torsdag den 6. august 2015

Rejsekammeraten H.C. Andersen Fan Fiktion Udkommer 08.08.15


Deltagere: Fynske Forfattere lokalafdeling under Dansk Forfatterforening.: Cindy Lynn Brown, Sonja Kjærgaard Christiansen, Ib Ivar Dahl, Jo Hermann, Maria Kjær-Madsen, Ulla Lauridsen, Viggo Madsen, Vibeke Marx, Pernille Nederland, Per Nielsen, Bjarne Kim Pedersen, Esther Rützou,Susanne Thea
Fyns Grafiske Værksted:
Aase Andersen, Karen K. Ballegaard, Ingsi Croon, Ingrid Duch, Hardy Ernst, Grethe B. Hansen, Elisabeth Hockauf, Villy Jørgensen, Per Nielsen, Birthe Pedersen, Cresta Simmonsen, Susanne Thea, Birgitte Thorlacius, Hanne Winkel

Under H.C. Andersen Festivals vil bogen blive præsenteret på Fyns Grafiske Værksted søndag den 16/8 kl. 16 – 17
Oplæsning Fyns Grafiske Værksted: 19/8 kl. 19-20, 20/8 kl. 20-21
Ny Vestergade (Kunstgaden Gallerie Rasmus) 17/8 til 20/8 hver dag kl. 17 – 17.30 og 21/8 kl. 16.30 - 17

mine bidrag:

DEN STANDHAFTIGE TINSOLDAT

"'Tinsoldater!' Det råbte en lille dreng og klappede i hænderne; han havde fået dem, for det var hans fødselsdag, og stillede dem nu op på bordet. Den ene soldat lignede livagtig den anden, kun en eneste var lidt forskellig... " H.C. Andersen

Mange år senere var der en pige langt fra Danmark, hvis navn betyder håb. Hun blev født som datter af en maskiningeniør og en syerske og voksede op med gamle motorcykler. På værkstedet blev de delt i lige mange stykker de var af og samlet, inden de igen kunne føre pigen i fuld fart.
Moderen ville gerne have hende til at udtænke flotte klæder på en designskole.
Men nej hun ville flyve. Hun ville ind på flyvernes Universitet.
De sagde njet
og njet
og njet
Dog til sidst fik hun lov til at komme i uniform. Først som radio operatør ved jernbanestyrkerne, senere fik hun lov til at blive faldskærmssoldat og var den eneste kvinde i Ukraines fredsbevarende mission i Iraq.
Tilbage igen søgte hun igen ind på flyvernes Universitet. Denne gang spurgte hun direkte den minister, der havde hele ansvaret for alle soldaterne.
Og denne fjerde gang kom hun ind. Fire år senere fik hun sin eksamen og måtte flyve højt på himlen. Hun kom tilbage og fløj med en helikopterenhed.
Da studenterne samledes på Maidan, var hun også med, først lidt som praktisk hjælper sammen med sin søster. Der var mange ting, som skulle gøres, når flere hundrede tusinde mennesker var samlet for at smide en korrupt præsident på porten. Stemningen var sådan ,som Olga Perekhrest skriver i:

MOR JEG ER NU EN EKSTREMIST
af Olga Perekhrest,

Hej mor, jeg er en ekstremist
klædt i gul-blåt flag
jeg har spærret broerne med kæder til at låse
jeg var med på bilturen til Mezhyhirya-residensen

Du ved mor, jeg er - en ekstremist
synger: "heltemod er ikke udryddet endnu"
jeg tror på helte,
jeg er hærget af nattetimers debatter
med ultra-højre og venstreorienterede.

Mor, jeg er nu en ekstremist
vores slogans - barske og hårde
vores hjelme, masker og tørklæder
alt dette kan være årsagen
jeg kan blive sendt 10 år i fængsel
væk fra hjemmet, på stand by


jeg vil ikke komme ind fra kulden
Systemet har særlige evner
til at brække vores pigge og ribben
så i dag er vores største mål
at redde vennerne fra den magt, der dræber
hvilken mening er der i at være tavse
jeg har intet at tabe, i det mindste.

Så mor - nu er jeg EN EKSTREMIST


Senere var hun med i selvforsvarsstyrkerne, der stod i første række, når Berkut angreb. I de værste dage lignede det et slag fra Ringenes Herre. Hun fik også brug for sin førstehjælpsuddannelse, når alle de faldne aktivister skulle hjælpes. De dage hvor frihedspladsen blev besudlet med blodet fra det oprørske folk.
Mange faldt og den dag i dag brænder der lys for de dræbte, dengang hun og de andre folk genskabte landets værdighed.
En ny præsident blev valgt, desværre blev landet også angrebet med våben af nabolandets små grønne mænd.
Hun ville kæmpe for sit land, men i stedet kom hun i en afdeling langt fra fronten.
Den lille soldat aftrådte sin egen enhed og meldte sig hos den frivillige battalion, hun kendte fra Maidan.
Hun kom til at træne andre frivillige i kunsten at være soldat og krigsmedicin.
I et forsøg på at redde nogle sårede soldater blev hun taget til fange af små grønne mænd den 18. juni 2014.
Dagen efter blev hun vist frem på en video, hvor hun sidder i håndjern i noget, der ligner en gymnastiksal.
Den 20. juni fik hun trukket en stinkende sæk over hovedet og transporteret med seks forskellige biler. Hun kunne kigge ud under sækken og kunne kende både bilmodeller og farver. Hun stillede spørgsmål til bortførerne, så de gav hende bind for øjnene.
Præsidentens anklagemyndighed påstår, at hun krydsede grænsen uden tilladelse og blev anholdt.
Samtidig sigter de hende for at have haft soldateransvaret for, at to russiske krigskorrespondenter, som var med de russiske styrker ved en vejspærring, blev dræbt.
Den lille soldat blev ført til et fængsel i Moskva. Hun er faktisk en soldat fra en krig, som præsidenten siger, ikke er en krig. Hans soldater er slet ikke soldater, og hvis de er, så er de på ferie og har lige taget alt deres militærudstyr med fra de afdelinger, de er en del af.
Og i denne moderne tid kan man se, at den lille soldats telefon ikke var i nærheden af det sted, hvor de to journalisters telefoner var.
Der er ingen lov, heller ikke for soldater, som giver præsidenten ret til at bortføre fanger til et andet land.
Det hedder Geneve-konventioner.
"- Retssager mod krigsfanger skal overholde grundlæggende retningslinjer for en retfærdig rettergang."
Hun har ikke fået en retfærdig rettergang. Hendes forsvarer må ikke få lov til at fremlægge beviser på, at hun ikke kan have ansvaret for de to journalister. På et tidspunkt ville de også sende hende på et psykiatrisk hospital.
Mens hun har siddet i sin celle i Moskva, er hun også blevet valgt til det ukrainske parlament og har derfor taget sin afsked fra den ukrainske hær.
I præsidentens aviser i Moskva bliver hun beskrevet som en dræbermaskine i kjole, og hele den dårlige behandling fik hende til at gå i sultestrejke i protest mod den ulovlige tilbageholdelse.
Den lille soldats egen tale fra fangeburet hun bliver udstillet i:
'Det sidste halve år har jeg lært at tale russisk. Jeg har ikke noget had til russere, selv om det er det, anklageren sigter mig for.
Jeg dræbte ikke russiske journalister....
Jeg har fundet ud af, at jeg har mange venner i Rusland. Det er min første rejse til Rusland, og indtil nu har jeg tilbragt hele tiden i fængsel. Jeg har ikke talt med særlig mange russere. Jeg modtager jeres breve, jeg kan se, at I selv kan tænke.
I har jeres egne meninger, I kan tænke store tanker, og I kan skille sandhed fra løgne i jeres hoveder og i jeres hjerter. I anser ikke os ukrainere for at være jeres fjender, og jeg anser heller ikke jer for mine fjender.
Jeg vil aldrig sige, at russere er dårlige folk. Det indbefatter ikke de løgnagtige og korrupte undersøgere og dommere. Men I må forstå, der er ikke dårlige lande - kun dårlige enkeltindivider. Jeg vil ikke sige at disse individer som jeg foragter og aldrig vil komme til at respektere, er gode mennesker. Men jeg respekterer og elsker mange russiske folk. Tak for jeres støtte.
Jeg vil ikke flyttes fra dette fængsel, fordi jeg tror, at de vagter, som skal eskortere mig, udgør en fare for mit liv.
De har gentaget fornærmelser mod min nationale og personlige værdighed, det ukrainske sprog og opført sig krænkende.
Vagterne har også mishandlet min mor, en 77-årig gammel kvinde. De brugte brutal magt mod hende.
Jeg vil også tilføje - jeg vil være venner med alle russere, som nægter at tage våben i hånden, for at tage til mit land, for at dræbe mit folk.
Tak'
Den lille soldat sidder stadig i fængslet i Moskva.
Tyndere og tyndere efter sultestrejken.
Hun tror ikke selv, hun slipper ud af fængslet i live.
Men jeg har selv set hendes billede på museet for den store krig. I forhallen står et billede af hende sammen med billederne af alle de ukrainske soldater, der er faldet i kampen. Alle omgivet af valmuer som fredens symbol.
Hun lever, men hvor længe går der inden hendes navn kommer til at stå på heltetavlen mellem alle de andre helte?
Jeg bærer en valmueblomst ganske nær mit hjerte, lille soldat. Et minde om en fredsmarch i Kyiv den 09. maj og hendes fødselsdag to dage senere.


Der er helte som
ofrer sig og kæmper for
alt hvad vi har kært



PIGERNE PÅ HOFMANSGAVE

'Der var så dejligt ude på landet; det var sommer, kornet stod gult, havren grøn, høet var rejst i stakke nede i de grønne enge, og der gik storken på sine lange, røde ben og snakkede ægyptisk, for det sprog havde han lært af sin moder. Rundt om ager og eng var der store skove, og midt i skovene dybe søer; jo, der var rigtignok dejligt derude på landet!'

