søndag den 8. juni 2025

09.06.2025 FLERE PINSETANKER

 09.06.2025 FLERE PINSETANKER

Tak for en skøn pinse
på Sanddobbernes camping.

Naturnørden
der finder markfirben
og den lille frække
der det ene øjeblik
kalder mig bussemand
og det næste
putter og lytter.

Vi besteg sammen Vejrhøj
og nød udsigten.

Her en tidlig morgen
mine ukrainske nyheder.
Tænk lige
hvis vi boede
uden for Kramatorsk
det var her
både Magomed og Leif boede
da de var i tjeneste for OSCE.

Tænk hvis
vores søn
var i den ukrainske hær
vores svigerdatter med jer to
i en russisk filtrationslejr.
Russerne fandt ud af
at jeres farfar havde skrevet
digte om Putin Huilo.

I to blev skilt fra jeres mor
og givet til russiske familier.
Ikke mere det sprog
I taler og drømmer på
men russisk.

Der er mindst 20.000
ukrainske børn
der er stjålet
og 'adopteret' af nye russiske familier.

Det er en af de ting
Krigsforbryderen Putin
er efterlyst for.

Klokken er nu 6.30
og jeg kan høre jeres stemmer
i nabohytten. 









Ingen kommentarer: