lørdag den 17. december 2016

Aleppo




EN DAG VIL SMUKKE BLOMSTER, BLOMSTRE I ALEPPO
Ord
er fattige
når de skal forsvare
mennesker mod geværløb
varme hænder
mod det kolde metal

men det er også hænder
som sigter
og trykker på
aftrækkeren

mon der også er
ører
som kan høre
skrigene

øjne som kan se
de uskyldige falde

sjæle
som kan føle
samvittighed

måske
vil netop du
lægge geværet bort
og kræve
din egen menneskeret
til ikke at hade
og dræbe

måske
vil du løbe bort
når granaterne rammer

og Putin giver hånd
til Assad
forsikrer ham om, at
det er helt i orden
at bruge kanoner
og kampvogne
og giftgas
mod landets egne
borgere
hvis de ikke adlyder

lige som han, Putin
gjorde i Tjetjenien

Ultimatum til Grosnijs indbyggere.
'Dette er til de mennesker, der forsvarer Grosnij, og som ikke endnu har tabt hovedet, til de, der stadig er i stand til at se fornuftigt på tingene. I har tabt. I har ikke nogen chance for at vinde. Den russiske kommando giver jer en sidste chance. En korridor vil forblive åben til Pervomajskaja. De, der vil forlade Grosnij, vil få tilbudt tag over hovedet, klæder, medicin og vigtigst af alt - livet. De, der bliver i Grosnij, vil blive betragtet som terrorister og banditter ... og vil blive udslettet af artilleri og fly. Der vil ikke blive nogen forhandlinger. Alle de, der ikke har forladt byen, vil blive slået ihjel. I har et valg - nedtællingen er begyndt'.
Flyvebladet er underskrevet af chefen for de russiske styrkers militærkommando.

...og ordene
vil en dag
kunne bruges til at skrive om
naturens skønhed
menneskers kærlighed
de smukke blomster
som spirer frem i foråret
og dækker ruinerne
af det der var.

Bjarne Kim Pedersen

søndag den 11. december 2016

European Film Awards Pussy Riot's Maria Alyokhina about Oleg Sentsov

video
SHOW TRIAL VERSION 2016

twenty years
your name added to yhe row
og Gulag prisoners

onsdag den 30. november 2016

Bosnisk Ærespris Den Bosniske Radio i Odense Fyens Stiftstidende 30.11.16





Digtet i sin korrekte form:
UNDSKYLD BJARNE RIIS!

Fem tusinde danskere
på toppen af bjerget i alperne.
En helt har trukket
dannebrog over den blå dragt
i et skær af gult,
Bjarne Riis kører over forsiden
med store typer.

Tredive tusinde mennesker
trygler om blå magt!
I gav garantier.
Fra side to
ser jeg angstens øjne
en lille dreng knuger sin hvide tøjkanin,
der ligger en tøjkanin af samme slags
i armen hos min sovende dreng!
Fædre beder om våben
inden de føres bort af militssoldater,
udrensning kalder de det.

Engang var børnene på forsiden
med store typer.
Et blåt flag vejede
og en fransk general talte.
Våben blev samlet af beskytterne,
men de blå soldater forsvarede ikke
børnene
kvinderne
de gamle
de afvæbnede mænd
da chetnikkerne angreb.

En general med blodige hænder
smiler i morgen fra side to,
sejrherre!

Vi jubler over mandigheden
på et bjerg et andet sted
i Europa!
http://www.fyens.dk/modules/fsArticle/index.php?articleid=3102484



Bosnisk ærespris til nordfynsk digter

Wednesday, November 30, 2016 Fyens Stiftstidende Section 3 (Fyn) Page 14 Magnus Harkjær maha@fynskemedier.dk... 546 words Id: e6015e3e
thumbnail 2 pages
Den nordfynske digter Bjarne Kim Pedersen, der har haft krigen på Balkan tæt inde på livet, har fået ærespris af bosniere i Odense.
NORDFYN: Da de fleste danskere i sommeren 1995 havde travlt med at heppe på Bjarne Riis i Tour de France, kæmpede den nordfynske digter Bjarne Kim Pedersen for at skabe opmærksomhed om de grusomheder, der fandt sted i Bosnien samtidig, hvor 8000 muslimske drenge og mænd blev henrettet af serbere i byen Srebrenica.
Den kamp blev Bjarne Kim Pedersen hyldet for torsdag i sidste uge, hvor han på Bosniens nationaldag modtog en ærespris fra den bosniske radiostation BH Radio Odense.
-Vi lagde mærke til Bjarne første gang i 1995, da vores dansk stadig var på et meget beskedent niveau. Danmark var optaget af en anden Bjarne (Riis, red.), men Bjarne Kim Pedersen skrev og gjorde folk opmærksomme på det folkemord, som foregik i Srebrenica, fortæller Meho Selman, der er en af de mange bosniske flygtninge, som succesfuldt har integreret sig i Danmark.
Æresprisen blev ifølge Meho Selman også tildelt Bjarne Kim Pedersen, fordi han har haften usædvanlig stor interesse for de flygtninge, som kom til Danmark i 90' erne.
-Han har fremhævet os som en gruppe, der arbejder på at få integrationen til at virke, og som er en gevinst for det her land, og det er vi meget glade for, siger Meho Selman.

en stor ære
For den nordfynske digter Bjarne Kim Pedersen var det en speciel oplevelse at modtage prisen.
-Det var overvældende. Jeg er meget beæret og ydmyg, for jeg har aldrig gjort noget af det her med den tanke, at det kunne udløse en pris. Det er noget, som jeg har fået med fra mit barndomshjem. Hvis man oplever uretfærdigheder, skal man handle, og jeg ville da også ønske, at nogen havde reageret, hvis det var sket i Danmark, siger han.
Bjarne Kim Pedersen vidste faktisk besked om massakren på de 8000 mænd og drenge et stykke tid før medierne i Danmark, fordi han havde en god kilde i Bosnien. Da han forsøgte at råbe andre danskere op, blev han mødt med stor modstand fra nogle kanter.
Blandt andet i et interview hos Radio Fyn, da Bjarne Riis netop til folkets vilde begejstring havde udfordret mesteren Miguel Indurain på kongeetapen Alpe d'Huez i Tour de France.
-Jeg syntes jo, at overskrifterne burde handle om folkemordet i Bosnien i stedet for cykling. Da jeg blev interviewet, blev jeg spurgt, om jeg da virkelig troede, at det var rigtigt, og hvorfor jeg skulle tage glæden fra danskerne ved at have så dygtig en sportsmand, husker Bjarne Kim Pedersen.
Studieværten mente ikke, at den nordfynske digter kunne gøre nogen forskel i en krig, som få danskere forstod og interesserede sig for.
-Men jeg mener stadigvæk, at ord kan gøre en forskel. Ord kan ikke stoppe kugler, men mange er alligevel bange for ord. Ellers ville der jo heller ikke være undertrykte forfattere og skribenter, siger han.

Ikke færdig
Bjarne Kim Pedersen har rejst en del på Balkan, og selv om han ikke umiddelbart har planer for at rejse tilbage til Bosnien, er han bestemt ikke færdig med det spændende land og dets indbyggere.
-Det tror jeg aldrig, at jeg bliver. Der er nogle steder, som jeg gerne vil ned og se igen, lyder det fra ham.
Jeg syntes jo, at overskrifterne burde handle om folkemordet i bosnien i stedet for cykling. t.
BJARNE KIM PEDERSEN, DIGTER.
  • Bosniens skæble har altid ligget den nordfynske digter Bjarne Kim Pedersen på sinde. det har han nu fået en ærespris for af bosnierne selv. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen

mandag den 14. november 2016

Min Maidan Affære på Bogforum


Min Maidan Affære på Bogforum foto: Niels Erik Knudsen
Folk var lydhøre og undrede sig, når jeg fortalte om kampene lige nu i Ukraine. Danske medier skriver jo ikke noget om det, som en sagde.
Men Ukraine og Europa har brug for al vores opmærksomhed, væk fra populismen som breder sig fra Brexit til Trump.

Min Maidan Affære af Bjarne Kim Pedersen
Engelsk og Ukrainsk oversættelse Johannes Wamberg Andersen, Irina Melashenko, Astrid Bjerregaard Pedersen, Uliana Pilipenko, Svitlana Zimnja, Olena Yanykh
89 sider, 160 kr. ISBN: 978-87-93272-20-0
https://www.facebook.com/Forlaget-Ravnerock-367429760068274/?hc_ref=PAGES_TIMELINE&fref=nf

fredag den 11. november 2016

Bogforum 13.11 kl. 14 - 18


Forlaget Ravnerock vil være på Bogforum søndag den 13. fra kl. 14 til 18. I er velkommen til at kigge forbi. Vi er på NewPub standen som I møder inden I går ind. Kom forbi mellem kl, 17 og 18 og få et glas rødvin. I øjeblikket er standen ved at blive bygget op.
Du kan møde forfatterne:
14.15 - 14.45 Thomas Hovaldt og Karina Dybro
”Flyt Stigen - Anne Margrethe Dahl og Leif Sylvester i samtale”

14.45 - 15.15 Niels Erik Knudsen
”Gør det noget oftere” og ”Hvidt papir er altid pænt”
15.15 - 15.45 Bjarne Kim Pedersen
”Min Maidan Affære”
15.45 - Thorvald Berthelsen
”Mørkeleg”
16.00 - 17.00 Dansk Forfatterforenings Haikugruppe
Ann Mari Urwald
Ole Bundgaard
Ulla Conrad
Ib Ivar Dahl
Bjarne Kim Pedersen
Hanne Hansen


17.00 - 18.00 Hygge med forfatterne og folkene bag forlaget

https://www.facebook.com/Forlaget-Ravnerock-367429760068274/

onsdag den 19. oktober 2016

Nej til EU og Grænsekontrol Kristeligt Dagblad 19.10.16

http://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/paa-rejse-gennem-europa.-danmark-opfoerer-sig-som-et-forkaelet-barn

Danmark opfører sig som et forkælet barn



"Kloden sveder, unge mænd bliver dræbt ved fronten i Ukraine. Og vi taler bare om grænsekontrol."


Da vi kørte ud af Danmark på ferie midt i august, var der kilometerlang kø ved den dansk-tyske grænse. De næste 14 dage krydsede vi grænser 10 gange i det åbne Europa, jeg værdsætter
Bjarne Kim Pedersen

Danmark opfører sig lidt som et forkælet curlingbarn, der vil have og have uden at give noget selv. Lad os nu tage fat, sammen, på alle de problemer, der venter på løsning
Forlæng grænsekontrol. Nej til Europa. Nej til flygtninge.
Danmark opfører sig lidt som et forkælet curlingbarn, der vil have og have uden at give noget selv.
Lad os nu tage fat, sammen, på alle de problemer, der venter på løsning. Kloden sveder, unge mænd bliver dræbt ved fronten i Ukraine. Og vi taler bare om grænsekontrol.
Da vi kørte ud af Danmark på ferie midt i august, var der kilometerlang kø ved den dansk-tyske grænse. De næste 14 dage krydsede vi grænser 10 gange i det åbne Europa, jeg værdsætter.
Jeg er så gammel, at jeg kan huske, hvordan det var i grænseområderne i gamle dage. Jeg har stået og kigget over den tyske zonegrænse ind i østtyske grænsevagters kalashnikover.
Jeg var i Sydtyskland, da vores vært kom vantro og fortalte, at grænsevagterne lod folk klatre over Muren i Berlin. Det utænkelige var sket. DDR blev til fortid. Vi var mange, som var ængstelige ved et nyt stort Tyskland, men de bekymringer har det tyske demokrati gjort til skamme.
Dengang var der kontrol og massivt opbud af militær, politi og gendarmer. Er det det, Dansk Folkeparti vil tilbage til?
Mens der ved den dansk-tyske grænse er indført midlertidig grænsekontrol, har vi sagt nej til Europol-samarbejde.
Betyder det ikke, at vi nu vil forsøge at fange de små fisk, som kører over grænsen, stjæler og tager noget med hjem? Mens vi ikke vil samarbejde om at fange de store fisk; banderne, som forgrener sig over hele Europa og mange endnu længere. Pædofiliringene. Terrorbekæmpelsen. Hjemsendelse af dømte til andre europæiske lande og så videre. Er det det, vi vil?
For knap et år siden forsikrede Dansk Folkeparti, at vi bare kunne tage ned og forhandle en aftale, hvor vi kunne nyde uden at indgå i noget forpligtende samarbejde. Få adgang til Europols databaser uden selv at levere.
Det er lidt tragisk, at det Europa, som bliver beskyldt for at være udemokratisk, skal lære Dansk Folkeparti og de øvrige nej-sigere, at det var en demokratisk afstemning. Og når I ikke vil være med, jamen, så skal I heller ikke være med. På samme måde som englænderne har stemt, at de vil forlade EU, så kan de ikke forvente, at briterne må bevæge sig frit og arbejde i Europa, mens østeuropæerne ikke må komme ind i England.
Grænsekontrol og nej-sigeriet til samarbejde er symbolpolitik, som truer det Danmark, der blev skabt med folkehøjskolerne og andelsbevægelsen.
Vi har så meget gavn af et samarbejdende Europa, det har holdt krigen væk fra vores del siden 1945. Et samarbejde over grænser, hvor vi respekterer hinanden i stedet for nej-sigeriet og genoprettelse af grænsekontroller, byggende på en ”vi og de andre”-tankegang.
Overalt i Europa kappes yderligtgående protektionistiske partier om at værne om det enkelte lands nationalisme. Ofte med kampagner, som fremmer mistro og had mod alle andre. De har tilslutning fra store grupper i befolkningen, som er bange for globaliseringen, bange for flygtningestrømme, bange for at vores kultur skal blive løbet over ende af islam. Jamen, vores kultur bygger jo netop på en humanistisk tilgang.
Selvfølgelig skal de nye folk i landene overholde nye landes love. Der har været problemer, og de problemer skal løses, men mange kampagner har også været hetzlignende.
Prøv selv at gå ind bag overskrifter om fremmedes forbrydelser i partimateriale fra de yderliggående partier. Det løber koldt ned ad ryggen på mig, når jeg hører, at engelske teenagere har banket en polsk arbejder ihjel, fordi han talte polsk.
Det had må ikke få grobund hverken her eller der i Europa, og lad os så samarbejde om at få Europa og EU til at fungere bedre i gensidig respekt.
Bjarne Kim Pedersen er forfatter.

torsdag den 6. oktober 2016

MH17 Dårlig dækning af nedskydning Fyens Stiftstidende 06.10.16

http://www.fyens.dk/modules/mobile/article?articleid=3083259


og min tekst ;-)

MH17 og Fyens Stiftstidende

”Fyens Stiftstidende dækker verden dyrker Fyn.”
Der hersker ikke den mindste tvivl om russisk indblanding i nedskydningen af det malaysiske passagerfly MH17 over det østlige Ukraine 17. juli 2014, konkluderer den international undersøgelseskommission.
MH17 udersøgelseskommisionens arbejde blev offentligjort den 26.09. med en flere timer direkte net stream.
»Det kan konkluderes, at MH17 blev skudt ned med et Buk-system, der kom fra Den Russiske Føderation og blev transporteret tilbage til Den Russiske Føderation efter affyringen«, Wilbert Paulissen en af kommisionens medlemmer.
Fyens Stiftstidende bringer dagen efter 76 ord fra Ritzau. Jeg ved godt at Stiftstidendes udland mest består af købte Ritzau artikler, men de foreligger også i forskellige udgaver. 76 ord, det vil sige ¼ ord til hver af ofrene ombord på flyet. .
Seriøst, det er ikke at dække verden.
Dække uskyldige ofre for en krig i Europa.
I Kreml sidder Putin og griner. Han har det øverste ansvar for de russiske styrker, som deltog i nedskydningen.
Hans misinformation er lykkedes i Danmark, når danske medier skriver så lidt om nedskydningen, som vel nærmest er en krigsforbrydelse.
Gad vist hvad hollænderne tænker….
Og ukrainerne som selv har blødt 10000 døde….
PS. Hvis det her bliver trykt, så er min facebook, min twitter og min mail endnu engang under angreb fra russiske trolde, sådan plejer det at være, når jeg ytrer mig imod Putins overgreb.
Spørg Rigspolitiets Nationale Cyber Crime Center!
Det er Europa 2016


tirsdag den 4. oktober 2016

Stenkasteri må stoppes Jydske Vestkysten 04.10.16

http://www.jv.dk/artikel/2396314:Synspunkt--Stenkasteri-maa-stoppes

STENKASTERDANMARK

Hvad sker der i Danmark?
Et spørgsmål fra en tysk campist på campingpladsen i Jelenia Gora i den polske del af Karpaterne.
Det var dagen efter, at flisekastere havde smadret en tysk familie på den fynske motorvej.
Jeg viste ham mit digt; jeg havde skrevet det om aftenen, efter vores håndboldherrer havde vundet guld ved olympiaden i Rio.
Vi havde siddet 3 danske par og en islandsk fårehund i TV-stuen og råbt og skreget, og hunden gøede. Vi fik i halvlejen udvekslet nyt fra Danmark, og stenkasteriet var den dominerende nyhed.
Danmark vandt, og det var dejligt at være dansk...
Men det var det ikke her om morgenen, hvor jeg følte mine landsmænds dumhed trænge ind på mig.

HJERNEDØDT OG…
Stenkasterne må
være fyldt med sten, der hvor
hjertet burde slå


Mit tyske rakte til en oversættelse, og han klappede mig på skulderen; mens vi blev enige om, at stenkasterne skulle fanges og dømmes.
Det må ikke blive sådan, at alle motorvejsbroer skal pakkes ind i pigtråd, eller vi skal være bange, hver gang vi kører under en bro.
Når vi skulle hjem, havde vi 1000 kilometer og et utal af broer foran os.
Vi må og skal have fat i det danske fællesskab. Verden er ikke kun noget, der foregår på en skærm. Den er fyldt med mennesker som du og jeg. Det er rigtige mennesker der dør, når en flise smadrer ind gennem en bil. Rigtig blod der blødes, og rigtig sorg der føles blandt de efterladte.
Og her er ingen delite eller restart…
Det er chokerende, at stenkasteriet har bredt sig. Jeg har via mit job brugt rigtig mange timer sammen med unge mennesker, men jeg forstår ikke det her. Et bud er, at mange mangler troværdige voksne omkring sig og derfor flyder ind i en virtuel verden, hvor 1 dags overskrifter giver status og man samtidig bevæger sig et sted, hvor alting kan genstartes.

Bjarne Kim Pedersen


onsdag den 7. september 2016

Grænsekontrollen truer Danmark, Flensborg Avis 07.09.16

https://www.fla.de/artikel/Graensekontrollen-truer-Danmark-23ef2.html


Må gerne deles.




GRÆNSEKONTROLLEN

Endnu engang et nyt politisk udspil hvor et af nøgleordene er udlændingestramninger og grænsekontrol.
Grænsekontrol…
Da vi kørte ud af Danmark midt i august, var der kilometerlang kø ved den dansk/tyske grænse.
De næste 14 dagede krydsede vi grænser 10 gange.
Tyskland, Polen, Tjekkiet. Det er det åbne Europa, jeg vil.
Et skilt med oplysninger om, at jeg nu er i et nyt land, og her gælder de her hastighedsgrænser. Eller hvis grænseovergangen er en bjergsti, skilte med et nyt lands sprog på skiltene.
Jeg er så gammel, at jeg kan huske, hvordan det var i grænseområderne i gamle dage. Jeg har stået og kigget over den tyske zonegrænse. Jeg opholdte mig i Sydtyskland da vores vært kom vantro og fortalte, at grænsevagterne lod folk klatre over muren i Berlin. Det utænkelige var sket.
Dengang var der kontrol og massivt opbud af militær, politi og gendarmer.
Er det det, dansk folkeparti vil tilbage til?
Jeg har for 15 år siden passeret 20 kilometer lastbilkø for at komme fra Polen til Tyskland.
Det var også 20 kilometer med ludere i arbejde blandt de ventende mænd.
Det var dengang, den polske timeløn var 10 kr, og polakkerne var et stolt, men forarmet samfund.
I dag er den polske timeløn vel et sted omkring 50 kr. Polen har stadigvæk et stolt folk med en stor vækst. I dag er de eneste forarmede, vi møder, gruppen af alkoholikere, som går rundt og tigger penge til øl.
Men det træffer jeg også i Danmark.
På vej tilbage til Danmark var de eneste, vi mødte på motortrafikvejen fra Polen til Tyskland, svampesælgere. Og skilte, der viste at nu kørte vi ud af Polen og ind i Tyskland.
Men på vej ind i Danmark mødte vi først en tysk told-kontrol 15-20 kilometer fra grænsen. De polske biler blev vinket ind til kontrol, mens vi måtte køre videre.
Den danske grænsekontrol:
Foran mig blev den polske bil vinket ind til kontrol af en smilende hjemmeværnskvinde i militæruniform.
Vi blev vinket igennem uden kontrol.
Det er vel et meget godt billede af Danmarks forhold til verden lige ud. Mistro til det Østeuropa, som ligger øst for den gamle zonegrænse.
Inden vi tog afsted til Polen, sagde en mand til mig:
”Husk at tage noget med hjem...”
Jeg så undrende på ham.
”Jo, for polakkerne tager altid noget med hjem fra Danmark, som ikke er deres!”
Jeg kunne godt tænke mig, at alle de danskere med øst-fordomme fik en rejse rundt i Polen. Mødte den polske varme og imødekommenhed. Sad en aften på fortovsrestauranterne på torvet i Jalenia Gora.
Og jeg vil lige understrege, at jeg ikke var bange for tyveri, hverken fra vores plads på campingpladsen, eller når vi parkerede på en offentlig p-plads i otte timer, mens vi gik i bjergene.

Grænsekontrollen er symbolpolitik, som truer det Danmark, der blev skabt med folkehøjskolerne og andelsbevægelsen.
Vi har så megen gavn af et samarbejdende Europa, det har holdt krigen væk fra vores del siden 1945. Et samarbejde over grænser, hvor vi respekterer hinanden, i stedet for nej-sigeriet og genoprettelse af grænsekontroller, byggende på en vi- og de-andre tankegang.
Det løber koldt ned af ryggen på mig, når jeg hører, at engelske teenagere har banket en polsk arbejder ihjel fordi han talte polsk.
Det had må ikke få grobund hverken her eller der i Europa.





tirsdag den 9. august 2016

Min Maidan Affære anmeldt i http://www.magasinetroest.dk/

http://www.magasinetroest.dk/

Tak for den flotte anmeldelse Rasmus Lauridsen
de forelskede/kyssede hinanden bag/barrikaderne

07. august 2016

Foto: © Bjarne Kim Pedersen/Forlaget Ravnerock
TWITTERPOESI | Bjarne Kim Pedersen, Min Maidan Affære. Forlaget Ravnerock. 89 sider. 160kr. Anmeldt af Rasmus Lauridsen. Bjarne Pedersens Twitter-opråb som følge af bl.a. Maidan-opstanden er nu samlet i et alternativt værk. 
Forfatteren fulgte Maidan-oprøret i Kijev på livestream-afstand og blev rystet af det han så. Han har læst den ukrainske forfatter og debattør Andrej Kurkov og den amerikanske historiker Timothy D. Snyder for at sætte to et halvt års skelsættende begivenheder i en historisk kontekst. På den baggrund har han forfattet 48 tweet-digte, overvejende i konsekvent haiku-form. 
Digtene er pakket ind i en prolog om håbets personificering i den ukrainske pilot Nadja Savtjenkos forhistorie, tilfangetagelse og indtrængende håb om frigivelse. Dertil kommer en epilog om forfatterens egen kufferts tilbagekomst efter at være bortkommet under en rejse til Ukraine. Prolog og epilog er metaforer for henholdsvis fortvivlet håbløshed og et optimistisk, men måske naivt håb om Ukraines fremtid som velfungerende stat. 
Kronologien følger oplevelsesrækken, som ligger tæt på begivenhedsrækkens virkelige kronologi, men enkelte steder brydes den af historiske ophold. Disse historiske referencer er digtningøjeblikkets indskydelser, hvormed forfatteren tilføjer erindringer og associationer til haiku-digtningens øjeblikssansninger og -stemninger.
Hele værket er på én gang på dansk, engelsk og ukrainsk, som præsenteres i paralleloversættelser. Der er kun småfejl i oversættelsen med et mindre kontinuitetstab og få betydningsmæssige forskelle i digtene fra sprog til sprog til følge. Det første digt REVOLUTION OF DIGNITY skulle vel på dansk have heddet VÆRDIGHEDENS REVOLUTION, og ’vi’ er i samme digt blevet til ’everybody’. Det forstyrrer dog ikke helhedsindtrykket, men udvider derimod værket til et interessant sidestudie i lyrisk oversættelse.
En kærlighedserklæring
De første otte digte med Maidan-oprøret som omdrejningspunkt er værkets mest velfungerende, fordi de overholder haiku-digtningens sanselighed, nærvær og spontane stemninger, der fastfryses i øjeblikkets styrke. Digtene er også en umiddelbar kærlighedserklæring til de folk, der gjorde oprør på pladsen, hvilket titlen Min Maidan Affære understreger. Her har ordlyden den blide, passive klang, som også kendetegnede den første del af Maidan-oprørets fredelige demonstranter, der overvejende var unge studerende. De har en poetisk og stemningsmæssig styrke, et analytisk klarsyn og subtilitet. Heriblandt er digtet EUROKÆRLIGHED, ’de forelskede/kyssede hinanden bag/barrikaderne’, der på fortrinlig vis billedliggør den ungdommelige kærlighed og progressivitet mod det reaktionære styre, som de måtte barrikadere sig mod.
Digtet MAGTMISBRUG handler om Ukraines Janukovitj-tro sikkerhedspoliti Berkut, der udviste stor brutalitet mod demonstranterne på Maidan-pladsen og i Kijevs regeringskvarter: ’Berkut i spejlet/Kan manden få øje på/sin samvittighed’. Digtet er særligt velfungerende i sin poetiske fortolkning af et gennemgående tv-billede fra opstanden og målløsheden i Berkuts fremfærd. 
På samme måde fungerer digtene bedre senere i værket, når kærligheden til Ukraine frem for hadet til Rusland skinner igennem. De historiske referencer er velplacerede og rammende, når fortidens frihedskæmpere og statsmænd kædes sammen med nutidens ukrainske helte. Et godt eksempel på dette er efter Nadja Savtjenkos tilfangetagelse i digtet CHURCHILL VERSION 2016,pilot Savtjenko/aldrig har vi skyldt en/kvinde så meget’, som refererer til piloterne under Anden Verdenskrig i The Battle of Britain, hvor Churchill efterfølgende udtalte: ’Aldrig har vi skyldt så få så meget’.
Til kærlighed hører had
Til følelsen af kærlighed hører også følelsen af had til dem, der forulemper den, man har kær. Denne følelse er sværere at få til at fungere i værket for forfatteren. Hadet til Putin og hans støtter, deriblandt Janukovitj, skildret i EDSBRYDERNE - ’[…] Putin sagde/skyd og Yannik skød’ - er åbenbar og budskabet forståeligt, omend knap så poetisk indfanget. Gerhard Schröder, den tjetjenske præsident Kadyrovs støtter ’kadyrovitterne’ samt britiske og franske nationalister kommer på samme måde under forfatterens behandling. Disse passager er mindre vellykkede, og det er svært at forstå placeringen af ’de hollandske socialister’ som en del af ’højre sektoren’ på trods af deres nej til frihandelsaftalen mellem EU og Ukraine. 
Tilsvarende forenklet virker det, når hadet skildres i sin renhed, og Putin i flæng bliver sammenlignet med Stalin ad flere omgange, f.eks. i FOLKEFJENDER - ’Skueprocesser/genopstår med Putin som/Stalin den anden’ - og når Rusland sidestilles med Nazityskland. Det virker for letkøbt og er ikke er præget af samme nærvær og elegance, som i de mest velfungerende digte. Mere subtilt bliver det igen, når de internationale organisationer, domstole og aktører, der svigter Ukraine eller undlader at konfrontere Putin, bliver behandlet som nutidens udgave af Chamberlains appeasement-politik over for Hitler.
Forfatteren spiller heldigvis på mange strenge i sine digte, og når kærlighed og had forenes i samme digt, træder et klædeligt humoristisk anstrøg frem – f.eks. i digtet DER ER HELTE: ’løslad Savtjenko/hun har større nosser end/Putins botox krop’
Bedrag og afmagt
Mediernes rolle som fjendens propagandistiske instrument er gennemgående i værket. De statslige russiske nyhedsmedier sammenlignes i digtene Putins Trolde og Fake Nyheder på raffineret vis med nazismens propaganda. De sociale medier og de tilhørende symboler spiller også en væsentlig rolle i værket. Deres rolle er dog langt fra kun symbolsk, men også meget nærværende, da forfatterens opråb til omverdenen netop foregik på Twitter.

I digtet VI tager forfatteren de tre sanse-emotikoner i brug i en fortvivlet og resignerende kulmination: ’(VI) Er de tre aber/der intet hører, intet/ser eller siger’. På smukkeste paradoksale vis modsvarer dette digt i sin afmægtighed hele præmissen for forfatterens værk, som kræver, at alle sanser og følelser er åbne jvf. haiku-digtningens konventioner. Derudover indfanger digtet via de tre emotikoner desuden hele omverdenens målløshed og, ifølge forfatteren, også hykleri.
Et langdistanceforhold
Forfatterens relation til Ukraine er et langdistanceforhold, som tilspidses på afstand og nedtones ved selvsyn - således f.eks. i epilogen, hvor genkendelige steder, lyde og stemninger kun er blide udgaver af nylige voldsomme begivenheder de selvsamme steder – der er håb for Ukraine. Forfatterens oplevelser foregik, bortset fra den selvoplevede epilog, på traditionelle og på sociale medier – og findes altså nu i denne udgivelse, et traditionelt medie. 
Som læser af Min Maidan Affære får man en hæsblæsende begivenhedsrejse med plads til pludselige indfald og historiske flashbacks. Digtenes styrke og svaghed er, at de kræver indsigt af læseren, men at de af samme grund ikke kan stå alene. 
Digtsamlingen er en anbefaling værd, hvis man ønsker en utraditionel og tankevækkende litterær form, som stemningsfuldt og følelsesladet skildrer de fortsat igangværende begivenheder i Ukraine.

