onsdag den 26. december 2007

NYTÅRSDIGT - LIDT I TOLV - 24 Dage Til Jul

LIDT I TOLV


Fulde af velfærd
sidder vi her
5 minutter i tolv
og venter
med fyldte glas

fjernere, fjernere
fra det sted
vi stod i går

nærmere, nærmere
til en tid
vi ikke kender
en verden
der lurer lige om hjørnet

larmende hæver vi vores glas
mens klokkerne
runger i det fjerne.

Selv om julen varer lige til påske, sletter jeg juledigtene her. Måske sætter en lille nisse dem på igen til næste år.
Men tak til alle jer som har været inde og læse.

4 kommentarer:

Lonni sagde ...

Kære Bjarne!

Ja, velfærd er der nok af - men vi kan ikke bruge den til så meget, når vi ikke har det godt.

Jeg vil sige tak for alt det vi delte i det der gamlinge-år, som vi er lige ved at forlade. Og så byde det nye år goddag og tak for nye tiltag der må komme.

Godt Nytår Bjarne!

Henriette sagde ...

Jeg tænker på den nye gruppe mennesker, nyfattige danskere, mennesker der naturligvis ikke er fattige i forhold til u-landene, men i forhold til
gennemsnitsdanskene der trods alt har til en flaske champagne og torsken, så velbekomme og godt nytår og i stedet for at bruge en masse penge på fyrværkeri,så skænk dem til velgørende formål i dit LOKALområde

Bjarne sagde ...

Kære Lonni
Ja vi bliver rigere og rigere materielt, men åndeligt sulter vi.
Midt i en tid, hvor biblioteker og andre kultursteder mere og mere måler kvalitet efter salgstal. Ja så er vi ved årsskiftet ved at være lige så fattige som Danmarks Radio!
Det er ikke godt når vi efterhånden betragter al kunstnerisk virksomhed som en form for industri. Uden at være partipolitisk er det amerikansk kulturimperialisme, der tager over.
Vi må holde fast ved vores europæiske arv.
Jeg kender ikke ret mange kunstnere som tænker salgstal når de er i en skabende proces.
USA har en filmindustri vi har nogle kunstnere som laver film, efterfølgende er det godt hvis
andre også føler glæde ved at 'indtage' ens kunst.
Godt nytår
Bjarne

CresceNet sagde ...

Gostei muito desse post e seu blog é muito interessante, vou passar por aqui sempre =) Depois dá uma passada lá no meu site, que é sobre o CresceNet, espero que goste. O endereço dele é http://www.provedorcrescenet.com . Um abraço.