torsdag den 5. juni 2025

05.06.2025 SYVOGFYRRE ÅR


 05.06.2025 SYVOGFYRRE ÅR

Det er syvogfyrre år siden
vi sad i pigtrådslysets skær
på Italiano
helt i Amnestys ånd
fandt to hænder hinanden
på Åstedet
’en bøssebar’ ved Odense Å.

Dengang skrev vi med
Mandela
og Rolf Mainz i DDR.

Meget er ændret
i verden.
Muren faldt
og Balkan rykkede tæt på,
det var faktisk en
Bosniak
der bad mig kigge mod Tjetjenien
og de sidste 25 år
er vi
ikke mindst mig
blevet fjende af Putin.
Men du har støttet mig
og råbt vredt
når det var din bil
de punkterede.

Vandet løber videre
i åen
Ukraine er nu
gået i blodet på os begge.

Der er ikke mere
pigtrådslys i vores liv
du meldte dig ud i vrede
over Amnestys ord
mod Ukraine.

Tillykke med dagen min elskede
Vi har godt nok hejst mange flag
for os selv,
og for den danske grundlov.

Plus alt det personlige
med børn, svigerbørn og nu børnebørn.























Ingen kommentarer: