lørdag den 27. august 2022

27.08.2022 TØNDER ECCO

 

27.08.2022 TØNDER ECCO

Kan du høre
ekkoet af russerne
marchere i Ecco-sko
på Tønder-Festivalen.

Nej vel,
ikke i år
men deres penge spiller med
til fællessangen
et blodigt ekko
af penge
og værnemageri version 2022.

OK
det er også meget mere
folkeligt
at danse til musikken i bare tæer.

kan vi i morgen
købe nogle sko
der ikke har
nogen som helst forbindelse
med Putins Rusland
og deres krigsforbrydelser i Ukraine,
og vi kan altid
ud på natten synge med på
foreningen Store Sko ’s
slagsang.

PS.
Håber ikke prinsessen
gik i Ecco-sko
da hun for 10. gang
besøgte festivalen.






Ingen kommentarer: