lørdag den 11. september 2010

Koranbrænding og breaking news

Et digt som Politiken ikke kunne bringe pga. 'stort tilgang af stof'. I skal nu ikke snydes.

Breaking News og Gud


Breaking News
de vil brænde koraner
i Florida

og Jenis av Rana vil
ikke sidde til bords
med den islandske statsminister
fordi hun er lesbisk og det er en synd
ifølge Jenis av Ranas Gud

I Iran
stener de
slår
skærer tunger ud
og hænger
dømte
for forbrydelser mod Gud.

Den 11. er det ni år siden
de fløj ind i to tårne
som hellige krigere
på vej mod den evige frelse.

Når jeg kigger på pigens ansigt
et sted i Pakistan
hvor hun er flygtet fra vandet
så må I lade jeres Gud
vise lidt nåde
og strække hånden ud
mod vores nabo
i en globaliseret verden
denne verdens ekko
og ikke ………

knytte
hånden
mod
din
nabo

Ingen kommentarer: