fredag den 20. marts 2020

VERDENS POESIDAG se oplæsning på nettet https://www.facebook.com/VerdensPoesiDagFyn/

https://faa.dk/artikel/verdens-poesidag-er-aflyst-p%C3%A5-fyn-men-digterne-l%C3%A6ser-op-alligevel?fbclid=IwAR3RgHe2SiIY1J6ZsBmgELZIaKLDVWp1qaiQ7nlf8AZlxiBysxJNQQT2iqw

Verdens Poesidag er aflyst på Fyn: Men digterne læser op alligevel

1/2
Bjarne Kim Pedersen, forlægger og forfatter, kommer en række af sine kollegaer ikke til at læse op fra scenekanten i forbindelse mehttps://www.facebook.com/VerdensPoesiDagFyn/d Verdens Poesidag i år. Det har coronakrisen sat en stopper for, men han har alligevel et bud på, hvordan de fynske digte når ud i til befolkningen.
På Fyn er Verdens Poesidag aflyst som en konsekvens af coronakrise, men de fynske digtere har alligevel tænkt sig at læse op og udbrede deres digte. Det gør de ved hjælp af mobiltelefoner og Facebook.
I lande i over hele verden binder digte en gang om året mennesker sammen på Verdens Poesidag den 21. marts, hvor digtere læser op at deres lyriske værker.
Det gælder også på Fyn, hvor sammenslutningen af Fynske Forfattere har arrangeret oplæsninger på dagen, som dog er udsat – og ret beset aflyst - på grund af coronakrise.
Det fynske bidrag til den verdensomspændende begivenhed skulle have fundet sted på Storms Pakhus i Odense, hvilket ikke bliver til noget.
Alligevel skal fynboerne og alle andre – faktisk i hele verden - nok få mulighed for at lytte til fynskproducerede digte i forbindelse med poesidagen.
De fynske forfatteres kontaktperson, Bjarne Kim Pedersen, har nemlig opfordret digterne til at gribe deres mobiltelefoner og optage sig selv på video, mens de læser op af digtene.
-Der kan jo gå måneder, før vi kan gennemføre arrangementet, så vi har opfordret alle til at bruge deres telefon og lægge optagelserne op på vores Facebookside, så folk trods coronakrise og aflysning af Verdens Poesidag stadig kan få en fynsk, lyrisk oplevelse, siger 64-årige Bjarne Kim Pedersen, der ved siden af sin post som formand for de fynske forfattere også er ansigtet udadtil hos forfatterforlaget Ravnerock.
Annonce

Bjarne Kim Pedersen

Er uddannet socialpædagog. Betragter sig som forfatter på fuld tid og arbejder på freelancebasis som pædagog.
Opvokset ved Helnæs ved Faaborg, bor i Otterup med sin kone Birgitte, som han har fire børn med.
Debuterede som digter i 1982 og har siden skrevet og udgivet digte, noveller og romaner.
Er ansigtet udadtil hos miniforlaget Forfatterforlaget Ravnerock, som nu fem år i træk har udgivet en antologi i forbindelse med Verdens Poesidag.
Den seneste antologi ”Bæredygtige Digte” rummer bidrag fra 31 digtere, blandt andre Maria Kjær-Madsen og og Elisabeth Uldall, der begge bor på Sydfyn samt Arne Herløv Petersen, Langeland.

Digte samlet i antologi

For sit eget vedkommende sidder han i hjemme i privaten på Nordfyn og har taget hul på at optage og lægge videooptagelser ud på Facebook.
Torsdag eftermiddag havde også fynske digtere som John Mason og Cindy Lynn Brown lagt optagelser på i gruppen ”Bæredygtige Digte Verdens PoesiDag 2020”.
Temaet er, som det fremgår af gruppens navn, bæredygtige digte, og med aflysningen af poesidagen og brugen af mobiltelefoner og andet, der kan optage film, er der også lagt op til, at læserne og lytterne nu får langt flere digte læst op end planlagt.
-For femte gang udgiver vi digtene i bogform som en antologi, hvor der faktisk er 31 digtere med, hvoraf 10 skulle læse op på lørdag. Alle deltagerne er blevet opfordret til at optage sig selv og lægge deres optagelser op i gruppen, og det håber jeg, de vil gøre, siger Bjarne Kim Pedersen og tilføjer, at han ser opfordringen som en mulig kærkommen adspredelse for digterne.
-Tanken er, at det er en anden form for manifestation, hvor man har mulighed for at lege og eksperimentere med sin telefon. Det er nok ikke helt dårligt i den her tid, hvor mange går hjemme og passer og leger med deres børn, slutter han.

Verdens PoesiDag





Bæredygtige Digte – Fynske forfattere
Illustreret af Ole Fick
100 sider. Pris: 150, - kr ISBN: 978-87-93272-81-1
Udkommer 21. marts

Lørdag den 21 marts klokken 15.00-17.00 fejres Poesiens dag i Storms pakhus i Odense med oplæsning af Bæredygtige Digte
Lena Krogh Bertram, Poul G. X, John Mason, Pernille Nederland, Kirsten Hyllested,
Sven-Erik Svehag, Holger Klintholm, Astrid Bjerregaard, Bjarne Kim Pedersen, Per Nielsen
Storms Pakhus Lerchesgade 4, 5000 Odense.
For alle
Gratis u. tilmelding   UDSAT PÅ UBESTEMT TID
Det er Fynske Forfattere, en undergruppe under Dansk Forfatterforening, som sammen med Odense Bibliotekerne og Storms Pakhus står for dagen.

Om Poesiens Dag
I 1999 indstiftede UNESCO World Poetry Day – Verdens Poesidag. Datoen er den 21. marts. Formålet med dagen er at udbrede kendskabet til lokale og internationale digtere samt sætte fokus på poesien som genre. Poesiens dag blev afholdt for første gang i 1999, og hvert år siden da, er dagen blevet markeret på verdensplan af mange forskellige organisationer og institutioner.

Gennem de senere år har Fynske Forfattere sammen med Odense Bibliotekerne markeret Poesiens dag på forskellig vis. I år udgiver de fynske forfattere en antologi, hvor 31 lokale digtere har skrevet digte med en bæredygtig vinkel. Forordet er klippet fra Greta Thunbergs tale ved det økonomiske forum i Davos. Bogen er illustreret af Ole Fick.

Digtene gør måske ikke den store forskel, - ord gør det ikke, ifølge Thunberg. Men ord kan måske sætte tanker i gang. Vores indbydelse til de fynske digtere, har i hvert fald sat tanker i gang hos 31 digtere. Vi er ikke klimaaktivister, men vi bor alle på denne klode hvor vejret hele tiden sætter rekorder, siger de tre fynske digtere fa redaktionsgruppen: Bjarne Kim Pedersen, Cindy Lynn Brown og Per Nielsen.

Det er femte gang, at forfatterne udgiver en fynsk digtantologi. På selve dagen vil der være oplæsning fra bogen. Det sker bl.a. med musikalske nedslag af Palle Krabbe. Og så vil der selvfølgelig være mulighed for at gå på opdagelse i alle de mange madboder i Storms Pakhus.

Støtte
Bogen er også støttet af Galleri Rasmus.





tirsdag den 25. februar 2020

23. februar Deportationen af Tjetjenere i 1944

Kronik som jeg har forsøgt at få i Kristeligt Dagblad. Men de fandt ikke plads!

 The Chechen Deportation Aka Gadelia.


TJETJENERE OG 23. FEBRUAR

Den 23. februar er det 76 år siden:
På den Røde Hærs Festdag den 23. februar 1944 ­ arresterede russiske soldater i løbet af nogle timer alle mænd i hovedstaden Groznij og spærrede dem inde natten over.
Kvinderne blev ikke spærret inde, dé fik blot ordre til at pakke deres ejendele, og sammen med deres børn holde sig parat til afrejse.
Næste morgen blev de alle læsset på amerikanske Studebaker-lastbiler: Lastbilerne var en del af de øvrige allieredes krigsforsyninger til Sovjet. Alle tjetjenerne blev kørt til en jernbanestation i nærheden af Groznij.
Det var samme skæbne der senere overgik Krim-Tatarer, store befolkningsgrupper i Ukraine, Polen og de baltiske lande.
Også tjetjenerne havde lidt store tab og tålt mange lidelser under krigen mod nazityskland, men der havde ikke været krigshandlinger i Tjetjenien. Men de fleste tjetjenske mænd gjorde tjeneste i den røde hær.
Alligevel mente Stalin at tjetjenerne havde håbet på en form for tysk befrielse, hvis det var lykkedes tyskerne at nå frem til Tjetjeniens olie.
Der findes intet historisk belæg for at tjetjenerne skulle have støttet tyskerne.
I stedet ligner det Stalins arbejde med etnisk udrensning af ikke russisk befolkning. Tjetjenerne fik tildelt etiketten ’forbrydere’, de blev slettet fra landkort og opslagsværker. Den tjetjenske republik blev opløst og deres jorder og huse blev givet bort til andre, hovedsagelig russere.
Alle tjetjenere blev deporteret, knap en halv million mennesker, mænd, kvinder, børn og gamle. Bjerglandsbyerne blev brændt ned, tjetjenerne blev drevet sammen og sendt med kreaturvogne til Centralasien og Siberien. Mange tusinder kilometer borte.
Selv tjetjenske soldater og officerer blev med den russiske sikkerhedstjeneste fundet, taget ud af tjeneste og deporteret.
Det anslås at over en fjerdel af det tjetjenske folk, over 100.000 tjetjenere døde under deportationen.
De overlevende fik først lov til at vende tilbage i slutningen af 1950’erne da Krusttoff ophævede deportationen, men når de kom hjem måtte de kæmpe en langvarig og ofte håbløs kamp for at få deres huse tilbage fra de russere som var flyttet ind.
Efter Sovjetunionens sammenbrud i 1991, hvor Tjetjenien løsrev sig fra Moskvas kontrol, er der udkæmpet to blodige krige om kontrollen med landet.
Den første Tjetjenien-krig blev udkæmpet fra 1994 til 1996 og endte med, at de russiske styrker måtte trække sig ud af landet og der blev indgået en våbenhvile. Hvor Tjetjeniens endelige selvstændighed først skulle afklares i 2001
I 1999 sendte Kreml atter tropper ind i Tjetjenien, russerne var bange for, at hvis man tillod tjetjenerne at løsrive sig, så ville ønsket sprede sig til andre republikker. Samtidig ville de også sikre sig kontrol over Tjetjeniens olie.
Putin var nu kommet ind i Kremls magtcentrum. En serie bombesprængninger i Moskva og Volgodonsk i september 1999, kostede 246 mennesker livet og sårede op mod 1.000, blev betegnet som tjetjensk terror. Og blev af Putin brugt som årsag til at indlede angrebet på Tjetjenien for at udrydde terroristerne, og starte den 2. tjetjenske krig.
Resultatet var, at den tjetjenske hovedstad, Grosnij, blev jævnet med jorden og op mod 300.000 mennesker blev drevet på flugt. Ca. 200.000 tjetjenere blev dræbt, russernes ekstreme brutalitet var med til at FSB oberstløjtnanten Aleksandr Litvinenko vendte sig bort fra Putin.
Både journalisten Anna Politikovskaja og Litvinenko har afdækket, at bombesprængningerne var Putins værk. Begge er siden blevet dræbt af folk med forbindelser til Putin.
Omkring brutaliteten i Tjetjenien kan jeg varmt anbefale den netop udkomne bog Det tabte Tjetjenien af den tjetjenske journalist Zulay Magazieva der har boet i Danmark siden 2011.

I dag regeres Tjetjenien af den tro Putin-Væbner Ramzan Kadyrov, Ramzan overtog magten da hans far Akhmad Kadyrov, blev dræbt 9. maj 2004 ved et bombeattentat, måske også udført af Putins tjenester.
Siden har Kadyrov skabt noget der ligner en velfungerende terrorstat, som tidligere har narret dansk udlændingeservice til at anbefale at tjetjenere godt kan hjemsendes. De burde læse Det tabte Tjetjenien

Sidst i januar blev tjetjeneren Imran Aliyev fundet dræbt på et hotel i Lille. Imran var bedst kendt som Mansur Stary (Gamle Mansur) en aktiv blogger der skrev og delte kritiske artikler om Kadyrov og Putin. Drabet på Imran er blot det seneste af en lang række mord eller rettere likvideringer der er udført af russiske hemmelige tjenester på eksiltjetjenere og russere som hæver en kritisk røst. Radio Free Europa har opgjort det til mindst 11 dræbte tjetjenere siden 2004 og 3 drabsforsøg. Hertil kan så lægges alle de Putin kritikere der er blevet dræbt båd i Rusland og i resten af verden med Anna Politikovskaja, Litvinenko og Nemtsov som de mest kendte i Danmark.
Den 23. august blev Zelimkhan Khangoshvili skudt ned i Berlin, da han gik i en park bliver han passet op af en cyklist. Med en Glock 26-pistol skyder manden på cyklen først Khangoshvili så han falder om, for derefter på klos hold at affyre et dræbende skud i hovedet.
Khangoshvili var veteran fra de tjetjenske krige. Han kæmpede mod de russiske styrker i begge Tjetjenien-krige, og derfor stemplede de russiske myndigheder ham som terrorist. Gravergruppen Bellingcat har siden fundet navnet på den russiske agent, der dræbte Khangoshvile, agenten blev anholdt fordi en ung fyr i parken var vågen og fulgte efter ham og så han kastede mordvåbenet i Spree-floden. De anholdt den russiske agent, da han forsøgte at køre væk på et elløbehjul nu klædt som en typisk turist i Berlin.
Desværre har de tyske myndigheder reageret meget forsigtigt for ikke at skade deres forhold til Putins Rusland. Tyskerne har både eks. STASI agenten Matthias Warnig i spidsen af Nordstream 2 og Altkansler Schröder i toppen af det russiske selskab Rosnefts.


I 2 år boede der en ingusetisk fribyforfatter i Odense under dæknavnet Alex Tor. Det var farligt for han at leve her under hans rigtige navn, han blev min og familiens gode ven, og da han forlod Danmark sagde han Bjarne, Bjarne, Bjarne, hvis der sker mig noget, vil du så skrive min historie. Min forfatterven lever stadig godt et andet sted i Europa. Men han ved aldrig hvornår der står en lejemorder på hans vej.
Jeg håber virkelig at PET og det danske politi passer på Zulay Magazieva.
I den tid Alex Tor var i Danmark samarbejdede vi om at skabe opmærksomhed omkring hjemsendelse af en tjetensk familie fra Sverige, Alex skaffede mig baggrundsmaterialet og jeg havde kontakt med svenske journalister og skrev bl.a. en kommentar i Kristeligt Dagblad den 08. januar 2013
Den tjetjenske familie lever i dag et andet sted i Europa, men efterfølgende blev alle mine netkonti angrebet elektronisk og lagt ned.
Det er siden 2013 sket adskillige gange, så der bliver holdt øje med enhver form for kritik af Putin/Kadyrov kritisk røst.

torsdag den 30. januar 2020

Fangehandel med Putin Kronik Flensborg Avis 29.01.2020

Min kronik i Flensborg avis om fangehandel med Putin. Skriv hvis I ikke kan læse den, eller køb adgang til Flensborg Avis. fla.de/Kronik


FANGEHANDEL MED PUTIN

Jeg sad søndag formiddag den 29.12.19 og så live tv fra UAtv af fangeudvekslingen ved Mayorske kontrolposten tæt på frontlinjen, som skiller Ukrainske og russiske styrker. Overvåget af russisk militærpoliti og Ukrainske styrker med skudklare våben. 76 ukrainere blev udvekslet med 127 russere.
Jeg vil hellere kalde det en fangehandel, der blev aftalt i Paris ved Minsk mødet mellem Frankrig, Tyskland, Rusland og Ukraine.
Det var ukrainske krigsfanger, nogle taget til fange i 2015. Besøgende til familiemedlemmer i det russiske område. Et par journalister.
De blev udvekslet med russiske terrorister, der bl.a. lavede et terrorangreb i Kharkiv den 22 februar 2015, hvor 4 blev dræbt ved sprængningen af en mine ved en ukrainsk støttedemonstration, de 3 som havde handlet på russiske ordrer nåede lige at få deres livstidsdom, inden Putin krævede dem udvekslet.
Andre er tidligere Berkut-folk, som deltog i nedskydningen af ca. 100 ved Maidan revolutionen, eller værdighedsrevolutionen hvor Berkuts snigskytter dræbte Himlens Hundrede. De udvekslede er Oleh Yanishevskyi, Serhie Zinchenko og Pavlo Abroskin som sad anklaget for at have dræbt 48 og såret 80 ubevæbnede demonstranter på Instytutska Street den 20 februar 2014. To andre ex-Berkut officerer Serhiy Tamtura og Oleksandr Marynchenko også sigtet for nedskydningen på Maidan var med i gruppen af udvekslede.
Ved den sidste fangeudveksling for 3 måneder siden fik Putin frikøbt et af vidnerne til nedskydningen af det malayiske fly MH17, hvor en russisk enhed transporterede BUKH missilet fra den russiske side af grænsen ind i det besatte østukraine og nedskød ruteflyet, og bagefter tog enheden tilbage til den russiske side af grænsen. Motivet til den bevidste nedskydning kan vi kun gisne om: ”måske troede de at det var et ukrainsk troppetransportfly, de havde kort før nedskudt et fly med et missil affyret fra russisk område.
Måske troede de at de ville lykkes at give Ukraine skylden for nedskydningen og dermed miskreditere den ukrainske regering. Måske ville de bare optrappe krigen, for at skabe endnu mere kaos.
Vi må huske på, at Putin har været meget tæt på de bombesprængninger, der blev tilskrevet tjetjenere og dermed legitimerede Putins angreb på Tjetjenien og den 2. tjetjenske krig. Både Anna Politkovskaja og Litvinenko sagde de havde beviser for Putins rolle i bombesprængningerne, og de er begge blevet dræbt af folk tæt på Putin.
Desværre foregår det næsten ubemærket her i Vesten, vi lader Ritzau om at beskrive, hvad der foregår.
Så trist at vi ikke prioriterer Putins Rusland højere, vi har godkendt en rørledning ned gennem Østersøen med den gammel STASI mand Warnig ved roret, en kontakt som Putin fik under sin tjeneste i DDR.
Og en tysk Altkansler som Putins ven og leder af en del af Putins inderkreds.
Gerhardt Schröder og Putin har kendt hinanden længe. Da Schröder forlod politik, blev han involveret i Ruslands energisektor og arbejdede for at sælge russisk gas til Europa. Han og Putin oprettede i 2005 North European Gas Pipeline Company, der i 2010 blev omdøbt til North Stream. Det er det selskab, der i dag lægger rør og er ledet af Warnig.
I 2017 kom Schröder ind i den russiske oliekoncern Rosnefts bestyrelse. Selskabet er på EU's sanktionsliste på grund af den russiske annektering af Krim i 2014. Jens Høvsgaards bog Spionerne der kom ind med varmen kan varmt anbefales som indføring i korruption og afpresning af vesteuropæiske politikere i forbindelse med Warnig, Schröder og Putin.
Som jeg tidligere har skrevet så pumper de korruptionen ind med gassen.
Et kleptokratisk styre, 20% af russerne har ikke adgang til et toilet, men har fælles lokum, mens
Medvedev har bygget et andehus af guld, det var derfor unge demonstranter blev anholdt for at gå rundt med gule plastikænder og sige Quack, Quack. Det var den ofte straffede Navalny og hans folk der viste kleptokratien i en af hans korruptionsvideoer.

Det var et tilsvarende kleptokratisk styre ukrainerne smed på porten ved Maidan-revolutionen. Jeg har personlig gået rundt på Janukovitj landsted og set det guldbrød han havde ladet fremstille. Vandhanerne i rent guld osv., en zoologisk have så han altid kunne servere eksotisk kød for sine gæster, alt sammen betalt med penge stjålet fra det ukrainske folk.
Lige nu ser det ud til at den gamle oligark-garde er ved at tilbageerobre magten. De støtter sig op af den nyvalgte præsident Zelenskyy, en comedy-skuespiller der tjente penge i Rusland, mens Ukrainerne smed Janukovitj på porten. Men 5 års krig med over 13.000 dræbte gør Ukraine krigstræt og Zelenskyy lovede fred og endelig opgør med korruptionen. Dagen efter udvekslingen udtalte han at han gerne ville give 100 ex-Berkut for én ukrainer. Det er et synspunkt, og jeg er enig med ham i at alle ukrainere i russisk fangenskab skal hjem, men vi får kun en varig fred, hvis der bliver en klarlæggelse af hvem, der beordrede nedskydningen på Maidan, og hvem der trykkede på aftrækkeren. I går gav en af de frikøbte, Ukraine fingeren mens han gik over mod de russiske specialstyrker fra militærpolitiet.
Fangeudvekslingen ligner en handel med Putin, hvor han har fået sine folk købt ud som udveksling med ukrainske krigsfanger, uafhængige journalister, blandt andet ansatte hos radio Free Europe.
TV2News går helt ind i de russiske medier og bringer et klip med de frikøbte russere,
som udtaler sig om fascisterne i Kijev, uden at det faktatjekkes
Hvor dårlig kan en vestlig journalistik blive, samtidig med at vestlige medier bliver anklaget for at lide af russofobi?
Konsekvent kalder vestlige journalister det også en borgerkrig, jamen det er da utroligt, at alt det nyeste russiske militærisenkram kan findes i minerne i øst. MH17 nedskyderne var en russisk enhed, i slaget ved Debaltseve deltog regulære russiske enheder, russiske tropper er i Østukraine måske organiseret i Wagner-gruppen.
Jeg er også blevet anklaget for at være antirussisk, men det passer ikke jeg er antiPutin, nogle af mine bedste venner er russere.
Vil her også lige understrege at Andrej Kurkov er etnisk russer og så samtidig en af ukraines bedst sælgende forfattere.
Alt det her drejer sig meget mere om farverevolutioner som Putin anser for en trussel mod sin magt og sit kleptokratiske styre.
Putin er bange for at Euromaidan skal brede sig til Rusland.
Det er derfor han slår så hårdt ned på enhver form for opposition i Rusland, hvad enten det drejer sig om:
Navalnys antikorruption.
Pussy Riots anti magt oprør og støtte til fængslede.
De unge demonstranter som Olga Misik, ung generation der aldrig har oplevet andet end Putin.
Shamanen på vej mod Moskva.
Affaldsdemonstranterne overalt i Rusland.

I Paris blev der aftalt en alle for alle udveksling. Men det er umuligt at lave aftaler med Putin.
Der er ingen af Krim fangerne i dagens udveksling. Der sidder mindst 87 politiske fanger på Krim
Det er ikke længe siden at FN vedtog endnu en fordømmelse af Ruslands krænkelser af menneskerettighederne på Krim.
Det er særlig Krim tatarerne det går ud over.
Og det er særlig beklageligt set i et historisk lys. I 1944 deporterede Stalin alle tatarerne. I et anfald af paranoia, mente han at alle mindretal rundt omkring i Sovjetunionen havde samarbejdet med Tyskland og han deporterede Tjetjenerne, Ukrainerne,Balterne og tatarerne i 1944.
Først da Stalin døde fik de lov til at vende tilbage til Krim.
I den ukrainske Krim republik var de sikret mindretalsrettigheder, blandt andet deres eget råd. Mejlis.
Ifølge Valeria Luthovska som er Ukraines repræsentant i Donbas kontaktgruppen sidder der stadig 300 ukrainske fanger i de russisk styrede oprørsrepublikker.


(Bjarne Kim Pedersen



tirsdag den 14. januar 2020

14. januar Et år siden Pawel Adamowicz døde, stukket ihjel.


https://polennu.dk/dansk-forfatter-om-mordet-paa-gdansk-borgmester?fbclid=IwAR2iEx_JXbdiRs3WcGJTCVqPxylwAxvtT6tVcCzs1N0LudeulMLekEvA1cg

Dansk forfatter om mordet på Gdansk borgmester


Forfatter Bjarne Kim Pedersen skriver ofte om polakker og Polen, og han har rejst i Central- og Østeuropa og på Balkan de seneste 40 år. Hans værker er oversat til en lang række sprog. Arkivfoto.
LitteraturODENSE: Den danske forfatter Bjarne Kim Pedersen, skriver på årsdagen for mordet på borgmesteren blandt andet: Pawel Adamowicz var som et fyrtårn i Gdansk og lyste op i det politiske mørke.
Af: Peter Malberg
14. januar 2020 - 23:09
Den danske forfatter og digter Bjarne Kim Pedersen skriver mindeord på årsdagen for mordet i Gdansk:
Pawel Adamowicz, borgmesteren i Gdansk, døde i dag for et år siden. Søndag den 13. januar 2019 blev Pawel stukket ned, mens han talte i Gdansk til velgørenhedskoncerten: ’The great Orchestra of Christmas Charity’ som samler millioner ind til hospitalsudstyr. Velgørenhedskoncerten har de senere år været udsat for en hetz fra illiberale kræfter for at være pro LGBT-rettigheder, støtte religiøse mindretal og moralsk forfald, iblandet noget antisemitisme.
Et hadangreb i et Polen som lige nu præges af det ultrakonservative regeringsparti PiS, der ser ud til at ville nedbryde det polske demokrati. Angriber kvinders rettigheder, homoseksuelles, er fremmedfjendsk og anti-europæisk. Pawel Adamowicz var som et fyrtårn i Gdansk og lyste op i det politiske mørke. Han havde været med i politik fra dengang Lech Walesa dannede Solidarność. Han deltog også i en humanitær konvoj til Sarajevo i 1995. Pawel stillede sig selv i front i Gdansk, og døde for det demokrati, vi tager for givet her i Europa. Han bød flygtninge velkommen, han støttede de polske kvinders kamp mod kirkens og højrefløjens angreb mod kvindernes rettigheder, han bar et regnbueflag i den lokale Pride parade. Han stod op mod den PiS styrede medie-boycott af, og smædekampagne mod velgørenhedskoncerten.
Efter knivoverfaldet stillede folk sig i kø for at give blod, men lægerne kæmpede forgæves, den 14. januar døde Pawel af sine stiksår…
PAWEL ER DØD
knivstik mod Polens
hjerte, demokratiet
bløder, tænd dit lys


Bjarne Kim Pedersens seneste udgivelse: Den Lange Vej, udkom i 2019. Han har rejste i Central- og Østeuropa og på Balkan gennem de seneste 40 år. Er flittig skribent af kronikker om Polen og polske arbejdere i Danmark. Han fik debut som forfatter og digter i 1982, og hans værker er oversat til ukrainsk, russisk, engelsk, tysk, farsi, kinesisk og bosnisk.

https://www.youtube.com/watch?v=OkseW5UOtz4

tirsdag den 24. december 2019

24. december


24. december Glædelig jul/Merry Christmas/З Різдвом Христовим 




Mens vi fejrer jul i Danmark, er andre ved fronten.
Jeg tænker på jer der stod på Maidan barrikaderne i 2013.
Det der førte til et nyt Ukraine.
Det der førte til Putins invasion.




LEST WE FORGET

Dejlig er jorden
min ven går vagt ved fronten
helte dør aldrig


EUROKÆRLIGHED

de forelskede
kyssede hinanden bag
barrikaderne













While we celebrate Christmas in Denmark, others are at the front.
I think of you 
who stood at the Maidan barricades in 2013.Which led to a new Ukraine.Which led to Putin's invasion




LEST WE FORGET

Beauty around us

my friend on duty at the front 
heroes never die




EUROLOVE

young lovers
kissing
behind the barricades



ЄВРОКОХАННЯ
молоді коханці
цілувалися
за барикадами




(thanks http://khpg.org/en/index.php, EuroMaidanpress, English: Astrid Bjerregaard
Ukrainian: Johannes Wamberg Andersen/ Svitlana Zymnia
)