søndag den 3. august 2025

03.08.2025 HELSINGFORS HALVTREDS

03.08.2025 HELSINGFORS HALVTREDS

Det er nu Halvtreds år
siden Helsinki aftalerne
jeg ved ikke om det glas
jeg lyfter er halvtomt
eller halvfyldt.

Det er lige nu
halvtreds skridt frem
og halvfjerds tilbage
til dengang jeg blev født
og Gulag var fyldt med de
landsforviste
fra skueretssagerne.

Putin og hans kleptokratiske
bande
har også stjålet det
der lignede en russisk
fremtid.
Jeg vil godt løfte mit glas
og tømme det helt
hvis du vil love mig
at hjælpe med
at fjerne Putin fra magten
og Omdøbe Den Røde Plads
til en frihedsplads
hvor folket
kan samles og høre
folk som Kara Murza
Kasparov
og ligesindede fortælle om
deres visioner
for en russisk fremtid.

I mellemtiden
kan I kigge på
et femogtyve år gammelt
eller syv år gammelt
foto af mig
tale Putin imod
foran den russiske Ambassade
i København.

Og jeg vil gerne tilføje
at det er en skændsel
at Putins Rusland sidder med ved andre borde
end dem i Haag.










Ingen kommentarer: