24.08.2022 UKRAINE
Under den blå himmel
står
solmodne marker,
Ukraine
der i så mange år
har
kæmpet for at få lov
til at være Ukraine
få lov til
at tale
at tænke
at skrive
på
ukrainsk.
Jeg har stået under
et ukrainsk flag
og
råbt
Slava Ukraini
Heroyam Slava
på Maidan
Pladsen.
Jeg bærer en trezyb
om min hals
en gave
fra Ukraine.
Jeg har læst digte
af Taras Shevchenko
jeg har selv gendigtet på dansk
Kæmp og du skal
sejre
men for at vække vores slumrende frihed
må vi
gribe til våben sammen
slib og skærp vores økser
og de
skal stå klare!
(Taras Shevchenko)
Jeg læser digte
af Stus.
VASYL STUS
Stus blev dræbt i Perm
men
hans ukrainske ord
overlevede.
Og lige nu ligger
Words for War på mit natbord
mens I kæmper
for at
have lov til
at være Ukraine
have lov til
at tale
at tænke
at skrive
på Ukrainsk i et frit Ukraine.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar