lørdag den 30. april 2022

30.04.2022 VIRA HYRYCH

 

30.04.2022 VIRA HYRYCH

Et helt tilfældigt offer
for Putins terror,
eller endnu en dræbt journalist.

En aften i Kyiv
mon ham der trykker
på knappen
sidder og hygger sig
et sted på Krim
det er også stjålet land.

Kære russer
kan I fortælle mig
noget positivt jeg
kan skrive om Rusland
i øjeblikket.
Som en menneskabt pest
spreder I død og ødelæggelse
over Ukraine
over Europa.
Jeg har lige set
jeres russisk ortodokse kirkes
budskab:
”Du er en russisk kriger
Din pligt
at udslette den Ukrainske
nation fra jordens overflade”
Er det en del
af denne ’pligt’
at sende terrormissiler
mod Ukrainske huse.

Jeres egen præsident
viste jo
terrorvejen
allerede i 1999
hvor han sprængte
jeres egne højhuse.

Jeg står stille
et øjeblik
og tænker på
journalisten Vira Hyrych
der blev et uskyldigt offer
denne aften
i Kyiv.








torsdag den 28. april 2022

29.04.2022 UKRAINSKE BØNDER

 

29.04.2022 UKRAINSKE BØNDER

De ukrainske bønder
sår marker
iført hjelme og
skudsikre veste i 2022.

Det er den vilje 
til at Ukraine vil
overleve
der går i blodet på folk
som dig og mig.

Samtidig
stjæler de russiske
besættelsesstyrker
korn fra ukrainske lagre.
De stjæler kornet
som de gjorde
dengang under Stalin
da de udførte Holodomor

HOLODOMOR
Stalins folkemord
dræbte millioner i
krigen mod folket

måske har du aldrig
hørt om Holodomor
det var jo Sovjethistorikerne som skrev
historien.

Dengang forsøgte Stalin
at udrydde ukrainerne
og alt hvad der var ukrainsk
senere nakkeskød de
ukrainske intellektuelle i Sandarmokh.


Men Ukraine lever
og vil overleve
se
de ukrainske bønder
den ene dag
fjerner de russisk panser
den næste dag
tilsår de
den sorte jord
for Ukraine
og alle heltene

solsikkerne vil blomstre...








onsdag den 27. april 2022

28.04.2022 "DE BEFRIEDE"


28.04.2022 ”DE BEFRIEDE”

De er gået på gaden igen
”de befriede” i Kherson.
Den befrielse Putin
talte om
da han sendte
Zwastika styrkerne ind i Ukraine
vil de ikke kendes ved
de føler sig besat,
måske skulle han
have lyttet til
efterretningschef Narisjkin der blev offentlig
ydmyget som en anden skoledreng,
jeg tror dog ikke
han er sluppet med
at skulle skrive flere ark med.
”Jeg må ikke modsige Putin
Jeg må ikke modsige Putin…”


Jeg har endnu ikke hørt
om han er ramt af
selvmordsbølgen i Rusland
Udrensning blev det kaldt under Stalin.

Måske Putin har studeret
Hitlers indtog i Østrig
og Sudeterland.
Der er jo så mange andre måder
han efterligner
tyskernes Lebensraum.
Han skulle hellere beundre
det mod
Ukrainerne kæmper med
både ved fronten
og i de besatte områder.

Gad vist hvad de unge
russiske soldater tænker
når de står over for
blå gule flag
båret af civile.
Hvor finder de hadet
når de slår løs
på 70-årige bedstemødre.


Det er jo folket på gaden
du er så bange for Putin.
Og de vil ikke have din falske afstemning
for at blive indlemmet i din russiske verden.
Det var det folk
der skabte Værdighedsrevolutionen
og sendte din klon
Janukovitj i eksil hos dig.
Hvis nogen havde fortalt
dig sandheden i stedet for
alle de løgne om
amerikanere og nynazister.
Prøv lige at kigge på
din Vagnerchefs
tatoveringer.
Inden dine folk igen
får ordre til at slå løs
på bedstemødrene i Kherson.









tirsdag den 26. april 2022

27.04.2022 DANSKE SVIN TIL PUTIN

27.04.2022 DANSKE SVIN TIL PUTIN


’Bønder, tømre og jyske knejte’
der var engang
I var med i oprør
nu tjener I
Kleptokratiet
og en krigsforbryder.

Svin til Putin
kunne I lige så godt
kalde jeres
virksomheder.

Var det i orden
det værnemagerne gjorde
dengang?
Nej vel
en del blev dømt
andre gik under
radaren.
Det kan godt ske
igen
at loven ikke har forbudt jer

at være i Rusland,
men har I
ingen moral,
når I ser de bagbundne
nakkeskudte ukrainere

ved I godt
at russerne stjæler ukrainsk hvede
og sender det
til det besatte Krim.


Den russiske hær
version 2022
minder ret meget om
den tyske Wehrmacht
som hærgede fra 1938 – 45

STOP
nu med at støtte Putins krig
fra de danske landbrug i Rusland

Idavang A/S
AgroEast A/S
Goodvalley A/S
Krasnodar A/S
plus et par stykker til
ifølge Politiken

måske er det jer folkehæren anno 2022
skal gå imod,
’bønder, tømre og jyske knejte’
nu skal vi sejre mod Kleptokratiet.







mandag den 25. april 2022

26.04.2022 SER DU MÅNEN ALEXEY?

 

26.04.2022 SER DU MÅNEN ALEXEY?

Det er ikke ISIS
men russiske soldater
måske separatist-russere
fra den såkaldte Donetsk Folkerepublik
der har kidnappet
Alexey Novikov
og sendt en video
fra hans egen telefon
til hans mor
Olga Novikova
hvis hun ikke betaler
5000 Euro
vil den næste video
vise henrettelsen af
hendes søn.


Mariupol helvede
skabt af Putins
begrænsede militæraktion
som den kun må kaldes
i den russiske verden,
jeg kan ikke se
forskellen mellem ISIS
og russiske soldater
der kræver løsepenge.

Mange af Zwastika soldaterne
har også trænet
terroristadfærden i Tjetjenien
hvor de har
hærget med kidnapninger
og løsepenge
ofte betalt for lig
af nakkeskudte.


Måske er de her terrorister
Kadyrovites eller Wagnerfolk
eller andre russiske mænd
der er bedst til terror mod civile.

Må du få lov til at se
solen stå op en ny dag
i frihed
Alexey Novikov!






søndag den 24. april 2022

25.04.2022 DINEX OG NIELS THORBORG

25.04.2022 DINEX OG NIELS THORBORG


Vi havde
gullashbaroner
under første verdenskrig
som tjente penge på at handle med tyskerne
Vi havde
værnemagervirksomheder
under anden verdenskrig
som tjente penge på at handle med fjenden.

Vi har i dag
Zwastika virksomheder
der tjener penge på
Putins udryddelseskrig
mod Ukraine,
hans mål er at udslette
alt hvad der er Ukrainsk
og I
der tjener ussel mammon
på at hjælpe ham
får blod på hænderne.
I skal huske på
med vor tids
teknik
kan vi altid finde
blodspor under neglene
uanset
hvor længe
I står ved håndvasken
og vasker jeres hænder

eller lader
jeres fortjeneste
hvidvaske af banker
og andre med en
flosset moral,
i sidste ende
hjælper alle de fine ord
i jeres ’Code of Conduct’
ikke meget
når I tjener penge
på Putins krigsforbrydelser.


(Foto Ekstrabladet, Inform Napalm, Kyivindependent)






24.04.2022 ORTODOKS PÅSKETERROR

 

24.04.2022 ORTODOKS PÅSKETERROR

Et offer
på Putins påskebord
endnu et missil
mod ukrainske huse.
Kig lige
på denne unge mor
og hendes baby,
jeg er farfar
og bliver det snart igen.
Jeg kan mærke smerten
her er et ansigt
på døden
der meningsløst rammer
Ukraine hver eneste dag

og
der sidder
mennesker i Danmark
i Tyskland
der stadig forstår Putin.
Endnu flere
går i Serbien rundt
med russiske flag.
Flest i Rusland
stiller op og former
Zwastika
mens de vil befri
Ukraine.

Er terrordrab
en befrielse?
Jeg er sikker på
Putin modtager en
velsignelse af Kirill
for at ramme ’et militært mål’
mens ukrainerne i Odesa
begraver hans terrorofre
Valeriia Glodan
hendes 3 måneder gamle datter Kira
bedstemor Liudmyla
og de andre ofre for
russisk terror.








lørdag den 23. april 2022

23.04.2022 KLYNGEBOMBER MOD HOSPITALER

  23.04.2022 KLYNGEBOMBER MOD HOSPITALER


Det sidst kendte
russiske angreb mod ukrainske hospitaler
er angrebet i Lyman
et forbudt våben
mod et forbudt mål
efter Geneve-konventionerne,
Smerch raketter med
klyngebomber
spreder død og ødelæggelse.

Helt tilbage i 1992
skrev jeg om slavers
angreb på det røde kors
der burde frede humanitære mål.

RØDE KORS
Røde kors malet på store vinduer
i den skoler,
der nu er hospital.

Trådkorset i kikkertsigtet
som vi husker det
filmet til gys.

Andre ser det røde kors
og sigter,
det er ikke film.

Hvad mon de tænker
i den korte stund
inden skuddet rammer
og øjet
ser et rødt kors splintres.

Et skud der ramte! *

Jeg ved ikke hvorfor
de russiske soldater
har hospitaler og civile
øverst på listen over
angrebsmål?
Er det sådan
at terror mod
civile mål
er en del af strategien.

I krigen mod
ISIS eller DAESH
talte vi alle om
terroren
mod civile mål,
er det sådan
at Putins
Zwastika hær
netop nu er
Europas
ISIS eller DAESH terrorister?
Russisk ortodoks terror
mod Europa.



* Den hængte ørn


Billeder Taras Revunets and Sergei Orlov BBC












torsdag den 21. april 2022

22.04.2022 RUSSISK OLIE TIL NORGE

 22.04.2022 RUSSISK OLIE TIL NORGE

Der var engang
nordmændene
kæmpede mod en
pest der bredte sig
i Europa,
som dansker
har jeg altid
beundret jeres kamp
mod tyskerne

men I havde også
Vidkun Quisling
og i dag
hvor en ny pest
breder sig
med Zwastika angrebet
mod en suveræn nation
i Europa
ser det ud til at Norge
er blevet en
kræmmernation,
I har sågar eksporteret
Quisling
så det kan bruges
andre steder
selv om Altkansler Schröder fører
Quislingfeltet.
Men I har jo også
en historie med
jeres egen Treholt.

Derfor
kunne I godt stå
solidarisk med Ukraine
ellers
kan jeres samhandel
blive en norsk version af
’blood for oil’
eller bare
en norsk støtte
til Putins krigsforbrydelser

og vi
vil råbe Quisling efter jer.  







onsdag den 20. april 2022

21.04.2022 DEPORTATION

21.04.2022 DEPORTATION


Deportation
version 2022
er de ukrainere
der bliver ført til Rusland,
først stop
er FSB afhøring
og måske en massegrav
hvis du er ukrainsk veteran
eller bærer ukrainske symboler,
jeg bærer selv
Trezyb på mit bryst,
andet stop
er en filtrationslejr
her i den russiske verden
er det blevet kriminelt at være
ukrainsk.

Når jeg kigger i
historien
er det en uendelig
undertrykkelseshistorie
husk lige
at Stalin måske dræbte
flere ukrainere i Holodomor
end Hitler
dræbte jøder i Holocost
men
det var dengang
den russiske verden
skrev historien,
det danske folketing har heller
ikke anerkendt Holodomor som folkemord!
Husk også
Sandarmokh hvor de ukrainske
intellektuelle blev henrettet
Husk Vasyl Stus
han blev dræbt i Perm
men hans ukrainske digte
lever videre.

I filtrationslejrene
bliver ukrainerne frataget
deres papirer
og sendt til fjerne
egne af Rusland.

Den russiske verden
er ikke kommet videre end
de var dengang.
Tjetjenien 23. februar 1944
Krim tatarerne 18. maj 1944
I alle de områder
der blev besat af USSR
blev det de mente var ’samfundsfjender’
deporteret til Gulag

Siden 2014
har de genoptaget forfølgelsen af tatarerne på Krim

KRIM 1944
kreaturvogne
blev fyldt med folkefjender
børn, kvinder og mænd

KRIM 2014
jøderne pakker
bederullerne sammen
flugt med tatarer

KRIM 2016 … 2022
sæt tatar'ne fri
de kan ikke dømmes ved
en rigtig domstol

Og nu breder deportationerne sig
til alle de områder
Zwastika styrkerne har besat.









tirsdag den 19. april 2022

20.04.2022 SE DE KLEPTOKRATISKE RUSSERE

 20.04.2022 SE DE KLEPTOKRATISKE RUSSERE

Kleptokratiseringen
af et helt
samfund
når den øverste
er kulturbærende tyv
så må det brede
sig
hele vejen ned
til alle borgere

Putin startede
senest som tyv
dengang i Sankt Petersborg
og
det er kun blevet værre
tænk lige
hvor meget den almindelige
russer kunne have fået
hvis Putin og hans bande
ikke skulle have haft
deres del til
at bygge paladser
og andehuse af guld.

Jeg har selv set guldstilen
på Janukovitj palads i
Ukraine
det var derfor Jannik blev
jaget af pladsen.

Tænk lige på Putins
røversoldater
også kaldet orker i Ukraine
de plyndrer
hvor de kommer frem
og når de sender
pakkerne hjem til
mødte og koner
ja
så bliver pakkerne stjålet
af de russiske
postarbejdere,
det må vel siges
at være en
vellykket
Kleptokratisering

af Rusland. 







mandag den 18. april 2022

19.04.2022 KRIGSFORBRYDELSE I ²

19.04.2022 KRIGSFORBRYDELSE I ²


Det er lige så svært
at finde en god
oversættelse af
booby trap *
som det er at
forstå
ondskaben i denne slags
krigsforbrydelse
det gælder alt fra
de legetøjsbomber
der blev kastet ned
fra fly
små svævefly sendt
ind fra separatist område
dukker armeret med
håndgranater
vaskemaskiner med bomber i
sæbeskuffen
lureminer på kryds og tværs i folks hjem

til håndgranater
sprængladninger
placeret på de
bagbundne lig

civile henrettet
fordi de er ukrainere,
kig på din kammerat du russiske soldat
som du laver krigsforbrydelse sammen med
det er jer der trænger
til afnazifikation
når Zwastikaerne
skal fjernes
fra jeres russiske verden

og så hjælper det ikke at I får
medaljer af Putin
for jeres krigsforbrydelser.

*
luremine, bombefælde, civilfælde.