onsdag den 23. juli 2014

Fra pusterum til fremtid Fyens Stiftstidende kronik


Hvis I ikke kan læse kronikken, så kontakt mig og jeg sender den som pdf


søndag den 20. juli 2014

MH 17

                                      Reuters


MH 17

flyve på himlen
falde myrdet til jorden
flyve i himlen



MH 17


fly on the sky
fall murdered to the ground
fly in the heaven


søndag den 6. juli 2014

Jeg mindes også Srebrenica - Bosnisk Ungdoms Forbund 11. juli


https://www.facebook.com/bufdk?fref=nf #jegmindesogsåsrebrenica

Den sidste del af min bog punktum dk
En digtsuite om Srebrenica

Dengang i 1995 var jeg direkte i radioen for at forsvare mine ord.
Spørgsmålet der blev stillet var: ”Hvad kan du gøre I en borgerkrig?” Al min tale om sammenligning med fornægtelsen af overgreb på jøder løb delvist ud i æteren. Og det var desværre Bjarne Riis som hentede de største overskrifter og fyldte forsiderne.

Undskyld Bjarne Riis!

Fem tusinde danskere
på toppen af bjerget i alperne.
En helt har trukket
dannebrog over den blå dragt
i et skær af gult,
Bjarne Riis kører over forsiden
med store typer.

Tredive tusinde mennesker
trygler om blå magt!
I gav garantier.
Fra side to
ser jeg angstens øjne
en lille dreng knuger sin hvide tøjkanin,
der ligger en tøjkanin af samme slags
i armen hos min sovende dreng!
Fædre beder om våben
inden de føres bort af militssoldater,
udrensning kalder de det.

Engang var børnene på forsiden
med store typer.
Et blåt flag vejede
og en fransk general talte.
Våben blev samlet af beskytterne,
men de blå soldater forsvarede ikke
børnene
kvinderne
de gamle
de afvæbnede mænd
da chetnikkerne angreb.

En general med blodige hænder
smiler i morgen fra side to,
sejrherre!

Vi jubler over mandigheden
på et bjerg et andet sted
i Europa!

Jeg har mange gange blandt folk, som er flygtet fra Bosnien, måttet svare på, hvorfor vi ikke gjorde noget dengang.
Jeg ved det ikke og kan ikke finde svaret. Kun ved jeg, at vi svigtede den muslimske befolkning og drev det mest åbne muslimske samfund hen mod andre, som havde et mere konservativt syn på islam, fordi vi svigtede og ikke stoppede folkemordet.


Stene fra Srebrenica

I stenes afstand
med lidt ond vilje
ligner det røde kors
trådkorset.

Mødre fra Srebrenica
ser gennem korset
efter deres forsvundne mænd.
Engang troede de
på det røde kors
og det blå flag.

De kan godt huske
ansigterne på de hollandske soldater
og den franske general.
Mon drengene sover godt
hjemme i Holland
med deres samvittighed.

Mødrene
fra Srebrenica
sigter mod det røde kors,
hvor langt kan man hjælpe
i tavshed
uden at bære medskylden
på eget kors

al den tale om fred
og de døde ligger gemt bort,
bødlerne trykker hænder
med mænd i uniform,
Trikoloren og Union Jack
sætter kikkerten for det blinde øje.

Fortvivlede
kaster mødrene med sten
mod det røde kors
og rammer også vores medskyld.


Dengang troede jeg også på FN og FN-garantier. Jeg troede på, at vores regering ville reagere, når nogen trådte konventioner og fundamentale rettigheder under fode.

År efter Srebrenica

Nogen
graver i jorden efter de døde.
Soldaterne
har lagt pigtråd
omkring enkerne og deres børn
og de gamle og de voldtagne!
Vores pigtråd omkring verden…

Morderne
der stillede drengene op ved kanten
og kommanderede.
FYR.
Morderne, de går frit omkring
som helte.

Graverne har fundet de døde
sært nok er de nu kun
skeletter af døden
og de rydder ikke mange forsider.
Et kranie
for hver løgn,
og vi er langt borte.

Der var engang vi mente
mange burde have set røgen
fra skorstenene.

Mon vi selv
kan se de døde
blive gravet op i vores verden,
mens morderne går frit
iblandt os.

Ligene ligger nu, så vi kan få øje på dem
og bringe dem
på forsiden af vores avis,
det skylder vi de, der for år siden
blev stillet levende på kanten.


Da jeg stod og så på de barske Balkan-bjerge, tænkte jeg også i digte. Jeg kom lige fra Grækenland og klostrene i Meteora, hvor den serbisk-ortodokse kirke flittigt blev besøgt af serbiske unge.

Balkanisme I

Mladic, Karadzic
lad dommeren dømme jer
giv de dræbte fred

Balkanisme II

Tre strakte fingre
en hilsen
der avler lige så
meget elendighed
som
den strakte
hail-hånd.

Men
jeg kender også Branislav
som aldrig hilser
med de tre strakte fingre.

Da jeg hørte, at hollænderne ville hædre de soldater, som skulle forsvare og sikre den FN-garanterede zone omkring Srebrenica og passivt så til, at måske 8000 mænd og drenge blev skudt ned, skrev jeg 2 små digte beregnet på SMS.

Et orange skær’

se blomsterne på
Srebrenicas gravpladser
Forglem mig ej’er

Srebrenica Ære

hollænders ære
nu hænger de ordner på
dem der lod det ske

Nej, ingen hæder, men en retssag, som dømmer de skyldige. Og giver ret til at mindes de dræbte, der hvor de blev dræbt. Altså et opgør med den serbiske nationalisme og en erkendelse af krigsforbrydelserne, så vi kan besøge mindesmærket og få den erkendelse, der forhindrer gentagelser.

Lidice-Srebrenica Memorial

Vilde blomster
på en gravplads
førhen plantede de roser
og holdt taler.

Mændene blev stillet foran
Muren
på Horaks gård
10 på række med tysk
grundighed
og smidt i en bunke,
børnene
dræbt som skadedyr.
Filmen viser os
racismens djævlefjæs
båret frem af strækmarch.

De døde hvisker en stemning
vores børn plukker blomster
til børnegravene
og taler med dæmpede
stemmer.

Erindringen om en ugerning
der aldrig må glemmes
men
hvor lang tid tager det
at læse trehundredeogfyrre
navne

..

bagefter
læser du de ottetusinde navne
og skriver tiden
efter 11. juli 1995
Srebrenica

Fyens Stiftstidende kronik 4. februar 2007

PS.
Mladic og Karadzic kom til Haag, og der blev afsagt domme.
Men den sidste tid er der sket nogle mærkelige frifindelser...

Krigsforbrydelser betaler sig

i skyggen af Haag
går krigsforbryderne frit
omkring som helte


Broen i Mostar

Der hvor floden Neretva løber i kløften med det grønne vand, ligger byen Moster. I femtenhundrede og seksogtres byggede tyrkerne en bro for at forbinde én verden med en anden.
Skabe forståelse mellem forskellige troende.
Mange har siden forstyrret freden. Og den blev ramt, så den ikke mere var en bro mellem mennesker. Andre hjalp med at bygge sten på sten, indtil den igen nåede fra bred til bred. Fra folk til folk.
Det var her i stemningen af den genopførte bro, og de unge mænd som sprang i dybet for at bevise, hvor meget mænd de var.
Det var lige her, vi mødte en kvinde, som engang havde søgt tilflugt hos os langt mod nord.
Hun var nu tilbage, medbringende gode minder om alt det danske hun kunne huske...

broen er bygget
for at mennesker som du
og jeg kan mødes

lørdag den 7. juni 2014

D-day 9000 faldne









Memorial

the dead speak 
to us, memorials 
for our dead

Memorial

de døde taler
til os, mindesmærkerne
for vore dræbte

(den danske fra punktum dk)

søndag den 18. maj 2014

støt Most-Bro Reg nr. 2470 Kontonr. 7557529238





                                                  Photo AP/ Amel Emric


EUROPABRO I

små bække løber
sammen til store floder
gennem Europa

EUROPABRO II

vandene stiger
små mennesker kæmper mod
hundredårsregnen

EUROPABRO III

en hjælpende hånd
mellem mennesker bygger
broer til Balkan

søndag den 6. april 2014

Fyens Stiftstidende kronik 03. April Tænk i Udvikling


Her er teksten mere læsbar.

Vejkantsbyer er uddøende og ikke rentable. Regneark er taknemmelige, særlig når konkurrencesamfundet holdes op som ideal.
Jeg har undervist unge, som kommer fra sociale boligområde også kaldet ghettoer, er de rentable?
Nej, vi kan ikke overleve som socialt samfund, hvis alt skal gøres op i regneark. Mit velfærd er ikke kun bundet til de antal kroner, der hver måned går ind på lønkontoen, så skulle jeg ikke, overhovedet ikke skrive digte. Selvfølgelig er der en nedre grænse.
Men Danmark fremtid er ikke kun rentabilitet for de øvre lag af konkurrencesamfundet.
Fjernelse af landsbyer er store overskrifter i et Danmark, der er ved at falde fra hinanden. Der har vi vist været før, og så fundet fornuftige løsninger.
Begrebet udkant tror jeg er opfundet hos en kreativ gruppe mennesker, der måske netop har befundet sig i deres egen udkant, og så er det vel næsten til grin, at vi i så lille et land for alvor vil tale om udkant.

Vi har en nedrivningspulje. Brug den til at fjerne ruiner fra landsbyer, lige som der er postet penge i bysanering.
Og giv os så de statslån, så folk kan låne til at købe huse uden for byerne. Låne til mindre virksomheder. Igangsætte projekter.
Der står mange tomme landbrugsbygninger, som burde kunne bruges, hvis man måtte.
Brug nogle penge på stabil hurtig net, mobilforbindelse.
En offentlig trafik som er anvendelig. Telebusser, uddannelsesbusser.
Ingen sløjfning af stoppesteder på de lokale togforbindelser. De unge skal have mulighed for at komme til og fra uddannelsessteder. Det virker også tåbeligt, at man forsøger at reducere privatbilismen, ved at gøre den kollektive trafik både dårligere og dyrere.

Her på Fyn har der været en debat om vækstmotorer og små tiltag. Odense er motoren på Fyn. H.C. Andersen er en turistmagnet, (og ville have haft større betydning, hvis der ikke var gået kage i den dengang med Tina Turner.)
Men sidste år beviste H.C. Andersen Festivals, at ting godt kan fungere i Odense. Vi har en international Kortfilm festival, som går fint hånd i hånd med dansk kortfilm, der henter priser.
FilmFyn hov, hvor er Odense her? Det er ellers en overskudsforretning, kære politikere
Vi kan altså noget med film i Danmark, måske fordi vi stadig opfatter det som en kunst og ikke en industri, hvor man skal sælge flest mulig billetter.
Mærk lige den kreativitet der er i Filmværkstederne.
Ikke at man har noget imod stort billetsalg, men det er ikke billetsalget som en kvalitetsmåler. Det er kunst, som bliver skabt af kreative kræfter.
Derfor er det stadig fint med en kirsebærfestival i Kerteminde, en rosenfestival i Bogense. Fredelig droneudvikling i lufthavnen. Egeskov, lystfiskeri....


Men det er Odense, som skal tiltrække, derfor kan turister godt bo på et hotel i Nyborg, en campingplads ved Hasmark, et sommerhus ved Fåborg ...
Jeg er selv aktiv med et mikrolille kulturtiltag (også for turister) på Enebærodde.
Her undrer jeg mig gang på gang over, at der ikke er lavet en cykelrute Fjorden rundt.
Fra Odense langs Fjorden via Munkebo og Kerteminde, Fyens Hoved over Gabet med fjordbåden og tilbage mod Odense, eller omvendt rækkefølge. Overnatninger undervejs. Besøg hos kunstnere, lokale madproducenter, historiske steder, naturoplevelser, gode spisesteder.
Fjordbåden kunne også sejle på marsvinekig, sælkig.
Jamen meget kunne bygges op med udgangspunkt i Odense.
Hvis vi tør række ud efter fremtiden på samme måde, som andre rakte ud efter fremtiden da Højskolebevægelsen opstod, da Andelsbevægelsen opstod.
Smagen af Fyn. Hvorfor ikke smagen af Odense Fjord.
Der er rigtig mange, som vil elske det her smukke land, selv med en regnbyge eller to, måske viser den vej til drømme ved regnbuens fod!
Hvorfor nytænker vi ikke forsamlingshusene ind i 2014. Kulturhuset med hot-spot. Information, toilet, en kop kaffe måske.
Vi har forsamlingshuse i stort tal over hele landet.
Når skolen er lukket, butikkerne lukket, er der mange steder, hvor en frivillig bestyrelse kæmper for at holde forsamlingshuset i gang. Laver frivilligt arbejde når huset skal repareres, står klar til juletræsfest, dilettant.
Det kunne måske også være her, der var computercafe for de grupper, som har svært ved at følge med i det digitale Danmark.
Lad os komme i gang og tænke udvikling i stedet for afvikling. Så må Carsten Hansen gerne holde indvielsestalerne.

PS
Jeg er født på landet og bor nu på en landlig idyl, hvor jeg skriver og er kontaktperson for et bogforlag, andelsforlag. Jeg nyder stedet, bortset fra når vi er sneet inde og en palle bøger skal transporteres på kælk.
Men har boet både i Odense, København, Skive, Grækenland og Kroatien.


fredag den 4. april 2014

International Landminedag

MINEPRINSESSE.
Et smil
og en barnlig glæde
over de tre farver
det hvide papir.
En prinsessedrøm
lever også her
i skyggen
af krigens golde bjerge.
Det sorte hår
smykkerne
ansigtet med røde stramme læber
den flotte kjole
med tre farver vævet sammen;
men den ene fod mangler
mineprinsesse.

Digtet er fra Aktindsigt. Prinsessen er tegnet af Astrid Bjerregaard. Det nederste billede er digtet både på dansk og russisk.
Oprindelig skrevet inspireret af krigen i Tjetjenien, men desværre stadig aktuel.