søndag den 8. oktober 2023

09.10.2023 KONDOLERER

09.10.2023 KONDOLERER

Dø en naturlig død
midt i en krig
det gør mig ondt
at høre om din fars død
de varmeste
kærligste
hilsner herfra.

Du er midt i krigen
med Ayatollahdronerne
de russiske missiler
og så skal finde plads
til sorgen.

Dine ord varmede så meget
tidligere på året
da det var min gamle mor
der døde.

Ved du hvad
breaking news er i Danmark
debatten om aktiv
dødshjælp.

Modtag vore kondolancer
Taras
vores ven i Obolon.

(foto: Taras Revunets)








Ingen kommentarer: