fredag den 31. januar 2025

01.02.2025 TANKER MED STRID

01.02.2025 TANKER MED STRID

Jeg sidder og læser
Jakob Martin Strid
for mit lille barnebarn
han har lært at sige Strid
når han vil have
en moderne dansk
eventyrfortælling.

Tænk lige
hvis vi var ukrainere
så var hans far
og hans farfar ved fronten
og hvis vi havde boet
det forkerte sted
hans mor i en russisk lejr.
Mit barnebarn
bortført til et fremmed land
og adopteret
af en russisk familie.

Det er krigsforbrydelse.

Præsident Putin og
Børnekommissær Maria Lvova-Belova
er efterlyst
for at bortføre ukrainske børn,
men Rusland
sidder stadig i FN's Sikkerhedsråd.

PS da Strid fik
Nordisk Råds børne og ungdomslitteraturpris
forærede han pengene til
Biler til Ukraine.









Ingen kommentarer: