 del kosovar, 1 del iraner og 1 del afghaner. Alle unge der af en eller anden grund er endt i Danmark og som har krydset min vej.
Plus det jeg har erfaret fra mine lange ophold i Østeuropa/ Tyrkiet/ Balkan.
Lad os da for pokker se de nye danskere som en ressource i stedet for en trussel.
Når jeg ser på min datters gymnasium, er det en broget etnisk flok, men de vil alle ud for at erobre fremtiden.
De er unge mennesker som mere har brug for et åbent dansk sind – end en grænsebom.
Og lad så politisamarbejdet bekæmpe kriminaliteten.
Størsteparten af de fremmede, som kommer her er initiativrige folk, der gerne vil arbejde og tjene penge, og klare sig selv.
Når Alex Ahrendtsen i sin valgvideo Hjemmerøveri lader hjemmerøverne tale polsk lægger han en indvandrergruppe for had. I den mere kendte om kriminalitet i Vollsmose lægger han andre indvandrere for had.
På samme måde har jeg siddet med en ung rumæner og forsøgt at forklare, at politichefen ikke mener ham, når han taler om kriminelle rumænere.
Både politichefen, Alex Ahrendtsen og andre politikere leger med dæmoniseringen af en bestemt gruppe og de skaber fjendebilleder.
Det har vi ikke brug for hvis vi skal bringe Danmark videre.
Se lige dig selv i spejlet, når du taler fjendtlig om de fremmede, bruger øgenavne i stedet for folks rigtige navne.
søndag den 11. september 2011
Fjordens Dag på Enebærodde
Digtsnak.
Bogsnak.
Digtværksted.
Vi snakkede både om Blade i Vinden, Rundt om Enebærodde og Sigøjner Dan.
En god dag på Odden med godt vejr mange besøgende og fin stemning.
Vi fik også en håndfuld digte fra besøgende.
Tak for det
lørdag den 10. september 2011
Holme Å
Sidste lørdag Holme Å med Sigøjner Dan. I morgen kommer han med på Enebærodde til Fjordens Dag.
Fotograf: Thyge Bjerregaard Pedersen
torsdag den 8. september 2011
Fjordens Dag
Ordet i Naturen
Præsentation af haikudigtning og bøger, bl.a. haiku fra en skriveworkshop i Hofmansgaves have, antologien ”Blade i Vinden” og bogen ”Rundt om Enebærodde”.
Arr.: Forlaget Ravnerock/ Fynske Forfattere/ Haikugruppen
Vi har den nye udgave af "Rundt om Enebærodde" Bjarne Kim Pedersen
"Fra Strandkanten" Ib Ivar Dahl
"Sigøjner Dan" Bjarne Kim Pedersen
"Blade i Vinden" Dansk Forfatterforenings Haikugruppe
Haikudigtene som folk skrev sidste år.
'Naturtekster' af fynske forfattere.
Vi er der hvor Drejet bliver til Hals, det er det sted hvor hugormene mødes om foråret for at parre sig;-)
Præsentation af haikudigtning og bøger, bl.a. haiku fra en skriveworkshop i Hofmansgaves have, antologien ”Blade i Vinden” og bogen ”Rundt om Enebærodde”.
Arr.: Forlaget Ravnerock/ Fynske Forfattere/ Haikugruppen
Vi har den nye udgave af "Rundt om Enebærodde" Bjarne Kim Pedersen
"Fra Strandkanten" Ib Ivar Dahl
"Sigøjner Dan" Bjarne Kim Pedersen
"Blade i Vinden" Dansk Forfatterforenings Haikugruppe
Haikudigtene som folk skrev sidste år.
'Naturtekster' af fynske forfattere.
Vi er der hvor Drejet bliver til Hals, det er det sted hvor hugormene mødes om foråret for at parre sig;-)
Abonner på:
Opslag (Atom)
