mandag den 11. juni 2007

Kronik i Fyens Stiftstidende

Bibliotekets bogkrise
Bibliotekernes kerneydelse er bøgerne, men alligevel bruges der megen energi på it og spillemiljøer med eller uden caffelatte. Det er altså ikke dér, fremtiden ligger
Bibliotekarerne undrer sig over svigtende udlån. Og de er tilsyneladende villige til at gå langt, weekendåbent og natåbent. Cafe.
Godt nok er vi en del nattelæsere, men om vi er nattelånere er dog tvivlsomt.

De vil også satse mere på it.

Hvorfor nu det. Er bibliotekerne ikke langt nok fremme med it? Har de ikke de senere år brugt så megen energi og personaletimer på it og it-udvikling at det ofte er svært at få betjeningskontakt med en rigtig levende bibliotekar på biblioteket. Hvad med kerneydelsen: bøgerne? Bogen er populær som aldrig før, og der sælges rigtigt mange bøger lige nu.

Vi er ramt af en bestsellerkultur, hvor de bedst sælgende sælger oplag på mange tusinde. Bibliotekerne køber også mange af de bedst sælgende. Næsten så mange, at de ofte glemmer at købe de knap så godt sælgende.

Forleden på det lokale bibliotek søgte jeg Ellevild af Nina Malinowski. Den havde de ikke, men de havde mindst otte stk. af Blå Bror. Det er godt for Ib Michael, men ikke godt for os lånere.

EN bogs salgstal har ikke altid noget med kvalitet at gøre (det her er ikke en vurdering af ovennævnte bøger). Nøjagtig på samme måde som høje salgstal ikke altid er lig med høj kvalitet for alle andre varer.

God markedsføring, heldig pr og tæt mediekontakt er vigtige faktorer for høje salgstal. Vedrørende bibliotekssalget: Tænk lige på, at kun 25 pct. af alle nye bøger får en lektørudtalelse. Uden lektørudtalelse er bogen en død vare i forbindelse med salget til bibliotekerne.

Det burde være en opgave for Kulturministeriet at sørge for, at alle danske bøger får en lektørbedømmelse.
Jeg er heller ikke enig med bibliotekerne, når de forsøger at tiltrække kunder ved at løbe med på bestsellerbølgen. Hvis man ikke vil vente i køen på den sidste nye fra bestsellerlisten, må man købe bogen selv.

Førhen var en af kernegrupperne børnene og de unge. Men hvordan står det til med indkøbet af børnebøger?

Andre medier har taget deres del af kagen. Fra min fortid som klubleder var jeg i den paradoksale situation, at vores nabo - biblioteket - havde mange flere penge til at købe playstation-spil, end vi havde i klubben.

Videre førte det til en del rådgivning, fordi bibliotekarerne klagede til os over larmende børn. Men hvad forventer man, når man for at holde gode tal på kundestatistikker forsøger at lave klub.

Når vi er på Fyn, kan vi konsultere børnekulturstudier, hvor de arbejder seriøst med spillemiljøet. Det, der foregår foran skærmen, er næsten lige så vigtigt som spillet. Her udveksler man koder, skaber respekt med spilleresultater, kigger på hinandens spil osv. Og det støjer.

Børn kan godt lide bøger, og mange børn læser rigtigt mange bøger, men børnene bliver frustrerede kunder, når biblioteket mangler bøger, og bøgerne altid skal bestilles hjem.

Her hjælper det altså ikke at holde døgnåbent. Måske åbent når familierne har fri, så de sammen kan være kunder på biblioteket. Og prøv så at købe lidt flere bøger og ikke kun bestsellerne.

Hvis I ikke vil det, er jeg bange for at I afvikler jer selv. Det, I tilbyder og gerne vil tiltrække kunder på, er uden betydning. I dag har stort set alle en pc i hjemmet og foretrækker at være på nettet hjemme frem for at stå i kø på biblioteket.

Og playstation-spil er vel o.k. som udlån, men ikke som spillested. Jeg tror ikke, I hverken kan eller skal konkurrere med de private netcaféer.

Når jeg har været på rejse, har jeg også opsøgt netcafeer, hvor jeg for et beskedent beløb har kunnet købe mig til netforbindelse. Her er både cafe og netforbindelse.

Hvis I vil til at lave caféer med caffelatte osv., er det vist en forkert uddannelse, I har taget. Det lærer I ikke meget om på biblioteksskolen. Skomager bliv ved din læst, bibliotekar bliv ved dine bøger og servicer læserne. Plus de andre medier, som I selvfølgelig også skal have til gennemsyn og udlån.

I ER PÅ vej til at tabe jeres egen kerneydelse for at få nogle tal på nyttesløse årsrapporter. Jeg ved godt, at de nye kommuners politikere lægger op til besparelser ved at nedlægge en masse biblioteksfilialer. Det skal der kigges nøjere på, for børn og gamle får måske meget langt til biblioteket. Boglysten hos børn og hos alle os andre stimuleres når vi "surfer" rundt på hylderne på biblioteket (eller hos boghandleren).

Derfor må der være mulighed for, at børnene selv i deres eget tempo kan søge bøger på deres eget kendte bibliotek. Utællelige er alle de gange, hvor vores fire børn er kommet hjem fra biblioteket og har fremvist de bøger, som de har lånt. Ja, de store på 19 og 21 anbefaler nu de gode bøger, de netop har læst, og som vi også burde læse, hvis vi ikke har gjort det.

Hvad med at åbne skolebibliotekerne og etablere et åbent udlån, eller lad filialerne overleve i nærmiljøet? Vi er da et så rigt samfund, at vi har råd til at betale de få kroner, det koster, at have et godt lokalt kulturtilbud.

Men det er også inden for jeres eget system, I har flyttet penge fra bogindkøb til indkøb af andre ting i forventning om fremtidssikring.

I har ikke en chance for at slå netcaféerne, og det skal I heller ikke. I skal sikre os kunder et righoldigt udvalg af bøger, cd'er, tidsskrifter. Det må da være tankevækkende for jer selv, at bogindkøbet de senere år er gået fra at være 20 pct. af jeres budgetter til nu kun at være 10 pct.

Siden 2004 har der kørt en kampagne, som hedder "Læselyst", med det mål at få flere børn og unge til at læse. Helt nøjagtigt "fremme børns og unges lyst til og engagement i at læse", og metoden er at etablere det gode møde med litteraturen. Det virker helt grotesk at bibliotekerne i denne periode direkte modarbejder disse bestræbelser.

Og et suk, som ikke har med bibliotekerne at gøre: Det er dybt beklageligt, at boghandlerforeningen har valg ikke mere at støtte "Den Gode Historie", så denne tilbagevendende bog- og fortællekampagne er afgået ved døden.

DOG ER der også nye gode initiativer. "Læselyst" er et af dem. Odense Centralbibliotek har oprettet www.boggnasker.dk, hvor unge læsere kan boltre sig og udveksle tanker og anbefalinger mm. på deres egne betingelser.

www.dotbot.dk - dit børnebibliotek på nettet - er endnu et af de gode steder. boernelitteratur.dk er også et nyt tiltag mest for at give et udstillingsvindue til forfatterne.

Der er også brug for et stort bogudvalg til læselystne børn og unge i det land, som i sin tid fik lagt et svaneæg i en andegård.

PS.

Når vi slår "bibliotek" op i ordbogen, får vi:

En offentlig institution der udlåner bøger, plader, bånd, tidsskrifter mm.

En samling af bøger.

Et værelse med bøger.

Bjarne Kim Pedersen, Egensevej 42, Otterup, er forfatter.

Kronik Fyens Stiftstidende 11.06.07

31 kommentarer:

Anonym sagde ...

en bog sælger først og fremmest på sit indbydende ydre, dernæst på om man kender forfatteren. Sjældent rives de mere ukendte forfattere ud af bogreolen og sjældent bliver de derfor bestilt hjem til biblioteket, især ikke det lokale, hvilket jeg jo selv har kunnet mærke på min lidet kendte, men ellers - hvis jeg skal sige det selv - dejlige bog, som jeg fik udgivet med ønsket om at den ville blive læst, men Lektørudtalelserne er alfa og omega for en forfatter - Uden en sådan, kan man forvente at blive arkiveret lodret,

børn er gode læsere, der er ingen grund til at stille computere med fede grafikkort og trådløse mus til rådighed, de kan spille derhjemme!! Eller i fritidsklubben whatever, computeren og netadgangen bør begrænses til praktisk formål, søge efter informationer.

Biblioteket er et sted hvor man låner BØGER:

Henriette sagde ...

ups jeg kom til at lave den anonym, kommentaren, men den var altså fra undertegnede

Camilla sagde ...

Nu skal vi jo huske på at biblioteket er for brugerne, ikke for forfatterne.
Både i kronikken og i kommentaren kan jeg se, at I ønsker jer tilbage til en verden, der var engang. Vi lever ikke længere i en tid, hvor bogen er det eneste gyldige medie. Det kan undre mig, at i som forfattere - og dermed vel historiefortællere - kan være så afhængige af noget så banalt som papir. Den gode historie findes overalt, og den er (i lighed med de unge)ligeglad med mediet. Den kan fortælles mundtlig, skrives, tegnes eller designes som spil. Jeg er glad for at vores børnebibliotekare har forstået det.
Nej, vi skal ikke være hverken café eller spilleklub. Vi sælger ikke kaffe eller noget som helst andet, og de PC'ere vi stiller til rådighed bruges kun i ringe omfang til spil. Vi har bestemt ikke en forkert uddannelse og vi bliver faktisk ved vores læst - den er bare anderledes, end du/I opfatter. Det er længe siden, biblioteksskolen har handlet om bøger. Hvis det er litteratur, man vil vide noget om, skal man søge ind på litteraturvidenskab! At være bibliotekar handler om at indsamle, systematisere og formidle viden - og det gøres i dag på computer.
Camilla Sejerøe. Bibliotekar ved Odense Centralbibliotek.

Bjarne sagde ...

Det er vi heller ikke. Vi bruger de nye medier. Jeg ved da godt at historier og historiefortælling hele tiden forandrer sig. Men vi skal altså også have en nødvendig debat om bøgerne. Sådan som det ser ud i øjeblikket er det ikke rentabelt at udgive ret meget for unge. Og vi har altid haft en god dansk ungdomsbogsproduktion. Og bøgerne skal formidles; men hvis faldet i indkøb fortsætter kommer vi til et tidspunkt, hvor der ikke er ret meget at formidle.
Derfor kronikken, og jeg medgir at den er skrevet så den vil provokere en del bibliotekarer.
Jeg har både i min tid som klubleder og nu et glimrende samarbejde med mange bibliotekarer. Jeg tror godt I kan tåle provokationen, så vi får debatten og synspunkterne andre steder end i de lukkede 'bog- og bibliotekscirkler'
Bjarne

Camilla sagde ...

Men er det bibliotekets opgave at sørge for en stabil bogproduktion? Igen: vi er vel ikke til for forfatterne, men for brugerne. Og hvis de unge brugere ujje efterspørger bøger, må vi jo tage det ad notam. Ikke at vi ikke skal købe bøger, men der er da ikke meget sjov ved et bibliotek som ingen gider komme på, fordi de ikke har noget, man kan bruge?

Bjarne sagde ...

Nej I er ikke til for forfatterne. Men forfatterne er en del af fødekæden, lige som I er en del af formidlingen.
Og hvis bøgerne ikke kan være synlige er de jo ikke eksisterende.
Hvordan kan de som gerne vil læse vælge en bog, der ikke er på biblioteket. (det er vist kun de mest hardcore læsere som hver gang bestiller den hjem fra et af de 20 biblioteker som har købt bogen).
Jeg har ikke noget endeligt svar, men jeg tror vi skal finde nogle penge så bøgerne kan blive synliggjort i "Frikvarter" og de steder på nettet hvor man nu lige er.
PS. jeg er rigtig glad for at vi nu kan komme i den her dialog.

Henriette sagde ...

lige en lille indskydelse, fordi jeg ikke gider at blive betragtet som en selvoptaget forfatter der ikke tænker på læseren /brugeren,. jeg bestiller ikke andet


faktisk anede jeg ikke at der var noget der hed en lektørudtalelse før efter udgivelsen. men det er da nærliggende og tankevækkende at man som forfatter skal have et navn på forhånd før man får bogen indenfor de store glasdøre. jeg ved godt at tiderne skifter, min bog lå på nettet til at begynde med, det var der den blev til, jeg skrev den for et publikum på et websted og de gav mig feedback, det var derfor jeg udgav bogen, jeg troede den ville nå længere ud i landet på den måde. Men ingen har hørt om den bog, så hvor skulle de vide fra at den findes? En lektørudtalelse, fik jeg at vide, ville give bogen mere opmærksomhed, min bog fik ingen udtalelse og den har solgt i 12 eksemplarer, så er det at man tænker, ja det kan sgu være ligemeget med udgivelse. hvorfor får man altid skudt i skoene at det er brugeren og ikke forfatteren det handler om, er det ikke et symbiotisk forhold?

Henriette sagde ...

Ps:


et bibliotek for mig, har sin egen tid, tiden er på brugerens side naturligvis, men det er ikke indrettet som et varehus med stande, der minder om udsalg i Electric city, Så kan jeg virke nok så reaktionær og nostalgisk. Jeg er ikke kun forfatter jeg er også stadig bruger(læser)

Camilla sagde ...

@ Henriette: synes du helt ærligt, at det er bibliotekernes ansvar at din bog bliver købt i mange eksemplare? Som bibliotekar betragter jeg det som mit job at overholde biblioteksloven, der siger alsighed, aktualitet og kvalitet - ved hjælp af alle til rådighed stående medier. Der står ikke noget om brød på bordet til forfatterne!
Vi skal naturligvis have den smalle litteratur - men at den begrænses, så den passer med det udlånstal, der kan forventes, er altså rimelig nok. I virkeligheden synes jeg vi gør uforholdsmæssigt meget for at formidle litteraturen i forhold til de andre medier, og vi formidler sandelig også den smalle bog. Vi har netop afholdt et arrangement med dansk/marokkansk digteoplæsning. Det er da formidling af den smalle bog!

Anonym sagde ...

det er bibliotekets MEDansvar, ikke dets fulde ansvar, har jeg på noget tidspunkt påstået at det var? Som Bjarne siger - og det er jeg enig i - I er en del af "fødekæden" og det er da en særdeles vigtig post at være bibliotekar! Hav en fortsat god dag. Hilsen Henriette

Anonym sagde ...

ps, selvfølgelig skal biblioteket ikke indkøbe stakkevis af min bog, men et enkelt eksempar måske ? :-)hejhej

Camilla sagde ...

Dér bliver vi ikke enige. Jeg mener IKKE der er bibliotekernes ansvar at hjælpe forfatterne - heller ikke medansvar. Vi skal formidle den gode historie, den gode oplevelse, og viden på alle områder, men vi har ikke noget ansvar for bogproduktionen.
Hvis din bog er noget for vores bibliotek, skal vi nok købe den!
God weekend!

Bjarne sagde ...

Nu er vi gået helt over til smalle bøger.
Det er jo et begreb som ikke har noget med kvalitet at gøre. Men er styret af markedskræfter. En smal bog kan jo godt både være af rigtig god kvalitet og samtidig helt ukendt. Også for bibliotekarer når vi ser på at kun 25% får en lektørudtalelse.
Det som måske er et fremtidsscenarie, er at størstedelen af danske ungdomsbøger er så smalle at ingen gider interessere sig for det. Så får vi amerikanske tilstande hvor kunst bliver ligestillet med salgbarhed. Sådan har vi ikke en kunstnerisk tradition i Europa. En forfatter skriver, fordi vedkommende har en god historie, og når man skriver tænker man ikke i salgstal, så tænker man historie. Det er forlag, kunder, og nu måske også biblioteker som tænker i salgstal.
Eller udlånstal som det er. Men meget er jo tænkte tal, da man aldrig ved på forhånd.
Det er bare problematisk hvis kunstnerisk virksomhed skal bindes op på reklamefolk.
Men prøv lige at tænke på hvor meget de gamle bøger som endnu lever og er en del af vores kulturarv (jeg sagde ikke kanon) solgte da de udkom. Og vore historier skal formidles videre.
Det blev vist lidt tænkt en fredag aften.

Henriette sagde ...

Camilla, du får mig (og andre ligesindede) til at lyde som en opmærksomhedshungrende tudekiks, men hey! Hvor var biblioteket uden forfatterne??? det kræver da også mod at udgive en smal bog. Den gode historie? mjaja, så kan den da være nok så god hvis ingen har mulighed for at læse den, kan du ikke se at vi hænger uløseligt sammen og hvis du er så skeptisk overfor alle nye bøger hvor der ikke står Gyldendakl eller andre store brede forlagsnavne diskret, men elegant henover så goddaw do, hvor mange debutanter får ikke et genoldigt knæk når de finder ud af at deres bog ikke bliver læst, man skriver da fordi man har noget på hjerte. vurdér selv om min historie er god, men det kræver lissom at den blir læst først ikk? Jeg synes den her debat er noget fjendtlig overfor forfattere--vi skulle da hellere stå sammen... Henriette

lonni sagde ...

Forleden på det lokale bibliotek søgte jeg Ellevild af Nina Malinowski. Den havde de ikke, men de havde mindst otte stk. af Blå Bror. Det er godt for Ib Michael, men ikke godt for os lånere.


det ka jeg li bjarne! jeg undrer mig også over hvor alle os andre er henne der på hylderne..

kh
lonni

Lonni sagde ...

Camilla: HVOR KUNNE det dog være godt, om vi var lidt for hinanden? Bibliotekerne og forfatterne?

Jeg har i øvrigt lagt noveller ud på MYSPACE - jeg har lagt digte på nettet og så blogger jeg om samme som ind i helvede - jeg er godt klar over at vi som forfattere ka formidle ordet på andre måder end på papir.

Men du undervurderer de unge mennesker, når du skriver om deres manglende intersesse for bøger - det er en gave, at kunne læse en bog - jeg ser min egen datter sluge den ene ungdomsbog efter den anden - men det betyder ikke at vi vil blive stående "i de goe gamle dage" - men der ER altså en kvalitet i dét, at kunne sidde i ro og fred og læse en bog.

Lonni
der har taget sig den frihed, at linke til dette interssante indlæg på alonzoaldente.urbanblog.dk

Også fordi jeg finder Camillas kommentarer meget interessante - og lidt skræmmende.

Vibeke sagde ...

Nu har jeg tilfældigvis uddannelsesmæssigt været forbi både litteraturvidenskab og biblioteksskolen, så jeg ved såmænd også lidt om området. Jeg har dog ikke færdiggjort uddannelsen på biblioteksskolen og det tror jeg måske især forfatterne, der skriver på denne blog, kunne have en smule forståelse for. Men jeg har nu alligevel en lang stribe indvendinger til Camillas påstande om hvad bibliotekerne og biblioteksskolen er og bør være.

1) Det er lodret løgn at biblioteksskolen ikke opfordrer de studerende til at beskæftige sig med kultur- og litteraturhistorie og at papiret er rent til grin som medie. Der er sågar kurser i både bog- og kulturhistorie på skolen og de kurser favner bredt. De kan handle om alt fra det rent tekniske i bogproduktionen over biblioteksarkitekturens historie til udviklingen indenfor forlagsbrancher og kulturpoltik. De kan såmænd også handle om skønlitteratur eller børnekultur. Man troede i en kort periode engang i halvfemserne at bogen var ved at uddø, men faktisk har det vist sig at der aldrig nogensinde er blevet trykt så mange bøger, som idag!

2) Camilla har helt ret i at bibliotekarens opgave er at formidle viden. Men nu er viden ikke dippedutter på et samlebånd eller dåsetomater. I en formidling af noget er der altid mindst tre led. Der er en producent, der er formidleren og der er brugeren. Hvis man insisterer på at fløjte producenten en lang march, kan man godt forvente at han/hun ikke gider at spilde sin tid på formidleren. Det gør de danske folkebiblioteker da heller ikke - altså fløjter forfatterne en lang march. Faktisk er der rigtig mange små forlag som er glade for bibliotekerne, fordi de har den smalle litteratur på hylderne - apropos kravet om alsidighed og stimulering af kulturel aktivitet som biblioteksloven fordrer. Desuden er der en lang række andre tiltag fra biblioteksvæsnets side, som er rettet mod at stimulere dansk skønlitteratur. Et enkelt eksempel bibliotekspengene. Et andet er tidsskriftsstøtte. Et tredie er forfatterarrangementer. Disse bøger og forfattere gider de efterhånden meget få boghandlere ude i landet sjældent at have på hylderne, for de sælger ikke. MEN at nogle biblioteker vælger ikke at have særlig meget skønlitteratur og i stedet satse uforholdsmæssig mange penge på it, handler i høj grad også om beslutninger taget af de lokale kulturudvalg. De beslutninger er funderet i politisk ideologi. Det er langt henad vejen kulturpolitikerne, der bestemmer prioriteringen - ikke den lokale bibliotekar. Så lad være med at skyde på budbringerne, hvis der bliver skåret for meget ned i et lokalområde. At Camilla fra Odense Centralbibliotek så identificerer sig med disse beslutningstagere, skal alle andre bibliotekarer her i landet altså ikke lide under. Der findes en del derude, der hellere end gerne vil slå et meget stort slag for forfatterne, i den erkendelse at en del af dem ikke bare er gode til "at levere varen", men også er kanongode formidlere! Nogle af bibliotekarerne er såmænd selv forfattere.

Thomas Ellegaard Langholz sagde ...

Herfra hvor jeg sidder ser det ud som om at det ikke mere er sådan at man kan købe en masse bøger og så kommer lånerne velvilligt og låner dem. Som det er nævnt før bruger bibliotekerne stadig meget tid på at formidle litteraturen - læselyst, boggnasker, sommerbogen, lån & læs, læsegrupper (fysisk og på nettet), anmelderklubber for børn osv. (alt sammen Odense), så vi bruger da stadig meget tid på bogen - meget mere end på de andre medier.

Ydermere er det ikke bare sådan at hvis man køber flere bøger så låner folk også flere. Og hvad er ideen i at have en masse bøger som står "døde" på hylden? Jeg har bøger her på "mit" bibliotek som ikke har været lånt ud i næsten et år - ikke et eneste udlån! Det kan heller ikke være meningen.

Jeg er modstander af et bogtårn og tilhænger af et levende sted hvor vi kan tilbyde et varieret udbud af materialer. Der skal være en mening med de bøger vi køber - både i forhold til vores lovmæssige forpligtigelser men også i forhold til låneren.

Bjarne sagde ...

Thomas. jeg tror ikke vi er så uenige. Jeg skrev kronikken for at skabe debatten. Selvfølgelig også fordi jeg er bekymret for den danske børne- og ungdomsbog. Men det er rigtig godt at I har reageret og reelt, hvornår har Fyens Stiftstidende sidste haft sådan en debat.
Tilbage til bøgerne. Nej I skal ikke være bestyrere af slumrende bogdepoter. Men I får da svært ved at følge med, hvis bogindkøbet bliver yderligere reduceret. Og set fra et forfattersynspunkt er det urimeligt at det er bøgerne som skal betale for de andre medier. Det må være et både og.
Og tingene ændrer sig, helt klart men personligt så er mine sms digte jo også skabt af en dialog mellem Finn Wraae og undertegnede, eller måske rettere Finn udfordrede mig omkring digte og sms.
Det er der mere om på denne blog, også om nogle forsøg med digtvideoer.
Hvis en bog ikke har været lånt ud i lang tid, kunne det jo også være at den trængte til at blive formidlet i stedet for at ryge i en udsalgskasse.

Michael Larsen sagde ...

@bjarne
Nu bliver jeg altså nødt til at blande mig her på bloggen!
Først og fremmest, - tak for en glimrende debat om bibliotekerne, -rigtig godt.
Men det er da en gammeldags debat. Jeg fornemmer igen, at vi er henne ved den der holdning, at det er bedre vi formidler de smalle bøger/de bøger som ikke bliver lånt ud, end de populære bøger. Dem må vi nærmest ikke røre ved.
Og Bjarne du siger, at man ikke kan få fat på de ønskede bøger på biblioteket, da de er lånt ud, og det er for dårligt.
På den anden side må vi ikke købe flere Ib Michael, for det er ikke de bøger som skal lånes ud.
Nej, det skal være nogle andre bøger, der normalt ikke bliver lånt ud.
Og så skal vi formidle dem på en eller anden måde, som jeg ikke helt kan gennemskue hvordan.
Det er da en gammeldags elitær holdning, som ikke holder i dag.

Eller med andre ord: Vi skal gøre mere for bøgerne, men det skal være de rigtige bøger. Og de rigtige bøger er dem som ikke er populære.
Den holdning skal nok lokke rigtig mange mennesker på biblioteket.

Men når det er sagt, syntes jeg debatten om bibliotekerne fremtid er utrolig vigtig. Men jeg ønsker bare ikke at fremtiden skal være fortiden.
Når der blæser nye vinde, kan man enten vælge at bygge et læskur, eller man kan bygge vindmøller!
På Odense Centralbibliotek vælger vi det sidste. For her er vi nemlig ikke ved at afvikle biblioteket, men ved at udvikle det!

Camilla sagde ...

@Vibeke og Lonni: hvorfor er det netop fofatterne, vi skal være noget for? Hvorfor er det ikke de små danske computerspilsproducenter? Hvad er det, der gør forfatterer til netop dem, der skal have støtten?
Og ja, der findes klart fag på Biblioteksskolen, der handler om litteratur, men det er ikke længere det bærende element.
I Odense bruger vi på ingen måde for mange penge på andre medier. Jeg har desværre ikke de præcise tal for indkøbene (altså hvor mange penge har vi brugt på hvad), men man kan se på beholdningen (hvad har vi rent faktisk af hvad): http://www.odensebib.dk/upload/odensebib/om%20biblioteket/vb%202006.pdf
(se s.18). Linket er til vores virksomhedsberetning for året 2006, og her kan man se at biblioteket rummer 789.020 bøger. Til sammenligning har vi 128.000 musik CD'ere og 6028 spil på CD-rom. Jeg synes ikke man kan sige, vi nedprioritere bøgerne til fordel for andre medier! Eller IT, for den sags skyld.
Selvfølgelig læser unge mennesker bøger - det gør mine egne unger også. I stor stil, endda. Men de gør også meget andet: spiller, lytter, ser film. Og jeg vil gerne give dem mulighed for at kunne det hele, for det tror jeg de skal kunne som borgere i fremtidens samfund! Der er bestemt en kvalitet i at kunne sidde stille og læse en bog - men der er også en kvalitet i at kunne fræse rundt og spille nintendo wii!!
Hvorfor er bøger og forfattere mere værd end alle andre?!? Det er det, jeg ikke forstår!

Camilla sagde ...

PS: vi har 3 eksemplarer at Nina Malinowskis "Ellevild". I år har de været lånt ud én gang hver. Måske kunne vi have nøjedes med 1? ;)

Michael Larsen sagde ...

Jeg lægger lige et læserbrev på bloggen, som jeg havde i Jyllandsposten for et par måneder siden.
Indlægget bevæger sig lidt i samme boldgade, som debatten her.
****************************
Af Michael Larsen, Odense Centralbibliotek, Østre Stationsvej 15, Odense C

TAK TIL Jyllands-Posten for en god artikel 5/4 om alle de mange læsekredse i Danmark. Jeg vil imidlertid gerne korrigere nogle ting fra artiklen og bidrage med lidt flere oplysninger. Det er nemlig ikke kun midaldrende kvinder, som sidder og drikker kaffe i et bibliotekslokale, der deltager i læsekredse . I snart et halvt år har der eksisteret læseklubber på nettet. På Litteratursiden.dk er der over 20 klubber med tilsammen mere end 250 medlemmer.

Aldersfordelingen er markant anderledes end i de traditionelle læsekredse . Her er både unge og mænd, som deltager. Stadigvæk er det kvinderne, som dominerer, men slet ikke i samme udstrækning som ellers.

I artiklen er Niels D. Lund fra Danmarks Biblioteksskole endvidere citeret for at opfordre bibliotekerne til at gøre op med sig selv, om de vil lade markedet råde, eller om de vil påtage sig et mere offensivt ansvar ved at bearbejde læsekredsene til at læse noget nyt og anderledes. Og så er vi der igen....udtalelser, jeg troede, vi var kommet til livs i den danske biblioteksverden. Det er ikke godt nok, det folk læser, og nu skal bibliotekaren godt nok fortælle dig, hvad du burde læse.

Den gode litteratur

Skyld og skam omkring læsning er det eneste, den holdning fremmer. Det er ikke godt nok at læse en ny roman, næ, det er bedre at kaste sig over en smal digtsamling for dermed at udvide sin litterære horisont.

Nu er det jo bare det med læsning, at der er utroligt mange grunde til, at vi læser. Og at udvide sin litterære horisont er bare en af bevæggrundene.

Jeg har været bibliotekar i 13 år, siddet for bordenden i såvel fysiske som virtuelle læsekredse . Og det er min erfaring (ikke fra studier på en skole i København), at underholdning, identifikation og spejling af ens eget liv også er væsentlige grunde til at læse en bog. Og hvad er der galt i det?

Artiklen beskriver det også som en svaghed, at der mest bliver læst romaner i læsekredsene. Ja, men hvorfor det? Hvad er der forkert i at læse romaner? Lad os da støtte op omkring den litteratur, som optager folk.

Og hvis Niels D. Lund fulgte med i markedet/det virkelige liv, ville han også vide, at i læseklubberne på Litteratursiden bliver der læst alle mulige slags bøger. Her støtter vi op omkring den personlige oplevelse af de læste bøger.

Det er ikke den litterære sandhed, som bliver sat højst, men derimod den enkelte læser og dennes læseoplevelse.

Og er det netop ikke den tanke, vi skal støtte op omkring som bibliotekarer?

Bjarne sagde ...

Nej Michael, jeg siger ikke at de er lånt ud. Jeg siger at de ikke er købt.
Men OK, hvis vi ikke kan finde bøgerne på vores lokale bibliotek. Så hvorfor komme der. Hvis de alligevel skal bestilles og sendes, så må det vel være et nutidigt krav at de bliver sendt direkte til modtageren.
Jeg er vældig glad for bibliotek.dk.
Jeg føler ikke jeg bygger læskure. Jeg har provokeret, fordi bogindkøbet falder og falder. Og der har jeg vel en faginteresse at forfægte. Ligesom du har.
Og jeg skrev kronikken for at få debatten ud andre steder end internt. Og jeg vil også gerne se ind i fremtiden, forsøger det også. Men det er også snart længe siden jeg hørte den første erklære bogen død. Tværtimod lever den ret godt.
Vi har måske bare bevæget os hen mod et popularitetssamfund. Hvor man sammenholder salgstal med kvalitet. Det er lige som DR der forsøger at bøje deres regler så kvalitet er lig med høje seertal.
Det ved jeg godt at du ikke står for Michael.

Bjarne sagde ...

Michael. Det er da et rigtig godt indlæg fra JP.
Og jeg kan ikke se at det modsiger mig. Det er op til folk selv at vælge, hvad de vil læse.
Nu bevæger jeg mig meget med unge. Når de læser, så vælger de selv. Hvis det ikke er en tvungen opgave fra skolen.
Læselysten skal vi ikke tage fra nogen.

Henriette sagde ...

Jeg vil altså både have bøger, spil, film og musik (uden karenstid!) på bibliotekerne. Og så vil jeg give brugerne mulighed for at købe en kop latte som de kan drikke, mens de fordyber sig i litteraturen. Jeg vil en professionel markedsføring af bibliotekerne og tilbudet også selvom vi skal stjæle de metoder de bruger i supermarkederne for at få folk til at købe mere - her skal brugerne låne mere! Jeg synes det er trist at forfattere ønsker status quo på bibliotekerne. For mig at se er det ikke et enten eller, men et både og. På mange hovedbiblioteker er det muligt at skabe rum både til spil og fordybelse i litteraturen.

Anonym sagde ...

Læs lige Nyhedsavisen i dag.

Læsning lærer børn at handle
Børnelæsning - Når man læser og får læst højt, stimulerer man forestillingsevnen, og det lærer børn, at man kan handle i sit eget liv. Bøger styrker børns fantasi og lærer dem at tolke verden, fortæller børneeksperter
Skolesommerferien står for døren, men det betyder ikke, at niårige Sigrid Sand Westergaard pakker bøgerne væk. For hun læser mindst en time hver...
Af Christina Alfthan
og Pelle Ammundsen chal@avisen.dk

Skolesommerferien står for døren, men det betyder ikke, at niårige Sigrid Sand Westergaard pakker bøgerne væk. For hun læser mindst en time hver aften:

»Da jeg var mindre, læste min far godnathistorie for mig, men nu vil jeg hellere selv læse. Jeg er især vild med Miranda-bøgerne og Karla bøgerne,« fortæller Sigrid og forklarer om, hvordan Miranda løser forskellige problemer i livet. Og det er noget, Sigrid kan lide at læse.

»Det er netop dét, bøger kan. De kan give os et indblik og en forestillingsevne, som man kan bruge i sit eget liv,« forklarer den erfarne børnebogsforfatter Josefine Ottesen:

»Børn har brug for historier på ord, fordi det træner deres forestillingsevne og styrker deres fantasi. Det handler om at åbne op for den indre biograf. På den måde lærer børn at se løsninger for sig, og det gør det nemmere for dem at handle i livet og finde nye muligheder,« siger Josefine Ottesen.

Bliver inspireret

Når forældre læser højt, får de en vigtig kontakt til forældrene, fortæller Torben Weinreich, professor i børnelitteratur og tidligere leder af Center for Børnelitteratur ved Danmarks Pædagogiske Universitet. Samtidig styrker læsning børnenes fantasi.

»Det er som at have en stor nøgle indtil rum, hvor der er oplevelser og verdener børnene ikke kender til,« siger han.

Beth Juncker, professor ved Danmarks Biblioteksskole med speciale i børn og kultur, er enig.

»Børn bliver underholdt, ryger ind i universer, bliver inspireret af litteratur, og måske kan de via de billeder få redskaber til at tolke verden,« siger hun og forklarer, at det er vigtigt, at børn lærer at bruge forskellige medier som computerspil, film – og ikke mindst bøger.

»Det at bruge litteratur er bestemt ikke ligegyldigt. Vi ved jo, at jo større variation der er i måden vi bruger medier på, jo mere komplekse muligheder får vi for at fortolke verden«.

Zenia sagde ...

Jeg er ikke bekymret for den danske børne-eller ungdomsbog.
Den har der det udemærket! Faktisk synes jeg, at den aldrig haft det bedre. Jeg tænker her på kvaliteten af den. Ikke hvor meget den sælger!

Og så er det vist væsentligt at slå fast:
Der står i Biblioteksloven at alle materialer er ligestillede. Bøger er ligeså meget værd som pc-spil. Længere er den faktisk ikke.
Bibliotekerne er kulturhuse. pcspil er kultur. Musik er kultur.

I mit job som bibliotekar kasserer jeg efterhånden flere bøger end jeg køber. Og det er skønt at komme af med det gamle l... som ingen interesserer sig for. Det bringer fornyet interesse på det der stadig holder og det nye der bliver udgivet.
Hvorfor køber nyt - som ingen interesserer sig for?

@Bjarne
Cafe latte, natteåbent og prioriteringer af personaletimer er politisk bestemt. Ligesom det er politikerne der lukker biblioteker og fastsætter materialebudgetterne. Politikerne er folkevalgte :)

@Henriette
Folkebibliotekerne er et af demokratiets grundpiller. Det er ikke bare huse med bøger. De blev ikke skabt "bare" for at rumme bøger. Vi taler om folkeoplysning her!!! Det er ikke alle børn der "bare" kan spille derhjemme.
Hvis du virkelig tror at netadgang kun handler om seriøse praktiske formål lever du slet ikke i samme verden som dine læsere!
- Og iøvrigt - tillykke hvis dit lokale folkebibliotek kan stille op med fede grafikkort og trådløse mus. Mine unger på "mit" Børnebibliotek er slet ikke så privilegerede...

Zenia sagde ...

Og p.s.
Jeg oprettede ikke www.boernelitteratur.dk for at lave et udstillingsvindue for forfattere (dog de hjertens gerne må bruge det sådan) - jeg lavede grundlæggende børnelitteratur.dk af samme årsag som jeg lavede www.fortaellingen.dk: for at sætte positiv opmærksomhed på børne og ungdomslitteratur. Og for at placere genren hvor den ses - på nettet!

Jeg har haft kontakt til en del brugere (børn og voksne) på www.fortaellingen.dk der har ønsket at finde oplysninger om forfattere og IKKE har kunnet finde oplysninger i bøger. Blandt andet fordi bøger ikke er lige så nemme at opdatere som digital information :)
Mange børn og unge bruger nemlig OGSÅ tid på at studere deres litterære helte på nettet. I udlandet har man heldigvis forstået dette. Og værdien af det. Således findes der masser af gode og flotte hjemmesider der lokker ungerne indenfor i et litterært univers fuld af oplevelser - og læselyst!

Bjarne sagde ...

Zenia, det er rigtigt, at der skrives mange rigtig gode børne-, ungdomsbøger. Men hvis de er usynlige på det lokale bibliotek, hjælper det ikke så meget.
Og fagfolkene har vel også en opgave med både at anskaffe og formidle det som ikke ligger øverst på bestsellerlisten.
Jeg vil også gerne gentage, jeg skrev denne kronik for at få sat gang i debatten, set fra en forfatter og biblioteksbrugers side. Og det er rigtig godt, at der bliver udvekslet synspunkter.
Jeg er stadigvæk glad for mit samarbejde med bibliotekarer, men hvis vi kun klappede hinanden på skuldrene, så kom vi ikke videre.
Bjarne

Bjarne sagde ...

Zenia, det er meget positivt. Jeg ved det også fra www.boggnasker.dk, hvor jeg giver skrivetips til unge forfattere. Og jo flere fornuftige tiltag der findes, jo bedre.
Jeg tror ikke at ret mange danske ungdomsbogsforfattere tænker i salgstal, når man sidder og skriver. Det er ligesom kunstnerens betingelser, ihvertfald den Europæiske kunsttradition.
Men vore bøger bliver på den anden side heller ikke bedre af at de økonomiske betingelser er så dårlige.
Derfor er det ikke godt for bogen som helhed når salget falder drastisk.
Jeg ved godt at I som biblioteker ikke skal eller kan sikre bogen alene. Men I har også en interesse i at der udkommer mange og gode bøger.
Bjarne