tirsdag den 3. juni 2025

04.06.2025 TILLYKKE MATILDE KIMER

04.06.2025 TILLYKKE MATILDE KIMER

Tillykke Matilde Kimer
med Publicist Prisen.
Det er så
velfortjent
du var den eneste
der vidste nok
til at kunne dække Ukraine
som Ukraine fortjener.

Jeg tænker tilbage
på tiden
hvor Værdighedsrevolutionen
nogle dage trak overskrifter.
Du var der
du mærkede folkets vrede
bag barrikaderne
du mærkede sorgen
når forældre
identificerede deres dræbte sønner

Du skrev
Krigen indeni
så ærligt
at den burde være grundbog
for forståelsen af Ukraine.

Tillykke
og tak fordi du har taget
kampen
for at overleve
som menneske.

Og fortsat kan bringe
Ukraines kamp
for at overleve
ind i den danske Andegård.
Ude fra fronten

i lugten af
krudt, brand, blod, angst.
Tårer der tøres bort fra kinden
inden dagen fortsætter med lidt
ukrainsk galgenhumor.

Jeg løfter min hat
i respekt
for dine ord
og dit journalistiske mod
Matilde.









Ingen kommentarer: