24. december

 24. december

Ho! Ho! Ho!
Julemanden kommer i år fra Belgien. Ikke med øl til julefrokosten, den er også aflyst; men de kommer med vaccinen.
(PS julemandsbilledet er taget, da jeg var julemand for Nordfyns flygtningegruppes julefest for flygtninge bosat her. Jeg fortalte historie og delte slikposer ud. Jeg fortalte historien om dengang vi var blandt gode venner i Rheingau i Vesttyskland og muren faldt. Den er med i bogen ’Den lange vej.’
Det er også en historie om fremtidshåb, i stedet for at forbande mørket så tænde et lys.
Det er derfor jeg har skrevet Blomsterne og Bierne.

Jeg vil her den 24. ønske mig en julegave til Danmark og resten af verden.
Lad os nu få sået frø til dialog, så vi alle kan medvirke til et løft af de oaser, der findes og som kan skabes sammen med din nabo, hos dig selv eller via en fond, en forening. Jeg er overbevist om, at jo tættere på mig selv løsningen er, jo lettere er det for mig at arbejde målrettet og bevare engagementet.
 Jeg kan jo selv se bierne flyve i og omkring de blomster, der vokser op i min egen have.
På mine daglige ture i naturen, møder jeg også de bønder som lever af det, de dyrker herude. Det er fagligt dygtige folk, som også gerne vil arbejde videre med det, de har valgt som deres arbejde.
De skal også være med til den bæredygtige omstilling vi er i gang med, det tror jeg også gerne de vil. Men som alle andre mennesker foregår dialogen bedst, hvis vi møder hinanden med respekt.
På samme måde som skolelæreren, sygeplejersken, sosuen, håndværkeren skal mødes med respekt.
Jeg har aldrig været på en minkfarm, jeg er ikke vild med en produktion som kun bruger skindet af et dyr. Men jeg ved, at vi har haft en af verdens bedste minkproduktioner, og deres arbejde og viden kan jeg godt møde med respekt. Men jeg kan stadig ikke forstå, hvorfor de folk som har forstand på mink, ikke blev inddraget i beslutningen.
Den 19. december havde jeg en historie om en kraftig stigning i gebyret for at lave kontrol på bæredygtig slagtning.
Det er en øv ting, når de seriøse folk som arbejder på at skaffe græssere til vores naturområder bliver mødt af fødevarestyrelsens magt.

Når coronaen letter vil der igen være fællesspisning i det lokale forsamlingshus. Her over maden har jeg haft mange gode dialoger, også med folk som jeg er meget uenige med, men samtalen er vigtig ikke mindst med folk som har forskellig holdning. Og det kan løbe mig koldt ned af ryggen, når jeg oplever opdeling af befolkningen udfra algoritmer, ifølge dem skulle jeg have helt andre holdninger end jeg har. Virkeligheden er en anden, end den man kan regne sig frem til, fordi vi er mennesker.
Vi er mange, som kan skabe oaserne, det kan være at de breder sig...
GLÆDELIG JUL

SØLVHEJREN VED ENEBÆRODDE
den hvide hejre
letter og flyver et sted
lidt længere væk