                                                                                          

Af Rasmus Lauridsen

søndag den 10. juli 2016

Krigen i Ukraine Fyens Stiftstidende 10.07.16


3 ukrainske soldater dræbt, 13 såret i Donbas det sidste døgn.
Ukrainske styrker rapporterer om 63 angreb fra russisk-støttede styrker som brugte 'tunge våben' (122 mm artilleri, 120 mm morterer). Nyt i min indbakke 5. juli.
Der er krig i Europa.
Hvor mange forsider har I set om krigen, der nu har varet i mere end 2 år.
Den 29. juni blev den ukrainske operasanger Vasily Slipak dæbt af en russisk snigskytte. Vasily havde arbejdet i 19 år i Frankrig på Paris-Operaen. Men tog hjem for at deltage i Maidan-revolutionen og valgte at kæmpe for sit land i en af de frivillige enheder. En russisk snigskytte med krigernavnet Sailor er senere blevet hædret i russiske medier for at have skudt Slipak.
Hvad er det for en tid vi lever i, når en europæisk krig ikke interesserer danskerne.
Nu er jeg selv engageret i Ukraine og har senest været der i maj. Mange i Danmark bliver overrasket, når jeg fortæller om, hvor hårde kampe der er ved fronten, hvor mange ukrainske soldater der bliver dræbt og såret. De russiske tab bliver hemmeligholdt, det er faktisk strafbart at omtale russisk faldne de såkaldte Cargo200. En nyhedskanal som VICE har gjort et stort arbejde for at finde og sætte fokus på de russiske tab.
Et stort antal ukrainere er ført til Rusland, og nogle er idømt lange fængselstraffe ved noget, som mest ligner Stalins skueprocesser. En af de kendeste er helikopterpiloten Nadija Savchenko, som blev taget til fange i Ukraine, ført til Rusland og idømt 22 års fængsel, en af anklagerne var illegal indrejse i Rusland! Hun var iført håndjern, en sæk over hovedet, da de førte hende til Rusland. I Ukraine mødte jeg hendes søster Vira Savchenko. Nadija er i dag udvekslet med russiske krigsfanger.

Vi går rundt og beklager os: Over det dårlige sommervejr. Over alle de flygtninge som gjorde det nødvendigt at genindføre grænsekontrollen. Flygtninge som en del af befolkningen tror, vil true den danske velfærd!
Men altså: Ukraine skønnes at have op mod 2 millioner interne flygtninge, som må klare sig uden noget, der kunne minde om den støtte flygtninge får her i landet. De danske organisationer Hjælp Ukraine og Hjælp Ukraines Børn sender lastbiler afsted fyldt med tøj, telte, soveposer, hospitalsudstyr og alt mulig andet overskudsdanmark kan undvære. Udfasede ambulancer gør også stor gavn i Ukraine.
Et par ideer til overskrifter 10000 dræbte 20000 sårede ukrainere, 2-3 millioner flygtninge, i det Europa du og jeg lever i og det kan vi ikke 'brexite' os fra, men det burde vedkomme os.
Ellers rammer det os i nakken før eller senere.

Bjarne Kim Pedersen Forfatter mm.

mandag den 20. juni 2016

Lektør Min Maidan Affære


"Min maidan affære
Bjarne Kim Pedersen (f. 1955)
Bog Politisk digtsamling i haikuform om Ruslands besættelse af Ukraine. Med indledende og afsluttende prosatekster.

Materialevurdering
Kort om bogen
For den politisk interesserede er her en danskers beretning om Ruslands aggression mod Ukraine. Med prosatekst og haikudigte. Stærke sager!.
Beskrivelse
Bjarne Kim Pedersen har af flere omgange været i Ukraine. Denne bog er hans personlige beretning om mødet med det krigshærgede land og dets befolkning. Først er der en prolog om en kvinde, der som en af mange tusinde demonstranter er med til at få afsat den korrupte præsident Viktor Janukovitj. Senere besættes Ukraine af Rusland, og kvinden smides i et russisk fængsel, stik imod Génevekonventionen. Herefter gives der udtryk for forfatterens indignation over ukrainernes situation i en række politiske haikudigte. De danske tekster er gengivet på engelsk og ukrainsk. Dedikeret til den ukrainske pilot, Nadia Savchenko.
Vurdering
Bjarne Kim Pedersens haikudigte er en glimrende personlig og litterær skildring af krigen i Ukraine, og der er tale om en stærk bog, der agiterer for en politisk sag. De indledende og afsluttende prosatekster fungerer godt som perspektiverende ramme rundt om haikudigtene.
Andre bøger om samme emne
Kan suppleres af fagbøger og biografier om Ukraine, fx Andrej Kurkovs personlige beretning om Maidanopstanden i Kiev i 2014 ……
Til bibliotekarenDigtsamlingen kan formidles målrettet til gymnasiale uddannelser, der har tema om Rusland og Ukraine. Henvender sig til engelsk- og ukrainsktalende lånere. Kan indkøbes af større hovedbiblioteker."

Materialet er vurderet af: Thomas Olesen


søndag den 22. maj 2016

Min Maidan Affære i Ukraine


Præsentation af bogen på Maidan-aktivist center



Kijev 11.05 Nadiya Savchenkos fødselsdags-manifestation. Den 2. siden hun bortført og idømt 22 års fængsel ved en russisk skueproces. Det er lillesøster Vera Savchenko.



På Bulgakov-Museet på forfatterens 125 års fødselsdag. Fotograf Birgitte Bjerregaard havde svært ved at komme til for andre pressefolk og fotografer. Det er direktøren for museet der er mikrofonholder. Til højre Olga der er pressekoordinator.



tirsdag den 3. maj 2016

Min Maidan Affære My Maidan Affair Мій Майданівський роман







Min Maidan Affære af Bjarne Kim Pedersen 
 
Engelsk og Ukrainsk oversættelse Johannes Wamberg Andersen, Irina 

Melashenko, Astrid Bjerregaard Pedersen, Uliana Pilipenko, Svitlana 

Zimnja, Olena Yanykh
 
89 sider, 160 kr. ISBN: 978-87-93272-20-0
 
Udkommer 09. maj i Kijev og 18. maj i Danmark

En dansk stemme i Europa, for europæiske værdier.
Små korte skæve twit-digte med holdning om det der foregår i Ukraine.
”Den første kontakt, jeg havde med Ukraine og ukrainere, var i 1996 i Grækenland. Her boede jeg med min familie et par måneder sammen med illegale ukrainske arbejdere i en lille by Drepanon på Peleponnes.
Min digtsamling Aktindsigt blev i 2002 oversat til russisk af den ukrainske flygtning Viktor Omkvist, som har skabt sig en ny tilværelse her i Danmark.
Den ingusjetiske skribent Magomed Toriev var ICON fribyforfatter i Odense. Under opholdet levede han under dæknavnet Alex Tor på grund af hans sikkerhed. Magomed blev min og min families gode ven under opholdet.
Magomed sagde i efteråret '13, da Viktor Janukovitjs tog til Moskva, og studenterne samledes på Maidan: ”Bjarne, hold øje med Ukraine. Putin og hans mafiastyre vil ikke miste Ukraine.”
I månederne med Maidan sad jeg i timevis og så livestream fra Kijev. Jeg fik det russiske oversat af Magomed og begyndte at skrive mine små twit-digte om det, jeg så. Jeg begyndte at læse mere om Ukraines historie, læste Andrej Kurkovs bøger og 'Blodlands' af Timothy Snyder.
Samtidig fik jeg Facebookvenner, som delte mine indlæg, og twitterfølgere, som retwittede mine små digte. Nogle gange til 250000 følgere. Jeg skrev læserindlæg for at råbe den danske presse op, men der var ikke den store interesse i Danmark for, hvad der skete i Ukraine
I dagene fra 18. – 22. februar så jeg via livestream, hvordan demonstranter blev skudt i et land i Europa.
Efter Janukovitjs var flygtet, invaderede russiske styrker Krim, Putins specialstyrker organiserede oprør i Østukraine og en egentlig krig med deltagelse af russiske styrker begyndte.
- Tilfangetagelsen af den ukrainske pilot Nadija Savtjenko juni 2014 og bortførelsen af hende til russisk fængsel. - Nedskydningen af MH 17. - Over 9000 dræbte, har alle været mere end blot overskrifter i 'Kyiv News' for mig, der er desværre igen krig i Europa.
Da jeg første gang tog til Ukraine, blev jeg advaret af en herboende russer. Jeg beroligede hende med, at der jo ikke var krigshandlinger i Kijev. Men det, hun mente, var, at jeg skulle passe på fascisterne. Ved sidste valg i Ukraine blev der dog valgt færre højreekstreme, end der er valgt i de fleste andre Europæiske lande.” Bjarne Kim Pedersen
Forfatteren er ikke antirussisk, men imod det kleptokratiske styre Janukovitjs stod for i Ukraine. Han mener at ukrainerne fortjener støtte til en fremtid som ikke er styret af hverken korruption eller Putin.
Himlens hundrede på Maidan var de første som i mange år døde for en tro på Europas fremtid.
Eventyret og digtene er oversat til engelsk og ukrainsk.
10 kr. fra hver bog går til organisationen Hjælp Ukraine, som sender nødhjælp til Ukraine.

https://www.facebook.com/permalink.php?story_fbid=806849712792941&id=367429760068274&substory_index=0

torsdag den 3. marts 2016

https://www.youtube.com/watch?v=7IPGX_6RTIA&feature=youtu.be

LIVE https://www.youtube.com/watch?v=7IPGX_6RTIA&feature=youtu.be


Naida Savchenko

 The Steafast Tin Soldier in English, Ukrainian and Danish

The Steadfast Tin Soldier

”’Tin soldier!” A small boy shouted and clapped his hands; they were given to him because it was his birthday and he immediately set them up on the table. All the soldiers looked exactly alike except one who seemed a little different…”
H.C. Andersen

Many years later there was a girl far from Denmark whose name signified ‘hope’. She was born as the daughter of a mechanical engineer and a seamstress. She grew up with old motor cycles. At the workshop they were split into spare pieces and then pieced back together before they once again could carry her away on full speed.
The mother would like her to design beautiful dresses at a design school.
But she wanted to fly. She wanted to join the air force.
They said njet
and njet
and njet.
However, in the end she got in the uniform. At first as radio operator at the railroad forces, later on she became a paratrooper and the only woman in the peacekeeping operation of Ukraine in Iraq.
Back again she once more applied to the air force. This time she directly contacted the minister who was responsible for all of the soldiers.
And this forth time she was accepted. Four years later she graduated and was allowed to fly high in the sky. She came back and flew with a helicopter unit.
When the students gathered up at the Maidan, she was there too, at first as practical assistance together with her sister. There were a lot of things to do when several hundred thousand people were gathered to remove a corrupt president from office. The atmosphere was a lot like Olga Perekhrest describes it in:

MAMA, I’M NOW AN EXTREMIST
By Olga Perekhrest

Hi, mom, I’m – an extremist.
Wearing flags that are yellow and blue,
wrapping bridges with chains to lock too
with drives on Mezhyhirya for house trips.

You know, mom, I’m – an extremist.
Singing: “…glory’s not perished yet”,
I believe in all heroes’ éclat,
wracked in nighttime regrets
of ultra-rightists and lefts.

Mom, I’m now an extremist
our slogans – harsh and tough
our helmets, masks and scarves
all these could be the reason
I will spend 10 years in prison,
away from home, on hold,
and will not come in from the cold.

The system has special skills –
to break our spines and ribs
so today our main duty is
to save friends from the pressure that kills.

What sense is there now to stay silent?
I have nothing to lose now, at least.

So, mama – I’m now an extremist.

Later on the little soldier joined the forces of self-defense, who was in the front rank when Berkut attacked. In the worst days it looked like a battle scene from The Lord of The Rings. She also had to use her first aid education when every fallen activist needed help. Those days the independence square was desecrated with blood of the indignant people.
Many fell and to this very day, there are burning lights for those who were killed at the time when she and others recreated the dignity of the country.
A new president was elected; unfortunately the country also came under attack by the little green men from the neighbouring country.
She wanted to fight for her county but instead she was put in a department far from the frontline.
The little soldier resigned from her own unit and signed up at the voluntary battalion, which she knew from Maidan.
She started training other voluntaries in the art of being a soldier and war medicine.
In an attempt to free some wounded soldiers she was taken hostage by little green men on the 18th of June 2014.
The following day she was shown on a video where she is handcuffed in a place looking like a gymnasium.
On the 20th of June a stinking bag was thrown over her head and she was transported by six different cars. She could look out under the bag and recognize both the model and colours of the cars. She asked her kidnappers questions, which led to her being blindfolded.
The president’s prosecution claims that she crossed the border without permission and was arrested. At the same time they are charging her for being responsible for two Russian war correspondents being killed while they were at a roadblock with the Russian forces.
The little soldier was transported to a prison in Moscow. Even though she served as a soldier in the war, the president says that it – in fact – is not a real war. His soldiers are not soldiers, and if they are, then they are suddenly on vacation with all of their military equipment from the departments they are a part of.
In this modern time it is possible to clarify that the little soldier’s telephone was not at all close to the place, where the two dead journalists’ phones were.
There is no law, not even for soldiers, which gives the president the right to kidnap prisoners to another country.
That is the Geneva Conventions.
-Trials of war captives must maintain the fundamental guidelines for fair legal proceedings.”

She has not received a fair trial. The defence cannot get permission to present evidence of her innocence in the case of the responsibility of the two journalists. At a time there were even demands of her being sent to a psychiatric hospital.
While she is being held in her cell in Moscow she has been elected to the Ukrainian parliament and therefore left the army.
In the newspapers in Moscow she is described as a killing machine in a dress. In a protest against the bad treatment she has received and the illegal restraining, she has decided to go on a hunger strike.
The little soldier holds a speech from the cell she is being held in:
Over the last year I have learned to speak Russian. I do not have any hatred towards Russians, even though that is what the prosecutions are charging me for.
I did not kill those Russian journalists.
I have discovered that I have many friends here in Russia. This is my first visit to Russia and so far I have spent all of my time here in jail. I have not talked with many Russians before. I receive your letters, and I know that you are able to think for yourself.
You have your own opinions. You have broad minds and you can tell right from wrong in your head and in your hearts. You do not think of us Ukrainians as your enemies as I do not think of you as my enemies, either.
I will never say that Russians are bad. That does not include the lying and corrupt investigators and judges. But you have to understand – there are no bad nations, only bad individuals. I will not say that there individuals, whom I despise and will never respect, are good people. But I respect, appreciate and truly love many Russians. Thank you for your support.
I will not move from this spot, because I believe that the convoy escorting me presents a danger to my life.
They have repeatedly insulted my national and personal dignity and the Ukrainian language. And they have behaved in a vulgar manner towards me.
The convoy and marshals also manhandled my mother, who is a 77-year-old woman. They have used brute force against her.
I will also like to add – I want to be friends with any Russian who will refuse to go armed to my country, Ukraine, and kill my people.
Thank you.’

The little soldier is still prisoned in Moscow.
She is getting thinner and thinner because of her hunger strike.
She no longer believes that she will leave the prison alive.
I have, myself, seen her picture on a wall at the museum of the Great War. A picture of her is placed in the hall together with pictures of all of the Ukrainian soldiers, who have been killed action. Everyone surrounded by the remembrance poppies as a symbol of peace.
She is still alive, but how long before her name will join the board of heroes?
I carry a poppy near my heart, little soldier. As a memory of the peace march in Kyiv the 9th of May and of her birthday two days later.

There are heroes who
sacrifice themselves and fight for
everything we hold dear

Бьярне Кім Педерсен має квітку маку завжди поряд зі своїм серцем. Фото: Йоханес Вамберг Андерсен
ПТН, 08/07/2015 - 12:15 ELENA YANYKH
  1. Стійкий олов'яний солдатик

Данський письменник Бьярне Кім Педерсен надіслав Newsgerrig.com свій твір, присвяченний українській жінці-пілоту #NadiaSavchenko.
Бьярне Кім Педерсен один із письменників острова Фюн, який разом з 14 графіками і 12 письменниками брав участь у створенні книги «Попутник».
Для видання «Попутник – любителям фантастики Г. Х. Андерсена» графіки і письменники мали надати свої роботи, створені під впливом творчості Андерсена. Книга вийде завтра, 8 серпня, і має фінансову підтримку фестивалю Ганса Християна Андерсена.
«''Олов'яні солдатики!'' – виголосив хлопчик, плескаючи в долоні; він отримав їх на день народження і розставив на стіл. Солдатики були схожі між собою і тільки один трохи відрізнявся...».
Г. Х. Андерсен
Багато років потому далеко від Данії жила одна дівчина на імя Надія. Вона народилася у сім'ї інженера-механіка та швачки і росла поряд зі старими мотоциклами. У майстерні їх розбирали на запчастини та збирали знов, перш ніж катати дівчинку на повній швидкості.
Її мати хотіла, щоб вона розробляла гарний одяг у школі дизайну.
Але ні, вона буде літати. Вона вступить до авіаційного університету.
Вони сказали «ні» знову і знову «НІ».
Однак, врешті-решт їй дозволили приїхати у військовій формі. Вперше, як радиста залізничних військ, пізніше їй було дозволено стати десантником і вона була єдиною жінкою в миротворчій місії України в Іраку.
Після повернення вона знову пішла до авіаційного університету. Склала іспити і могла літати високо в небі. Коли студенти зібралися на Майдані, вона була також з ними, допомогала разом зі своєю сестрою. Потрібно було багато чого робити, коли кілька сотень тисяч людей зібралися, щоб викинути корумпованого президента за ворота.
Настрій був такий, як пише Ольга Перехрест у вірші «Мамо, я тепер екстреміст» (вірш можна прочитати данською і англійською мовами).
Пізніше вона була в силах самооборони, які стояли в першому ряду, коли загони «Беркута» атакували. У найгірші дні все було схоже на удари Володаря Перснів. Їй доводилося застосовувати навички надання першої допомоги у дні, коли Майдан Незалежності був осквернений кров'ю повсталих людей.
Багато загибло, і сьогодні горить яскраве вогнище для тих, хто загинув, коли вона й інші люди відновили гідність країни.
Новий президент був обраний, на жаль, країна також зазнала нападу із застосуванням зброї сусідньої країни і «зелених чоловічків».
Вона продовжила боротися за свою країну, але далеко від фронту. Жінка-солдат сформувала своє відділення і приєдналася до добровольчого батальйону, який знала ще з Майдану.
Надія прийшла навчати інших добровольців навичкам військової медицини і мистецтву бути солдатом. Під час спроби врятувати поранених солдатів її захопили «зелені чоловічки» 18 червня 2014 року.
Наступного дня її показали на відео, де вона сидить в наручниках у приміщенні, схожому на спортивний зал.
20 червня їй надягли на голову смердючий мішок і повезли у невідомому напрямку, змінюючи постійно автомобілі. Крізь мішок вона змогла розпізнати моделі машин і їхні кольори. Вона ставила запитання викрадачам, тоді вони зав'язали їй очі. За даними російської прокуратури, вона перетнула кордон без дозволу, тому і була заарештована.
Російска влада закидає їй вбивство двох російських військових кореспондентів, які були з їхніми військами на блокпосту і потрапили під обстріл.
Її доправили у в'язницю в Москві. Вона насправді була солдатом тієї війни, яку офіційна влада війною не визнає. Солдати російського президента – не солдати, а якщо вони і є, то були у відпустці і просто взяли усю свою військову техніку з підрозділів, частиною яких вони є.
Трохи згодом ми дізналися, що сигнал телефона цієї непохитної жінки-солдата був далеко від того місця, де загинули двоє журналістів.
Якщо в Україні немає російських солдат, то хто дав право їхньому президенту викрадати полонених і вивозити в іншу країну?
Це називається Женевські конвенції
«– Судове переслідування військовополонених має відповідати основним принципам справедливого судового розгляду».
Вона не розраховувала на справедливий судовий розгляд. Її адвокатам не дозволили надати докази її невинуватості. Надію навіть хотіли відправити до психіатричної лікарні.
Під час перебування у своїй камері в Москві, на батьківщині її обрали депутатом парламенту.
Пропагандистські російські газети зображають її як машину для вбивства у сукні. Через ганебне ставлення до неї у в`язниці і на знак протесту проти незаконного затримання, вона оголосила голодування.
Маленька жінка-солдат говорить через ґрати:
«За останні півроку я навчилася говорити російською. У мене немає ненависті до росіян, хоча це те, у чому прокурор звинувачує мене.
Я не вбивала російських журналістів...
Я зрозуміла, що у мене багато друзів у Росії. Це моя перша поїздка до Росії, нажаль вона триває у в'язниці. Я не маю змоги поспілкуватися з багатьма росіянами. Але я отримую їхні листи і знаю їхні справжні думки.
У вас є власна думка, і я можу відокремити правду від брехні у ваших голові і серці. Я не вважаю, що ми, українці, можемо бути вашими ворогами, і я не вважаю жодним чином вас моїми ворогами.
Я б ніколи не сказала, що росіяни погані люди. Це не стосується брехливих і корумпованих слідчих і суддів. Але ви маєте розуміти, не існує поганих країн – лише погані окремі особи. Я хочу сказати, що ці люди, яких я зневажаю, не завадять мені поважати хороших людей. Дякую за підтримку.
Я не хочу покидати цієї в'язниці, тому що охоронці-конвоїри становлять небезпеку для мого життя.
Вони знущаються над моєю національною та особистою гідністю, українською мовою і поводяться образливо.
Охоронці також жорстоко поводяться з моєю мамою, 77-річною жінкою. Вони використовували грубу силу проти неї.
Я хотіла би також додати – я хочу товаришувати з усіма росіянами, які відмовляються взяти в руки зброю і йти до моєї країни, щоб убивати моїх співвітчизників. Дякую».
Тендітна жінка все ще перебуває у в'язниці в Москві.
Ще тонкіша і стрункіша після голодування.
Вона навіть не думає, що вийде з в'язниці живою.
Але я бачив її фотографію в музеї Великої Вітчихняної війни. У фойє знаходиться її фотографія з зображеннями всіх українських солдатів, полеглих в бою. Всі в оточенні маків – символа миру.
Вона ще жива, але скільки це триватиме, перш ніж її ім'я потрапить на дошку героїв серед усіх інших героїв?
Квітка маку завжди поряд з моїм серцем, маленька жінка-солдат. Пам'ять про мирний марш у Києві 9 травня і її день народження двома днями пізніше.
Є герої, які
жертвують собою і борються за те,
чим ми дорожимо
Бьярне Кім Педерсен



DEN STANDHAFTIGE TINSOLDAT

"'Tinsoldater!' Det råbte en lille dreng og klappede i hænderne; han havde fået dem, for det var hans fødselsdag, og stillede dem nu op på bordet. Den ene soldat lignede livagtig den anden, kun en eneste var lidt forskellig... " H.C. Andersen

Mange år senere var der en pige langt fra Danmark, hvis navn betyder håb. Hun blev født som datter af en maskiningeniør og en syerske og voksede op med gamle motorcykler. På værkstedet blev de delt i lige mange stykker de var af og samlet, inden de igen kunne føre pigen i fuld fart.
Moderen ville gerne have hende til at udtænke flotte klæder på en designskole.
Men nej hun ville flyve. Hun ville ind på flyvernes Universitet.
De sagde njet
og njet
og njet
Dog til sidst fik hun lov til at komme i uniform. Først som radio operatør ved jernbanestyrkerne, senere fik hun lov til at blive faldskærmssoldat og var den eneste kvinde i Ukraines fredsbevarende mission i Iraq.
Tilbage igen søgte hun igen ind på flyvernes Universitet. Denne gang spurgte hun direkte den minister, der havde hele ansvaret for alle soldaterne.
Og denne fjerde gang kom hun ind. Fire år senere fik hun sin eksamen og måtte flyve højt på himlen. Hun kom tilbage og fløj med en helikopterenhed.
Da studenterne samledes på Maidan, var hun også med, først lidt som praktisk hjælper sammen med sin søster. Der var mange ting, som skulle gøres, når flere hundrede tusinde mennesker var samlet for at smide en korrupt præsident på porten. Stemningen var sådan ,som Olga Perekhrest skriver i:

MOR JEG ER NU EN EKSTREMIST
af Olga Perekhrest,

Hej mor, jeg er en ekstremist
klædt i gul-blåt flag
jeg har spærret broerne med kæder til at låse
jeg var med på bilturen til Mezhyhirya-residensen

Du ved mor, jeg er - en ekstremist
synger: "heltemod er ikke udryddet endnu"
jeg tror på helte,
jeg er hærget af nattetimers debatter
med ultra-højre og venstreorienterede.

Mor, jeg er nu en ekstremist
vores slogans - barske og hårde
vores hjelme, masker og tørklæder
alt dette kan være årsagen
jeg kan blive sendt 10 år i fængsel
væk fra hjemmet, på stand by


jeg vil ikke komme ind fra kulden
Systemet har særlige evner
til at brække vores pigge og ribben
så i dag er vores største mål
at redde vennerne fra den magt, der dræber
hvilken mening er der i at være tavse
jeg har intet at tabe, i det mindste.

Så mor - nu er jeg EN EKSTREMIST


Senere var hun med i selvforsvarsstyrkerne, der stod i første række, når Berkut angreb. I de værste dage lignede det et slag fra Ringenes Herre. Hun fik også brug for sin førstehjælpsuddannelse, når alle de faldne aktivister skulle hjælpes. De dage hvor frihedspladsen blev besudlet med blodet fra det oprørske folk.
Mange faldt og den dag i dag brænder der lys for de dræbte, dengang hun og de andre folk genskabte landets værdighed.
En ny præsident blev valgt, desværre blev landet også angrebet med våben af nabolandets små grønne mænd.
Hun ville kæmpe for sit land, men i stedet kom hun i en afdeling langt fra fronten.
Den lille soldat aftrådte sin egen enhed og meldte sig hos den frivillige battalion, hun kendte fra Maidan.
Hun kom til at træne andre frivillige i kunsten at være soldat og krigsmedicin.
I et forsøg på at redde nogle sårede soldater blev hun taget til fange af små grønne mænd den 18. juni 2014.
Dagen efter blev hun vist frem på en video, hvor hun sidder i håndjern i noget, der ligner en gymnastiksal.
Den 20. juni fik hun trukket en stinkende sæk over hovedet og transporteret med seks forskellige biler. Hun kunne kigge ud under sækken og kunne kende både bilmodeller og farver. Hun stillede spørgsmål til bortførerne, så de gav hende bind for øjnene.
Præsidentens anklagemyndighed påstår, at hun krydsede grænsen uden tilladelse og blev anholdt.
Samtidig sigter de hende for at have haft soldateransvaret for, at to russiske krigskorrespondenter, som var med de russiske styrker ved en vejspærring, blev dræbt.
Den lille soldat blev ført til et fængsel i Moskva. Hun er faktisk en soldat fra en krig, som præsidenten siger, ikke er en krig. Hans soldater er slet ikke soldater, og hvis de er, så er de på ferie og har lige taget alt deres militærudstyr med fra de afdelinger, de er en del af.
Og i denne moderne tid kan man se, at den lille soldats telefon ikke var i nærheden af det sted, hvor de to journalisters telefoner var.
Der er ingen lov, heller ikke for soldater, som giver præsidenten ret til at bortføre fanger til et andet land.
Det hedder Geneve-konventioner.
"- Retssager mod krigsfanger skal overholde grundlæggende retningslinjer for en retfærdig rettergang."
Hun har ikke fået en retfærdig rettergang. Hendes forsvarer må ikke få lov til at fremlægge beviser på, at hun ikke kan have ansvaret for de to journalister. På et tidspunkt ville de også sende hende på et psykiatrisk hospital.
Mens hun har siddet i sin celle i Moskva, er hun også blevet valgt til det ukrainske parlament og har derfor taget sin afsked fra den ukrainske hær.
I præsidentens aviser i Moskva bliver hun beskrevet som en dræbermaskine i kjole, og hele den dårlige behandling fik hende til at gå i sultestrejke i protest mod den ulovlige tilbageholdelse.
Den lille soldats egen tale fra fangeburet hun bliver udstillet i:
'Det sidste halve år har jeg lært at tale russisk. Jeg har ikke noget had til russere, selv om det er det, anklageren sigter mig for.
Jeg dræbte ikke russiske journalister....
Jeg har fundet ud af, at jeg har mange venner i Rusland. Det er min første rejse til Rusland, og indtil nu har jeg tilbragt hele tiden i fængsel. Jeg har ikke talt med særlig mange russere. Jeg modtager jeres breve, jeg kan se, at I selv kan tænke.
I har jeres egne meninger, I kan tænke store tanker, og I kan skille sandhed fra løgne i jeres hoveder og i jeres hjerter. I anser ikke os ukrainere for at være jeres fjender, og jeg anser heller ikke jer for mine fjender.
Jeg vil aldrig sige, at russere er dårlige folk. Det indbefatter ikke de løgnagtige og korrupte undersøgere og dommere. Men I må forstå, der er ikke dårlige lande - kun dårlige enkeltindivider. Jeg vil ikke sige at disse individer som jeg foragter og aldrig vil komme til at respektere, er gode mennesker. Men jeg respekterer og elsker mange russiske folk. Tak for jeres støtte.
Jeg vil ikke flyttes fra dette fængsel, fordi jeg tror, at de vagter, som skal eskortere mig, udgør en fare for mit liv.
De har gentaget fornærmelser mod min nationale og personlige værdighed, det ukrainske sprog og opført sig krænkende.
Vagterne har også mishandlet min mor, en 77-årig gammel kvinde. De brugte brutal magt mod hende.
Jeg vil også tilføje - jeg vil være venner med alle russere, som nægter at tage våben i hånden, for at tage til mit land, for at dræbe mit folk.
Tak'
Den lille soldat sidder stadig i fængslet i Moskva.
Tyndere og tyndere efter sultestrejken.
Hun tror ikke selv, hun slipper ud af fængslet i live.
Men jeg har selv set hendes billede på museet for den store krig. I forhallen står et billede af hende sammen med billederne af alle de ukrainske soldater, der er faldet i kampen. Alle omgivet af valmuer som fredens symbol.
Hun lever, men hvor længe går der inden hendes navn kommer til at stå på heltetavlen mellem alle de andre helte?
Jeg bærer en valmueblomst ganske nær mit hjerte, lille soldat. Et minde om en fredsmarch i Kyiv den 09. maj og hendes fødselsdag to dage senere.


Der er helte som
ofrer sig og kæmper for
alt hvad vi har kært