Det gør ikke noget
man er født
i en andegård
når man blot
har ligget i et
svaneæg.
Det var dengang
hvor enevælden
stadig regerede
endnu inden
vi blev frie bønder
hvis vi var så uheldige
at være født vest for voldene
som holdt sammen på Kongens By
men men
historien går sin gang
og dog
stadig i 1870'erne
var der godsejere
der tog den første nat med bondens brud,
hun måtte lade sig beligge
hviskede en historiker
mig i øret
da jeg på Enebærodde
fortalte om
Martin Knudsen
som brød sin sociale arv
hvis han ikke var et resultat af første nat.

Tænk blot Andersen
måske var det
det du savnede
begæret i himmelsengen
i stedet måtte du leve med
drømmen
der blev til så mange eventyr
som stadig fortælles
for børn over hele verden.
Gad vist hvad
det var du tænkte på
da du i 1832 badede
med Hofman-Bang
tøserne helt ude på
spidsen af Hals Odde.

Bag skovens
træer
lyngen helt uberørt
hun lå nøgen på tæppet
så smuk
de var helt alene
og så kærligheden.
De sagde hinandens navne
tæt sammen
og biernes summen
var rammen
om billedet
der aldrig bliver malet
så smukt kan livet være.

En sommerfugl landede på hendes nøgne lår.


"Vi var en dag ude på Hals: Tangen der danner Odense Fjord. Vi kogte os kaffe i lyngen, krøb på hænder og fødder, damer og herrer, men vi havde klæderne på, så langt vi kunne ud i Kattegat. Vi var ret barnlige .....
..... jeg har også gjort et lille digt, som jeg tror jeg vil lægge de fynske piger i munden:
'O, gid jeg var af
jern og stål
mit hjerte let kan få det!

Det er mig ligesom en ål

jeg kan ej holde på det!' "

(H.C. Andersen - H. H. Jacobsen 1998
Brev fra H.C. Andersen til Christian Voigt, Odense
den 2den August 1832
Første afsnit -Den grimme ælling)


lørdag den 1. august 2015

Siemens moral på Krim Fyens Stiftstidende 01.08.15







I medier, der beskæftiger sig med Østeuropa, er der i øjeblikket artikler om, hvordan Siemens omgår sanktionerne mod Rusland og sælger gasturbiner til to nye kraftværker, der skal forsyne det russisk-annekterede Krim med energi.
På de sociale medier er jeg allerede blevet belært om, at Krim ved en demokratisk afstemning selv valgte at blive indlemmet i Rusland. OK – et demokratisk valg kan aldrig finde sted, mens alle offentlige bygninger er besat af 'små grønne mænd' uden identifikationsmærker. Putin har også selv vedgået, at det var russiske kommandotropper.
De folk, Putin fik fløjet ind som en slags valgobservatører, var folk fra Jobbik (Ungarn), BZÖ (Østrig), CEDADE (Spanien). Tilsammen udgjorde de fint udtryk for de ekstreme højrepartier i Europa suppleret med nystalinister.
Krim som en del af Rusland er ikke anerkendt af FN eller nogle vestlige lande, selv inden for egne støttelande har Putin haft svært ved at samle støtte.
EU har vedtaget sanktioner mod Krim og Sevastopol på baggrund af Ruslands ulovlige annektering af Krim og Sevastopol. Det fremgår af Rådets forordning nr. 692/2014 med senere ændringer. 
Sanktionerne forbyder firmaer at eksportere energiteknologi til Krim eller sælge service til Krims energi infrastruktur.
Medierne skriver, at Siemens og Technopromexport indgik aftalen i foråret ’15. Og tanken er, at sanktionerne skal omgås på den måde, at turbinerne officielt bliver produceret til et nyt kraftværk i Taman i den russiske Krasnodar region. Men det er bare en formalitet for at omgå sanktionerne, siger en kilde til den russiske avis Vedomosti. The Moscow Times har også omtalt Siemens handel.
Det er ikke første gang, store firmaer eller lande sætter kolde kontanter over moralsk ageren.
Men det kan der måske laves om på.
Siemens er også i Danmark og citeret fra deres hjemmeside:
"Corporate Responsibility
Siemens tre værdier er Innovative, Excellent og Responsible. Vi forpligter os til at agere etisk ansvarligt og bidrage positivt til det omkringliggende samfund. Dette er gældende på lokalt, nationalt og internationalt plan.
Igennem en lang række initiativer, såsom indsamlinger, støtteordninger og arrangementer, samt grønne og energieffektive løsninger, forsøger vi at leve op til vores mål om social ansvarlighed."

Altså én ting er mål, noget helt andet er ageren.
Jeg gøre mit til at udbrede kendskabet til firmaets ageren. Selv om digterens stemme synes så uendelig lille i forhold til en gigant som Siemens.